At overvinde tavsheden om seksuelt misbrug i terapi

Seksuelt misbrug består af potentielt traumatiske begivenheder. De ramte har den vanskelige opgave at udarbejde en historie om, hvad der skete, så de kan fortsætte med at leve. I terapi finder de imidlertid ikke altid den støtte, de har brug for.
At overvinde tavsheden om seksuelt misbrug i terapi

Sidste ændring: 10 september, 2022

Seksuelt misbrug i terapi er omgivet af en god del tavshed. Faktisk lærer terapeuterne ikke at presse klienterne til at få oplysninger eller stille dem spørgsmål, der kan være for smertefulde. Men denne strategi, selv om den er respektfuld, synes ikke at være særlig effektiv for dem, der ikke har overvundet seksuelt misbrug i barndommen.

Terapi bør forsøge at afdække tabuet og traumet ved seksuelt misbrug, når det plager klienten. Desuden manifesterer traumer sig ikke kun i form af mareridt eller tilbagevendende minder, men kan gøre det på mange måder. Derfor skal fagfolk ofte være initiativrige for at opdage det.

Klienten bør ikke være nødt til at huske specifikke aspekter og unødvendige detaljer om misbruget. Faktisk medfører det at have været udsat for seksuelt misbrug alene ofte, at de ramte føler skyld og skam. Derfor ønsker de at undgå at fortælle deres historie og vende tilbage til oplevelsen. De ønsker at undgå smerte og ikke at gå igennem det igen.

Tavsheden om seksuelt misbrug i terapi

Seksuelt misbrug og voldtægt er tabu selv blandt fagfolk inden for mental sundhed. Ikke desto mindre er de ekstremt almindelige hændelser i vores samfund. Seksuelt misbrug er ikke knyttet til klasse, etnicitet, alder, afsavn, køn eller seksualitet: Det kender ingen grænser, og alle kan blive ramt.

Neil Henderson, administrerende direktør for Safeline, offentliggjorde nogle skræmmende data om tal for seksuelt misbrug i Storbritannien. Han hævdede, at en ud af fem kvinder (5,8 millioner) og en ud af seks mænd (4,6 millioner) i Det Forenede Kongerige har været udsat for en eller anden form for seksuelt overgreb siden 16-årsalderen.

Desuden anslås det, at et ud af ti børn i Det Forenede Kongerige er blevet seksuelt misbrugt.

Desuden undervurderer disse statistikker det virkelige omfang af problemet. Henderson hævder, at kun et ud af seks ofre nogensinde afslører eller anmelder forbrydelser med seksuel vold på grund af “frygt for ikke at blive troet på” eller følelser af “forlegenhed” og “ydmygelse”.

85 procent af ofrene vil ikke anmelde, hvis de er blevet seksuelt misbrugt eller voldtaget, og kun 1,7 procent af 16 procent af voldtægterne bliver retsforfulgt.

Hvorfor rapporteres der så lidt? Svaret har meget at gøre med, at man “ikke bliver troet på” og at emnet er stigmatiseret.

Det er et meget personligt emne, og det er ikke noget, folk har lyst til at tale om. Derfor skal psykisk sundhedspersonale opmuntre (uden at tvinge) folk til at tale om det. De skal øge bevidstheden, så de ramte ved, at det ikke er deres skyld, og at de har nogen, som de kan drøfte sagen med i fortrolighed.

Mand vil tale om seksuelt misbrug i terapi

Mennesker, der taler om det seksuelle misbrug, de har været udsat for, har en større chance for, at begivenheden ikke bliver et traume med invaliderende virkninger.

Virkningerne af seksuelt misbrug fortjener særlig opmærksomhed

Virkningerne af seksuel vold kan være ødelæggende og langvarige og påvirker ikke kun ofret, men også familie og venner samt samfundet som helhed. Faktisk lider mange af Neil Hendersons patienter af depression, posttraumatisk stress, angst, isolation, spiseforstyrrelser, stof- og alkoholmisbrug, selvskade og selvmordstanker.

F.eks. kan 15 % af alle selvmord og 40 % af alle hjemløse unge tilskrives seksuel vold. Uden en gyldig professionel og personlig støtte er der fire gange større risiko for, at ofrene bliver ofre igen.

Langvarige virkninger på hverdagens stress

Dr. Marianne Torp Stensvehagen gennemførte dybdegående interviews med ti misbrugsofre og fik 57 andre til at besvare et spørgeskema. Kun få har undersøgt denne form for hverdagsstress hos personer, der har været udsat for seksuelt misbrug, men hun udforskede emnet i sin afhandling.

Vi oplever alle stress i hverdagen. Men at lide af seksuelt misbrug udmønter sig i en betydelig ekstra vanskelighed ved at håndtere stress. Faktisk fandt forskeren en stærk sammenhæng mellem hverdagsstress og traumerelaterede symptomer.

Hendes undersøgelse viste endvidere, at intensiteten af symptomer på posttraumatisk stress blandt svært seksuelt misbrugte kvinder var relateret til en høj grad af opfattede daglige irritationsmomenter, en lav mængde daglige positive stimuli, brug af maladaptive copingstrategier og et lavt niveau af følelsesmæssig stabilitet.

Resultaterne på skalaerne for irritation, forbedring og coping er potentielt interessante ud fra et interventionistisk synspunkt. Aversive livsbegivenheder, som f.eks. seksuelt misbrug, kan være ude af kontrol for den kvinde, der lider under dem.

Dette skyldes, at de befinder sig i en åbenlyst ugunstig position i forhold til deres aggressor. Den måde, hvorpå de vurderer og håndterer hverdagsbegivenhederne, kan imidlertid forbedres med interventioner rettet mod de overlevende.

Daglig og langvarig stress camoufleres med andre psykologiske problemer

For kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug, er de situationer, hvor de husker dette faktum, mange og varierende.

“Misbrug påvirker hele dagligdagen for dem, jeg har talt med. I interviewene viste det sig, at mange af de begivenheder, som de fleste oplever som normale, som at tage bussen eller gå i butikken, oplever nogle af disse kvinder som uudholdelig stress”, siger Torp Stensvehagen.

F.eks. bliver frygten for at genkende deres misbrugeres parfume eller dialekt uudholdelig. Desuden ønsker mange mennesker med tidligere seksuelle overgreb at isolere sig selv efter hændelsen i lang tid. Det skyldes, at de kun har oplevet skyld og skam efter misbruget.

Med tiden sætter disse følelser sig efterhånden fast i kroppen. Derfor kan der være mange fysiske lidelser og adfærd, som man ikke kan finde nogen forklaring på, men som er der. Det betyder, at mange mennesker er udelukket fra det normale hverdagsliv, uddannelse og arbejdsliv. De lever deres lidelser i fuldstændig ensomhed og uden professionel hjælp.

Undersøgelsen viste, at kvinder, der havde symptomer på posttraumatisk stresslidelse, rapporterede om mere stress i hverdagen, færre almindelige glæder, lidt pusterum i hverdagen og mere brug af uhensigtsmæssige copingstrategier.

Hvad nu, hvis man derfor ved at spørge klienten, om han/hun har været udsat for overgreb, åbner døre for ham/hende til en ny begyndelse? De har altid mulighed for ikke at fortælle det, men at få muligheden er måske det, de har brug for.

Kvinde i terapi

Skyld og skam er de mest oplevede følelser efter en oplevelse af seksuelt misbrug.

De store terapeutiske virkninger af at beslutte sig for at tale om seksuelt misbrug i terapi

Psykisk sundhedspersonale har pligt til at hjælpe med at forebygge de langsigtede aversive konsekvenser af en traumatisk begivenhed. Det betyder, at de skal være opmærksomme på de tegn og symptomer, som overlevere af seksuelt misbrug ofte oplever. Ikke desto mindre er emnet svært at tale om, og mange terapeuter kan være bange for at sige det forkerte eller stille de forkerte spørgsmål.

Traumeuddannelse giver terapeuter mulighed for at uddanne sig selv og dermed hjælpe klienterne. Til gengæld kan fysiske og følelsesmæssige stressrelaterede problemer, symptomer og eventuelle sygdomme forebygges.

Med traumatræning bliver terapeuten mere sikker på at stille spørgsmål om misbruget. Følgelig erkender klienterne, at de er en del af rutinen og har ikke dårlig samvittighed over at besvare dem. Derfor kan flere tilfælde af misbrug afdækkes.

Det er ekstremt vigtigt at opdage seksuelt misbrug i terapi og fremme klientens udtryk for, hvad der er sket med dem, når de tydeligvis lider. Det betyder, at de kan hjælpes så hurtigt som muligt. På lang sigt betyder det også mindre stress og bedre copingstrategier, hvilket klienterne vil være yderst taknemmelige for.

Det kan interessere dig ...
Hvordan hjælper vi ofre for seksuelt misbrug?
Udforsk Sindet
Læs den på Udforsk Sindet
Hvordan hjælper vi ofre for seksuelt misbrug?

Nogle sager kaster lys over en virkelighed, som vi havde glemt i et stykke tid: Hvor vanskeligt det er for samfundet at forstå ofre for seksuelt mi...



  • Henderson, L. (1996). Sin narrativa: Abuso sexual infantil. Virginia J. Soc. Pol’y & L. , 4 , 479.
  • Stensvehagen MT, Bronken BA, Lien L, Larsson G. Interrelación de estrés postraumático, molestias, mejoras y afrontamiento en mujeres con antecedentes de abuso sexual grave: un estudio transversal. Revista de Violencia Interpersonal . 2022;37(5-6):2289-2309. doi: 10.1177/0886260520935479