Når man bliver voksen

Hvad indebærer det at blive voksen? Hvornår sker overgangen fra barndom til voksenliv? I denne artikel vil vi besvare disse og nogle andre interessante spørgsmål.

Man bliver voksen, når man når en bestemt lovlig alder. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at man begynder at handle som sådan eller endda tænke på en måde, der kan kaldes moden. Hvor mange gange har du f.eks. ikke set eller haft med mennesker at gøre, som på trods af at de er klassificeret som voksne stadig opfører sig som teenagere eller, endnu værre, som om de var børn?

Kronologisk alder er ikke en præcis indikator for voksenliv. Det skyldes, at voksenlivet også er afhængigt af den integrerede udvikling af andre komponenter eller dimensioner af mennesket. Faktisk når hvert menneske voksenalderen i forskellige aldre og i sit eget tempo.

Når man bliver voksen

Det er ikke alle mennesker, der bliver voksne, selv om deres kronologiske alder fortæller os noget andet.

På et sociologisk plan kan vi sige, at en person er voksen, når han/hun er i stand til at forsørge sig selv, har indledt et vigtigt forhold eller har skabt sig et hjem for sig selv. Når det er sagt, er disse kriterier ikke tilstrækkelige til at definere voksenlivet. Der er faktisk andre variabler, der spiller ind, f.eks. psykologisk modenhed.

At opnå denne form for modenhed afhænger af forholdet og konsolideringen af forskellige konstitutive elementer i det menneskelige liv. Dette omfatter opbygning af identitet, følelsesmæssig og økonomisk uafhængighed, udvikling af et værdisystem og etablering af sunde relationer.

Følgelig bestemmes indtrædelsen af voksenlivet ikke af eksterne kriterier som kronologisk alder eller juridisk status, men af interne indikatorer som f.eks. en følelse af autonomi, selvkontrol og personligt ansvar. Faktisk er det mere en mental tilstand end en diskret begivenhed (Shanahan, Porfeli & Mortimer, 2005).

Tre karakteristika, der indikerer, at man bliver voksen

Voksenlivet defineres ud fra tre kriterier:

• Acceptere dit eget ansvar.
• Træffe selvstændige beslutninger.
• Opnå økonomisk uafhængighed (Arnett, 2006).

I de industrialiserede lande bruges der mere tid på at nå disse mål, og i dag følger man mere varierede veje end tidligere.

1. Acceptere sit eget ansvar

Man bliver voksen, når man er i stand til at reagere på livet. Børn og unge har andre mennesker til at tage sig af deres grundlæggende behov som mad, tøj og beskyttelse (hjem). Men når man bliver voksen, skal man selv tage sig af disse ting.

Når man træder ind i denne nye livsfase, accepterer man desuden, at livet ikke er ensbetydende med at blive passet af andre, at problemerne ikke løser sig selv, og at man for at klare de væsentlige kendsgerninger i livet må tage initiativ til at ordne dem.

Du indser også, at du er i stand til at påtage dig dine pligter som borger, barn, ven, studerende eller arbejdstager. I realiteten begynder du at acceptere, at ingen er ansvarlig for dit liv undtagen dig selv.

2. Man bliver voksen, når man kan træffe selvstændige beslutninger

Du bliver voksen, når du holder op med at træffe beslutninger på grund af ydre pres og ikke længere lader dig manipulere, når du skal træffe vigtige valg. Du udvikler kritisk tænkning, begynder at tænke selv og analyserer virkeligheden, inden du træffer vigtige beslutninger.

Som voksen er du ansvarlig, når du træffer beslutninger, fordi du er bevidst om dem og deres mulige konsekvenser. Ingen andre står til ansvar for dem, du tager det fulde ansvar, fordi du har handlet efter dine egne kriterier, ønsker og værdier.

3. Opnå økonomisk uafhængighed

Økonomisk uafhængighed er nødvendig, når du bliver voksen. At være uafhængig betyder nemlig, at du skal klare de typiske udgifter, der er forbundet med et selvstændigt liv. F.eks. mad, bolig, forsikring, tøj osv. Denne form for uafhængighed giver dig mulighed for at bevæge dig fremad med større autonomi og frihed.

Når det er sagt, betyder det ikke nødvendigvis, at du ikke er voksen, hvis du ikke har økonomisk uafhængighed. Når alt kommer til alt, afhænger voksenlivet af samspillet mellem forskellige faktorer og defineres ikke af manifestationen af kun én faktor.

Desuden er der visse omstændigheder, som kan gøre økonomisk uafhængighed vanskelig, selv om du længes efter det. F.eks. arbejdsløshed og manglende muligheder for at vokse økonomisk.

Økonomisk uafhængighed bidrager til udviklingen af voksenlivet.

Det begyndende voksenliv

Overgangen fra barndom til voksenliv sker ikke på et øjeblik. Faktisk er det summen af mange dele. Den fuldstændige forvandling er en gradvis proces, der udfolder sig over flere år.

Før man bliver voksen, gennemgår man en mellemliggende udviklingsperiode, der kaldes det begyndende voksenliv. Det er en overgangsfase mellem ungdomsårene og voksenlivet.

I denne udviklingsperiode begynder du at iværksætte initiativer, hvor du er en udbyder i stedet for en modtager. Det indebærer, at du konsoliderer dine værdier og adfærd for at fremme andres velfærd. Du bliver også ansvarlig og udvider dine opgaver til at inkludere mere end dem, der kun vedrører dig selv.

Fem karakteristika ved nye voksne

Det fremvoksende voksenliv er kendetegnet ved følgende:

• Udforskning af identitet. Du begynder at tænke over, hvem du er, hvad du vil arbejde hen imod, og hvilken slags liv du ønsker at have.
• Ustabilitet. Årene efter gymnasiet er præget af gentagne skift af bopæl i takt med, at du læser på universitetet.
• Autofokus. Når du er befriet fra skolens rutine, tænker du over, hvad du vil lave, hvor du vil hen, og hvem du vil være sammen med.
• Følelsen af at være midt imellem. Du føler dig ansvarlig for mange ting i dit liv, men du er endnu ikke voksen.
• Mulighederne. Du tror, at du har en god chance for at få et bedre liv end dine forældre.

Afslutningsvis bliver man voksen, ikke ved at nå en bestemt alder, men når man opbygger sin identitet, udvikler selvkontrol, opnår uafhængighed og træffer selvstændige og ansvarlige beslutninger. Desuden udvikler du dit eget værdisystem og kan etablere gode relationer.