Mentale sandkasser og deres nytteværdi i dagens verden

Mentale sandkasser er rum, hvor vi kan reflektere over visse udfordrende aspekter og forbedre vores intelligens.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 10 marts, 2023

Stephen Hawking sagde, at vi som mennesker ofte vælger den form for læring, som vi kender, og som ikke kræver en overdreven kognitiv indsats. Efter hans mening er vores største fjende ikke uvidenhed, men illusionen om viden. Med andre ord, følelsen af, at vi allerede ved alting, og at det er bedre at afvise alt, der er udfordrende. Vi bruger ikke vores mentale sandkasser.

Vi gør imidlertid store fremskridt og erhverver viden, når vi antager den slags revolutionerende begreber, der ofte er antagonistiske til vores særlige visioner. Faktisk ville vi forblive på samme sted, hvis vi kun integrerede det, der passede bedst til vores overbevisninger, uden at modsige dem, i vores sind. Vi kan ikke erobre noget ved altid at tænke på samme måde.

Ægte læring kommer, når vi tager risici og forlader vores mentale komfortzoner for at analysere andre idéer og perspektiver. Det er ligegyldigt, hvor mærkelige eller irrationelle de kan synes at være. Et interessant koncept udviklet af matematikeren og forfatteren Eric Weinstein er nyttigt til at tage dette skridt. Lad os finde ud af mere om det.

At eksperimentere med idéer og koncepter øger vores intelligens.

Mentale sandkasser

Eric Ross Weinstein er en kendt amerikansk matematiker, økonom og forfatter. Han præsenterer en podcast, hvor han afslører fascinerende revolutionerende teorier om videnskab, psykologi og fysik. Han er en kontroversiel person, men også en stemme, der søger at vække de unges hjerner, så de kan tilbyde geniale løsninger på fremtidens problemer.

En af de idéer, han for nylig foreslog, var at tilskynde samfundet til at nå nye intellektuelle højder. Det er mentale sandkasser. Det er psykologiske rum, hvor vi skal bearbejde de mest modstridende og irrationelle aspekter af vores liv. F.eks. nyheder, information og den slags situationer, som vi befinder os i dagligt, og som ofte viser sig at være så frustrerende.

Nutiden er uden tvivl blevet mere singulær end nogensinde før. Vi overvældes af uendelige informationer, hvoraf nogle synes at være yderst mærkelige. Ofte lader vi det bare passere. “Verden er blevet vanvittig”, siger vi til os selv.

Men hvis vi lader oplysninger, som vi ikke forstår, eller noget, som vi finder selvmodsigende, ude af betragtning, mister vi læringsmuligheder. Vi mister også muligheden for at få større kontrol over vores virkelighed.

Et mentalt rum til at lege med farlige begreber

Udtrykket mentale sandkasser stammer fra software- og programmeringsverdenen. En sandkasse er et sikkert rum på en computer, hvor dataloger og udviklere kan analysere opførslen af virus eller malware. Men hvad nu, hvis vores hjerner kunne have lignende rum til at analysere alle de mærkelige oplysninger, der omgiver os?

Selv om dette forslag kan virke meningsløst, er det vigtigt. Vi vil aldrig kunne løse de problemer, der omslutter os, hvis vi ikke analyserer alt det, der virker irrationelt eller mærkeligt. Derfor skal vi i stedet for at kassere det, som vi finder modstridende for os, gøre en indsats for at analysere det.

Lad os tænke på nogle af de realiteter, der i øjeblikket omgiver os. F.eks. kinesiske spionballoner og artefakter, der flyver over amerikansk luftrum og bliver skudt ned. Det er den slags nyheder, der virker groteske på os. Men selv det groteske skal analyseres for vores egen skyld.

Mentale sandkasser til kritisk og analytisk tænkning

Vi bruger ikke kun ti procent af vores hjernes kapacitet. Faktisk bruger vi 100 procent af vores hjerne. Alle områder i vores hjerne er nemlig indbyrdes forbundet, og enhver opgave kræver aktivering af flere regioner. Problemet er, at vi er konformistiske tænkere.

Det betyder, at vi kun tillægger oplysninger, der er i overensstemmelse med vores overbevisninger, betydning og gyldighed. Derfor kasserer vi alt, der virker modstridende, og undgår dyb og reflekterende tænkning, fordi det tager tid.

Det skyldes, at vi i vores forhastede samfund, der er domineret af uendelige informationsstrømme hvert sekund, foretrækker at blive ved med at scrolle i stedet for at stoppe op og læse noget.

Mentale sandkasser er rum, hvor en kritisk og analytisk kognitiv tilgang er påkrævet. I den forbindelse har forskning udført af Alborz University of Medical Sciences (Iran) fremhævet fordelene ved denne type tænkning for akademisk succes.

Det ser ud til, at “opbygningen” af disse psykologiske rum i vores mentale universer giver os mulighed for at analysere begivenheder i dybden, som vi kan udvikle vores egne holdninger på. Desuden gør det at have et gennemtænkt syn på tingene os i stand til bedre at imødegå dem.

Vi er programmeret til at analysere hverdagens modsigelser

Der er mange forhold i dagligdagen, der er frustrerende. For eksempel er mennesker omkring os nogle gange de mest modsigelsesfyldte. Desuden kan det, som vi tager for givet på arbejdet i dag, være forsvundet i morgen. Og noget, som vi indtil for nylig troede var helt sikkert i samfundet, bryder pludselig sammen. Hvad kan vi gøre med så meget tvetydighed og forandring og så mange helt irrationelle kendsgerninger?

Selv om det er rigtigt, at vores hjerne ikke bryder sig om tvetydighed, har vi præfrontale cortexer, hvis funktion er at analysere og reflektere. Mentale sandkasser er sikre rum, hvor vi kan dykke ned i det paradoksale og singulære. Når alt kommer til alt, kræver ikke alle udfordringer en løsning. Nogle gange øger meditation over vores omgivelser faktisk også vores intelligens og tilpasningsevne.

Hvorfor ikke prøve det?