Et overraskende studie om optimisme
Michigan State University udgav for nyligt fascinerende resultater fra et studie om optimisme. Selvom det ikke er det første studie af sin slags, er det det største. Studiets fund gør det også til det mest overraskende.
Optimisme defineres som en attitude, der får dig til at dømme virkeligheden gennem en positiv linse. Det er en særlig måde at fortolke begivenheder på, som nogle folk er født med, og andre folk tilegner sig det som en form for livsfilosofi.
Professor William Chopik ledte studiet om optimisme, og det anses for at være det største af sin slags. Forskerne havde en massiv prøvestørrelse med omkring 75.000 deltagere mellem 16 og 101 år. De studerede folk fra USA, Tyskland og Holland.
“Optimisme er den tro, der fører til bedrifter. Intet kan gøres uden håb og selvtillid.”
Michigan State Universitys studie om optimisme
Studiet om optimisme havde til formål at måle graden af optimisme og forventninger til fremtiden hos mænd og kvinder i forskellige aldre. De kiggede desuden på, hvordan almindelige begivenheder såsom blandt andet ægteskab, skilsmisse, et nyt arbejde eller død påvirkede folks positive perspektiv på livet.
Studiet ekskluderede deltagere, der oplevede usædvanlige ting – både positive og negative. Studiet holdte sig inden for grænserne af et “typisk” liv med almindelige bedrifter og tab. Med andre ord “normale” liv, der finder sted under “acceptable” omstændigheder.
Forskerne ønskede også at finde ud af, om folks optimisme ændrede sig med tiden eller var relateret til alder på en eller anden måde. Tidligere studier har indikeret, at midaldrende folk har en tendens til at være mere optimistiske.
Svære tider
En af de overraskende konklusioner fra dette studie er, at tragiske begivenheder og svære tider ikke virker til at have en betydelig indflydelse på folks positive syn. Situationer såsom død eller skilsmisse har ikke en tendens til at ændre det overordnede optimistiske perspektiv på verden.
Forskerne fandt også ud af, at de fleste af deltagerne vidste, de skulle fokusere på den positive side ved ting, fordi det var godt for at opretholde emotionel balance.
William Chopik, der ledte studiet, understregede, at folk er meget mere resistente over for modgang, end man tidligere har troet. Der er en almindelig idé omkring, at tragiske hændelser tragisk ændrer folks perspektiv på livet, men det er simpelthen ikke sandt.
Forskningen viste, at selv efter at være gået igennem forfærdelige oplevelser var folk i stand til at være håbefulde omkring fremtiden.
Optimisme og alder – hvad siger dette studie om optimisme?
Et andet interessant resultat af studiet er, hvad det fortæller os om alder og attitude. Generelt begynder optimisme at stige omkring 16-års-alderen og stopper omkring 70-års-alderen. Dette lange stadie i livet er et, hvor mange ser på fremtiden med håb og spænding.
Det virker til at reflektere det faktum, at det er et stadie i dit liv, hvor de vigtigste og mest spændende ting sker. Du bliver forelsket, prøver forskellige jobs, studerer, bliver selvstændig osv. Dette er alle vigtige faktorer for et optimistisk livssyn.
Ved 70-års-alderen begynder tingene at ændre sig betydeligt. De fleste folk begynder gradvist at blive mindre optimistiske, som de bliver ældre. Det er formentlig, fordi de føler, det meste af deres liv allerede er bag dem, og deres helbredsproblemer bliver mere og mere udtalte.
Vigtigheden af optimisme
Andre studier, der er citeret af dette, indikerer, at optimisme er tæt relateret til tidlige oplevelser i dit liv. Hvis du oplever en betydningsfuld, sikker tilknytning til voksne i løbet af din barndom, vil du udvikle et positivt syn på livet, der vil vare hele dit liv.
Der er også data, der viser, hvordan optimisme og bedrifter støtter hinanden. Med andre ord har optimistiske folk en tendens til at opnå det, de sætter sig for at opnå. På samme tid forstærker deres bedrifter deres positive livssyn.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Librán, E. C. (2002). Optimismo disposicional como predictor de estrategias de afrontamiento. Psicothema, 14(3), 544-550.