Neurotensin: Den neurotransmitter, der giver minderne værdi

Neurotensin er hovedaktøren i lagringen af minder. Det spiller en grundlæggende rolle i den indflydelse, som belønninger og straffe har på vores adfærd. Derfor kunne kontrol over dens niveauer hjælpe med at behandle mennesker med maladaptiv social adfærd. På den anden side ville dette åbne en ekstremt farlig vej, fordi vi ville blive langt mere manipulerbare.

Få mennesker kender til betydningen af neurotensin. Hukommelse er en af de mest undersøgte kognitive processer og er fortsat den, der vækker mest nysgerrighed og interesse. At vide, hvordan vi kan fastholde så mange oplysninger, eller hvordan vi er i stand til at give minderne værdi, er noget, der fortsat fascinerer både eksperter og ikke-eksperter.

Af denne grund er undersøgelserne i gang. I denne artikel vil vi tale om en undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet Nature i 2022, og som dykkede ned i hukommelsens neurobiologi. Mere specifikt de stoffer og områder, der er involveret i at tildele en positiv eller negativ værdi til et minde.

For bedre at forstå resultaterne og konsekvenserne af undersøgelsen vil vi gennemgå, hvordan hukommelse og følelser hænger sammen, og hvilke mekanismer der er involveret.

Følelser og hukommelse

Disse to grundlæggende psykologiske processer er relateret. I løbet af vores liv modtager vi en uoverskuelig mængde stimuli. Disse passerer gennem visse udvælgelsesfiltre, før de bliver bevaret, så vi kan fungere korrekt. Derfor er det vores hjerne, der er ansvarlig for at vælge dem med større betydning.

Det er velkendt, at de hjerneområder, der er involveret i hukommelse (hippocampus) og følelsesmæssig behandling (amygdala), er tæt forbundet. Dette er således, at de vigtigste oplevelser bevares og genfindes hurtigere.

Det sker takket være belønnings- og strafmekanismerne, der forbinder oplevelser og stimuli med behagelige eller ubehagelige fornemmelser. Til gengæld tilskynder de til adfærd til enten at nærme sig eller undgå disse oplevelser.

Hjernen vælger at huske de mest betydningsfulde begivenheder og data.

Følelsernes karakteristika

Det, der får en oplysning til at skille sig ud frem for en anden, er, hvor vigtig den anses for at være. Med andre ord, hvor intens og ubehagelig/behagelig en oplevelse er. For at forstå det skal vi se på de karakteristika, som vores følelser besidder. På et teoretisk niveau er de inddelt i tre dimensioner:

• Aktivering. Niveauet af stimulering eller spænding, som følelsen fremkalder. F.eks. lav aktivering, når vi føler os rolige.
• Valens. Niveauet af sympati eller uvilje, fra positivt til negativt. F.eks. positiv valens, når vi føler os glade.
• Dominans. Vores grad af kontrol. F.eks. lav dominans, når vi føler os bange.

Hvis en oplevelse således giver os et højt aktiveringsniveau og en positiv valens, vil den sandsynligvis aktivere vores belønningssystem, hvilket styrker hukommelsen og på en eller anden måde tilskynder os til at gentage oplevelsen.

Neurotensin: Hvordan får minder værdi?

Hvordan bestemmes det så, om noget er behageligt eller ej, og om det har en positiv eller negativ valens? Hvordan gives der en værdi til det, der i sidste ende bliver et minde? Det samme spørgsmål blev stillet af en forskergruppe fra Salk Institute i USA i den undersøgelse, der er nævnt ovenstående. De satte deres forskning i kontekst i lyset af tre kendsgerninger, der allerede var blevet undersøgt:

• Når læring er forbundet med en positiv eller negativ oplevelse, overføres informationen på forskellige måder gennem amygdala.
• I dette hjerneområde spiller dopamin en grundlæggende rolle. Det skelner dog ikke mellem positivt og negativt.
• Neurotensin, der findes i amygdala, er involveret i både belønnings- og strafbehandling og påvirker langtidspotentiering.

Neurotensin er et 13-aminosyrepeptid, der findes i hjernen og i neuroendokrine celler. Det har varierede og talrige implikationer. Blandt dem er tarmabsorptionen af fedtstoffer, modulationen af reproduktionshormoner og reguleringen af andre neurotransmittere. Disse er reduceret hos personer, der lider af skizofreni.

Undersøgelsen om neurotensin

I deres undersøgelse har denne forskergruppe selektivt slettet neurotensin-genet fra amygdala-celler. Mus blev udsat for en opgave, hvor de skulle lære sammenhængen mellem en tone og et behageligt resultat (sukkeropløsning) og en anden tone og et luftpust (ubehageligt).

Musene var ikke i stand til at lære sammenhængen mellem tonen og den behagelige oplevelse. Det vil sige, at de ikke kunne tildele positiv valens til forholdet. Til gengæld lærte de forbindelsen mellem den anden tone og den negative stimulus.

Forskerne opdagede derfor, at neurotensin spiller en grundlæggende rolle i forhold til at give fremtidige erindringer værdi. Især i dem, der er relateret til behagelige oplevelser.

Neurotensin giver værdi til behagelige erindringer.

Implikationer

Selv om denne undersøgelse blev gennemført med dyr, har resultaterne en række vigtige implikationer både på teoretisk og klinisk plan. På den ene side bidrager forskningen til at forstå de neurobiologiske mekanismer for hukommelse.

Når man kender de regioner og neurotransmittere, der er involveret, er det nemlig lettere at forstå deres forhold til andre processer og hjerneområder. Desuden giver den værdifulde oplysninger om, hvordan information behandles, og hvordan erindringer konsolideres.

På det praktiske plan er neurotensin allerede blevet undersøgt som behandling af skizofreni på grund af dets sammenhæng med dopamin. Der er også blevet opdaget yderligere lovende resultater.

Da neurotensin er ansvarlig for at give minderne værdi, kunne der faktisk udvikles en farmakologisk behandling, der reducerer intensiteten og relevansen af negative oplevelser. Hvis dette var tilfældet, ville det hjælpe tusindvis af mennesker, der lider af angstlidelser, depression og posttraumatisk stress.

Kort sagt holder videnskaben aldrig op med at overraske os og åbne nye veje til yderligere viden.