Modstand i terapi - fire typer

Modstand i terapi kan gøre, at klienten ikke oplever bedring.

Modstand i terapi er en form for adfærd, kognition eller følelser, som en klient udviser, og det er en hindring for deres fremgang. Faktisk er spændet af ​​modstand lige så varieret som de mennesker, der går i terapi.

På samme måde, selvom ikke alle af dem udviser modstand, kan der være tidspunkter, hvor du kan opdage, at din klient virker stillestående. At de nægter at informere dig om visse problemer eller bare ikke udfører de tidligere aftalte opgaver.

De forskellige psykologiske modeller er ikke lige opmærksomme på modstand. Dog insisterer alle på behovet for at løse det, give det den opmærksomhed, det fortjener, at afdække dem i sessionen og stille klienten bekræftende spørgsmål om eventuelle vanskeligheder, de måtte have.

Her er nogle teknikker, der kan være nyttige til effektivt at bryde modstand i sessionen. De er velegnet til enhver form for terapi. Lad os i dette tilfælde fokusere på dem, der er forankret i positiv psykologi.

Positiv psykologi

Positiv psykologi er en psykologisk tankegang, der primært fokuserer på styrker, ikke på svagheder. I stedet drejer det sig om individets ressourcer og potentiale. Mange mennesker tror, ​​at denne tilgang opstod i 1998, fremmet af præsidenten for American Psychological Association (APA).

Grundlaget for positiv psykologi er, at forstærke styrker og fremme vækst og menneskelig udvikling. For eksempel søger modellen for sundhed og velvære, i rammen for denne bevægelse, individers psykologiske velvære i spørgsmål som uafhængighed og autonomi.

Den forsøger også at finde de mest gunstige miljøer til at tilfredsstille ønsker og behov og udviklingen af ​​deres potentielle eller vitale formål.

Af denne grund er det nyttigt at inkludere opgaver, der er typiske for denne psykologiske tilgang, uanset den metodologiske nedskæring af terapien. Dette skyldes, at det er nyttigt ikke kun at stoppe modstand, men også at fremme forandring hos et individ og for at forbedre deres evner.

Modstand i terapi – Negative, påtrængende og obsessive tanker

Der er mange gentagne tanker i et stort antal patologier, og folk er ikke i stand til at stoppe dem. Når man er i en kognitiv adfærdskontekst, synes det ikke at være nyttigt at stoppe en tanke via selvinstruktion. Dette er nogle nyttige teknikker til at forfølge de type kognitive omstruktureringer, der holder længere:

• Teknikker afledt af mindfulness (den psykologiske proces med at henlede ens opmærksomhed på oplevelser, der opstår i nuet). At udføre en ikke-evaluerende kontemplation af oplevelser uden at blive fanget i dem er nyttigt, når du ikke kan undertrykke dine tanker. Mindfulness søger ikke at eliminere dem, men svækker en persons selvidentifikation med deres subjektive oplevelser.
• Trivselsbehandling. Dette søger at øge trivsel og selveffektivitet, ikke kun en reduktion af symptomer. Fordi tvangstanker ofte er negative, er det bestemt nyttigt at øge en persons trivsel. Du kan bruge teknikker, så lette at implementere som at registrere ugentlige wellness-episoder i begyndelsen af ​​en session og ikke bare spørge om deres perioder med ubehag.
• Fortællende teknikker om tidligere positive begivenheder. Omskrivning af tidligere begivenheder hjælper en person med at håndtere negative tanker. Det hjælper til at frembringe positive følelser fra en fortid, som nogen måske opfatter som helt negative. Opgaven er at omskrive de lykkeligste øjeblikke i ens liv og de følelser, de bragte.

Patologi-identifikation som noget, der ligger i en person

Mange mennesker går i terapi, når de er helt overvældede af deres tilstand. Så meget, at de fleste af dem har svært ved ikke at identificere sig med det. Det sker ofte med angst. Mennesker med disse lidelser definerer normalt sig selv med den etiket og løsriver sig sjældent fra det.

Faktisk tror de, at de altid har haft angst, de har det i øjeblikket, og de vil altid have det. Depatologisering af angst og andre lidelser hjælper med at fjerne denne “magt” og for personen at finde andre adjektiver, der er mere egnede til at selvbeskrive:

• Re-konceptualisering af udtrykket ”angst”. At forklare angstens evolutionære funktion er nyttigt, mens den ikke er for stor. Dette søger at fjerne den negative vurdering i slutningen. Det er nyttigt at differentiere udtrykkene “stress” og “angst”, hvor det første er et udtryk, der bruges i mange sammenhænge, ​​der ikke involverer en patologi. Det andet er et udtryk svarende til sygdom. En patient skal indse, at de ikke er for forskellige.
• Empowerment eller konkurrence model (Costa og López, 1986). Denne understreger styrker, kompetencer, færdigheder og evner, en person kan identificere sig med. Dette er nyttigt, når en person fortsat ser angst som en patologi, fordi den stadig identificeres med noget pejorativt i deres øjne. Du skal prøve at vise dem andre adjektiver, der også kan beskrive dem.
• Interventioner baseret på styrker (Seligman, 2005). Find opgaver såsom at nedskrive minder om en æra, hvor de havde det bedst, og læs dem hver aften. Målet med denne teknik er at berige en klients sociale cirkel.

Modstand i terapi – forventning og angst

Når man omfavner modstand i angstlidelser, kan kognitiv omstrukturering blive en besværlig opgave. Derfor kan den sokratiske debat om irrationelle tanker blandes med opgaver, der hjælper en person med at finde positive betydninger for deres problemer. Dette skyldes, at deres forventning normalt forårsager ubehag:

• Åbn fremtiden. Diskutér fordelene ved at vente på livet med åbne arme, med nysgerrighed og interesse.
• Vitale aftryk og fremskridt. Kig efter de spor af positive og negative oplevelser, der stadig findes i et individ, så de kan vælge dem, de ønsker at bevare.

Tilskrivning af terapeutisk ændring til medicin

Mennesker, der indleder en medicinsk psykiatrisk behandling, kan tilskrive enhver etableret positiv ændring til selve medicinen.

Da det ikke er muligt at stoppe med medicinen på én gang og det til tider er kontraproduktivt, skal personen være opmærksom på hele spektret af positive ændringer, de har foretaget. Brug desuden Sokratiske spørgsmål til at afvikle en sådan idé.

Du kan bruge grafer, der registrerer humørsvingninger, der antages at være eksponentielle. Se desuden efter og gør dem opmærksomme på eventuelle oversete tegn på forbedring og bedring i hver session. Disse typer opgaver og teknikker er en del af den række muligheder, som en terapeut kan stole på for at løse modstand i terapi.

Du kan også anvende andre positive indgreb, altid med det endelige mål om selvstændiggørelse og depatologisering. Dette er de store søjler i positiv psykologi.