Motivationsfremmende terapi
Motivationsfremmende terapi er en meget anvendt terapeutisk tilgang til klienter med selvdestruktiv adfærd. Det er en kort behandling og fremmer hos klienten et ønske om forbedring og om i sidste ende at overvinde problemet.
Dette vil normalt ske via psykologiske behandlinger, der er orienteret mod deres specifikke behov. F.eks. afhængighed af narkotika, alkohol, selvskadende adfærd osv.
Mange gange er folk fuldt ud klar over deres problemer. Alligevel finder de det ikke nødvendigt eller har ikke modet til at gå til en terapeut. Motivationsfremmende terapi søger imidlertid at give dem styrke og motivation.
Desuden vækker den deres færdigheder, værdier og styrker. Det handler om at opnå empowerment. Dette er en virkelig nyttig øvelse, der formidler den efterfølgende terapeutiske proces.
I gennemsnit er fire eller fem sessioner med motivationsfremmende terapi nok. I løbet af denne tid er klienten i stand til at etablere et godt forhold til sin terapeut. Dette er afgørende for klientens efterfølgende rejse mod helbredelse. Lad os se nærmere på det.
Mennesker med selvdestruktiv adfærd udviser lavt selvværd og lav selvtillid. Derfor er det vigtigt at give dem mulighed for at tro på deres evne til at forbedre sig og tage kontrol over deres liv i denne type terapi.
Motivationsfremmende terapi: Formål og teknikker
Motivationsfremmende terapi er rettet mod klienter, der lider af selvdestruktiv adfærd. Disse kan være vidt forskellige.
De spænder f.eks. fra selvmordstanker til selvskadende adfærd. Blandt de mest almindelige er dog utvivlsomt afhængighed. Det er meget negative handlinger, som ikke kun truer den lidendes fysiske velbefindende.
Faktisk oplever de derudover næsten altid en mangel på mening med livet, et fravær af værdier og betydning og en nedsat interesse for deres eget velbefindende. Derfor søger denne terapi at fremme motivation og en følelse af kontrol hos dem.
Motivationsfremmende terapi har til formål at få klienten til at holde sig et uundgåeligt eksistentielt formål for øje. Det er tanken om at forbedre den situation, som de befinder sig i. Lad os se på nogle af nøglerne til denne form for terapi og dens teknikker.
En ledelsesmæssig behandling, der er orienteret mod forandring og motivation
Motivationsfremmende terapi blev udformet i 1993 som et klinisk forsøg for alkoholafhængige. Resultaterne var imidlertid så fremragende, at eksperterne besluttede at forbedre terapien for at kunne anvende den på et større antal psykologiske tilstande. Terapien er baseret på følgende principper:
- En del af den motiverende psykologi. Det grundlæggende mål er at stimulere klientens handling, følelser og entusiasme. Derfor er de i stand til at arbejde på at ændre og forbedre sig selv.
- Der anvendes motiverende samtaleteknikker og rådgivning. Disse blev udviklet af dr. William R. Miller og Stephen Rollnick.
- Den terapeutiske tilgang, der har til formål at vurdere klientens behov og adfærd, er integreret i selve den motiverende samtale. Den er baseret på dialog og tillid.
Empati er nøglen til den terapeutiske alliance
“Jeg forstår, hvad du føler. Jeg føler din angst. Jeg er i stand til at forholde mig til, hvad du føler, og jeg respekterer dig. Jeg hører dig. Jeg er her for dig…”. En af de væsentlige søjler i motivationsfremmende terapi er at tage udgangspunkt i empati. Terapeuten skal nemlig skabe et klima af samhørighed og accept, så klienten kan stole på ham eller hende.
Kun ud fra en følelse af tillid kan klientens personlige virkelighed valideres for at overbevise dem om, at de kan ændre sig. Også for at få dem til at indse, at de er i stand til at udvikle ressourcer og værdier til at forbedre sig selv.
Feedback for at styrke den motiverende holdning
Dialog og feedback er en konstant faktor i denne form for terapi. Målet er at tilskynde klienten til ikke blot at genvinde sin selvtillid, men også overbevisningen om, at han/hun kan lægge sin afhængighed eller vanedannende adfærd til side.
Det skal bemærkes, at denne type terapi kan være kompleks. Det skyldes, at klienterne ofte ikke har nogen motivation eller hengivenhed over for sig selv.
Derfor er det vigtigt, at terapeuten undgår diskussioner og modsigelser og ikke er fordømmende. Faktisk skal dialogen altid være dynamisk, positiv og konstruktiv. Desuden skal den undgå at uskadeliggøre patientens modstand og være energisk for at skabe og fremme håb om forandring.
Motivationsfremmende terapi og drivkraft til selveffektivitet
“Du kan klare det her, selv om det ikke bliver let. Du kommer ikke til at klare det på to dage. Du har nogle svære tider foran dig. Men du vil klare det, fordi du har ressourcerne inden i dig, og vi vil hjælpe dig med at udvikle dem”. Hvis der er én væsentlig dynamik, der gennemsyrer motivationsfremmende terapi, er det faktisk at fremme klientens selvtillid.
Klienterne skal arbejde med deres irrationelle forestillinger og hjælpeløshed. Desuden skal de omformulere deres tidligere fiaskoer. Dette fremmer behovet for, at de skal prøve igen.
Det er også vigtigt at arbejde med nogle af de idéer, som måske er blevet indpodet i dem fra deres familie. Det drejer sig ofte om tillidsproblemer, da familierne ofte har en tendens til ikke længere at stole på familiemedlemmer, der er misbrugere.
Varighed og trin efter terapi
Motivationsfremmende terapi kræver fire eller fem sessioner. Formålet er, som navnet antyder, at øge klientens motivation til at komme sig. Det mest afgørende punkt kommer dog, og det hårde arbejde begynder, når den relevante psykologiske terapi påbegyndes. Hvilken form for terapi der ordineres, afhænger af den enkelte lidendes individuelle behov.
University of Massachusetts gennemførte forskning, der hævdede, at denne terapi endog reducerer angst og usikkerhed i forhold til efterfølgende behandling. Faktisk bliver klienten styrket til at forpligte sig til processen med forbedring og helbredelse. I lyset af disse kendsgerninger kan vi med sikkerhed sige, at motivationsfremmende terapi er en yderst værdifuld form for psykologisk behandling.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Baker, A.; Lewin, T.; Reichler, H.; Clancy, R.; Carr, V.; Garrett, R.; Sly, K.; Devir, H.; and Terry, M. Evaluation of a motivational interview for substance use with psychiatric in-patient services. Addiction 97(10):1329-1337, 2002.
- Haug, N.A.; Svikis, D.S.; and Diclemente, C. Motivational enhancement therapy for nicotine dependence in methadone-maintained pregnant women. Psychology of Addictive Behaviors 18(3):289-292, 2004
- Miller, W.R.; Yahne, C.E.; and Tonigan, J.S. Motivational interviewing in drug abuse services: A randomized trial. Journal of Consulting and Clinical Psychology 71(4):754-763, 2003.
- Kerig, Patricia. (2017). Self‐Destructive Behavior. 10.1002/9781118524275.ejdj0137.