Neurobiologien bag afhængighed

oktober 7, 2019
Afhængighedsskabende stoffer aktiverer hjernens belønningscenter. Et primært fokus i neurobiologien og den tilfredsstillende effekt af stoffer er afstamningen og områderne i den mesokortikale sti.

Folk, der er påvirket af afhængighed, går fra impulsivitet til kompulsivitet. Disse to stadier kan også forekomme på samme tid, men de forekommer, som regel, i den rækkefølge. Læs videre og lær mere om neurobiologien bag afhængighed!

Afhængighed eksisterer i mange forskellige facetter i det menneskelige liv. Den mest almindelige og velkendte afhængighed er afhængighed af stoffer. Du definerer muligvis stofafhængighed som en kompulsiv adfærd for at finde og indtage stoffer, mangel på kontrol til at begrænse indtagelsen og en negativ, emotionel tilstand, hvis der ikke indtages stoffer.

De fleste folk er ret velkendte med alle detaljerne omkring stofafhængighed. Men, hvad ved du om neurobiologien bag afhængighed?

Nogle eksperter definerer afhængighed som en cyklus med tre stadier: Frås/beruselse, abstinens/negative følelser og bekymringer/forventninger (angst). Det sidste stadie bliver værre med tiden og forårsager neuroplastiske ændringer i belønningscenteret i hjernen, stress og administrative funktionssystemer.

Impulsivitet “inkluderer villighed til at tage øjeblikkelige og uplanlagte handlinger, som en respons på intern og ekstern stimuli, uden hensyntagen til de negative konsekvenser for dem selv eller andre”.

Kompulsiv adfærd, på den anden side, “består af gentagende handlinger, der er karakteriseret ved en følelse af, at nogen “er nødt til” at udføre dem, mens man er opmærksom på, at disse handlinger ikke er på linje med ens overordnede mål”.

Individer, der lider af afhængighed, går derfor fra impulsivitet til kompulsivitet. Disse to stadier kan eksistere på samme tid, men de opstår, som regel, i denne rækkefølge. Hjernen reagerer ligeledes på en specifik måde i hvert af de to stadier.

mand, der tager sig til ansigtet

Neurobiologien bag afhængighed under beruselse

Belønningsmekanismen

Afhængighedsskabende stoffer aktiverer hjernens belønningscenter. Et primært fokus i neurobiologien og den tilfredsstillende effekt af stoffer er afstamningen og områderne i den mesokortikale sti. Disse spiller en central rolle for tilfredsstillende egenskaber hos næsten alle stoffer.

Det virker til, at beruselse med stoffer eller alkohol frigiver dopamin og peptid-opioider i det ventrale striatum. Den hurtige og udprægede frigivelse af dopamin har også meget at gøre med, hvordan folk føler, når de er på stoffer.

Incitamenterne

I nogle studier med primater, har nogle forskere opdaget, at dopaminceller i hjernen, til at starte med, gløder i respons over for en ny belønning. Efter gentagende udsættelse for belønningen, stoppede neuronerne dog med at gløde efter den forventede belønning var modtaget.

I stedet, begyndte de at gløde, når de var udsat for stimuli, der var forudsigende for belønningen. Det lader derfor til, at dopamin har et intimt forhold med, hvordan hjernen søger belønninger.

Neurobiologien bag afhængighed under forventningsstadiet

Forskere mener, at dette stadig er det vigtigste, i henhold til tilbagefald, for folk, der lider af afhængighed. Afhængighed er, når alt kommer til alt, en kronisk, tilbagevendende lidelse. Hos mennesker, involverer ønsket efter stoffet aktivering af det præfontale cortex, inklusiv:

  • Det dorsolaterale præfontale cortex.
  • Det forreste, cingulate cortex.
  • Det mediale orbitofrontale cortex.

Afhængighed af kokain eller nikotin frigiver også funktionen i det insulære cortex. Dette område i hjernen virker til at have en interoceptiv funktion, der integrerer den autonome og viscerale information med følelser og motivation. Studier viser faktisk, at det insulære cortex’ reaktivitet er en biomarkør, der kan hjælpe med at forudse tilbagefald.

I løbet af dette stadie mener forskere, at der er to modsatte systemer på spil: Startsystemet (go-systemet) og stop-systemet.

animation af hjerne

Stop og go-systemer

Go-systemet kan muligvis skabe stærke længsler og forpligtigelse gennem det basale ganglion.

Eksempelvis, relaterer hurtig udelukkelse og længsel efter kokain hos kokain-afhængige folk sig til bedre forbindelse i det netværk, der forener det mediale præfontale cortex og det forreste, cingulate cortex i det ventrale striatum samt det netværk, der forener det insulære cortex med det dorsale striatum.

Stop-systemet kan kontrollere evalueringen af den ansporende værdi, og også de muligheder og undertrykkelser i den emotionelle respons på negative, emotionelle signaler. I dette system, vil et stop-system hæmme go-systemet og systemet med længsel efter afhængighed.

Afslutningsvis, er der tre, primære kredse i neurobiologien bag afhængighed. De korresponderer med det, der vil være protagonisten: Det basale ganglion, amygdala og det præfrontale cortex.

  1. Koob, G. F., & Volkow, N. D. (2016). Neurobiology of addiction: a neurocircuitry analysis. The Lancet Psychiatry, 3(8), 760-773.
  2. Koob, G. F., & Le Moal, M. (1997). Drug abuse: hedonic homeostatic dysregulation. Science, 278(5335), 52-58.
  3. Goldstein, R. Z., & Volkow, N. D. (2002). Drug addiction and its underlying neurobiological basis: neuroimaging evidence for the involvement of the frontal cortex. American Journal of Psychiatry, 159(10), 1642-1652.
  4. Baumeister, R. F., Heatherton, T. F., & Tice, D. M. (1994). Losing control: How and why people fail at self-regulation. Academic press.
  5. Moeller, F. G., Barratt, E. S., Dougherty, D. M., Schmitz, J. M., & Swann, A. C. (2001). Psychiatric aspects of impulsivity. American journal of psychiatry, 158(11), 1783-1793.
  6. Berlin, G. S., & Hollander, E. (2014). Compulsivity, impulsivity, and the DSM-5 process. CNS spectrums, 19(1), 62-68.
  7. Contreras‐Rodríguez, O., Albein‐Urios, N., Perales, J. C., Martínez‐Gonzalez, J. M., Vilar‐López, R., Fernández‐Serrano, M. J., … & Verdejo‐García, A. (2015). Cocaine‐specific neuroplasticity in the ventral striatum network is linked to delay discounting and drug relapse. Addiction, 110(12), 1953-1962.