Medard Boss og filosofien om Dasein

januar 14, 2020
I denne artikel vil du opdage den indflydelse som dasein-analyse havde på Medard Boss´ psykologi og studier.

Medard Boss var en af de vigtigste psykoanalytiske psykiatere i det 20. århundrede. Han var stærkt påvirket af Heideggers filosofiske tænkning, og Boss var overbevist om, at der fandtes et eksistentielt “noget”.

Boss var en Schweizisk psykoanalytisk psykiater, som udviklede en form for psykoterapi, der blev kendt som dasein-analyse. Denne analyse arbejdede med den psykoterapeutiske side af psykoanalysen, samt Heideggers fænomenologiske og eksistentielle filosofi.

Ordet “dasein” er et ofte benyttet filosofisk begreb. Det har tyske rødder og betyder “at være”. Mange tyske forfattere har brugt det filosofiske begreb, men det er som regel forbundet med Heidegger.

Idéen om at kombinere psykologi med filosofi kan virke som det modsatte af, at betragte psykologi som en videnskab. Men der skal man huske på den historiske rolle, som filosofi har haft i udviklingen af videnskaber.

På en måde er psykologi en videnskab om sindet, som begyndte med teorien om viden. På samme måde er forholdet mellem sindet og idéerne meget vigtig i psykologiske studier.

I denne artikel vil du opdage den indflydelse, som dasein-analyse havde på Medard Boss´psykologi og studier.

Boss kombinerede psykologi med Heideggers filosofi

Medard Boss og hans tidlige år

Medard Boss blev født i St. Gallen, Schweiz, den 4. oktober 1903. De flyttede og han voksede op i Zürich, som på det tidspunkt var centrum for psykologiske studier.

Han fik sin doktorgrad i 1928 og begyndte at studere i Paris og Wien, og blev psykoanalyseret af selveste Sigmund Freud. Senere fortsatte han disse sessioner med den schweiziske psykoanalytiker, Hans Behn Eschenburg.

Da han kom tilbage til Zürich fortsatte Boss sine studier ved Burghölzli hospital, under rådgivning af psykiateren, Eugen Bleuler. Bagefter begyndte han studier af psykoanalyse ved Berlins Psykoanalytiske Institut (BPI), under ledelse af Karen Horney. Hanns Sachs, Otto Fenichel, Wilhelm Reich og Kurt Goldstein var blandt hans medstuderende.

Arbejdsliv

Senere flyttede han til London og arbejdede i 6 måneder tæt sammen med Ernest Jones ved det nationale hospital for nervøse lidelser.

Efter derefter at være flyttet til Zürich, fra 1938 og frem, inviterede Carl Jung Boss til at deltage sammen med andre professorer i en arbejdsgruppe, der skulle studere psykologi. Dette samarbejde med Jung fortsatte i næsten ti år. Og det hjalp næsten helt sikkert Boss til at indse, at psykoanalyse ikke bør begrænse sig til freudianske fortolkninger.

Gennem 1930´erne mødte Medard Boss Ludwig Binswanger. Gennem Binswanger hørte Boss om Heideggers arbejde. Dette spillede en vigtig rolle i udviklingen af hans karriere.

Takket være Heideggers indflydelse blev Boss fascineret af, og studerede, eksistentiel psykologi. Boss´indflydelse på eksistentiel terapi var så stor, at han ofte betragtes som dens medstifter, sammen med Ludwig Binswanger.

Efter fire år ved Burghölzli hospital fortsatte han sine studier mellem Berlin og London. Blandt hans lærere var folk, der var tæt på Freud, såsom Karen Horney og Kurt Goldstein.

Her er Medard Boss i selskab med en anden professor

Dasein-analysen

For Boss var den eksistentielle mening med verden ikke noget, vi fortolker. Det er snarere noget, der ligger ude over enhver forklaring. Derfor hævder hans teori, at noget kan afsløres via dasein´s lys.

Boss mente, at dasein var en måde at åbne sindet på, der kunne tiltrække lys til en situation. Lysets symbol spiller en vigtig rolle i Boss´arbejde. Det er derfor, han brugte udtryk såsom “at komme ud af mørket”, “belysning og tanke” eller “oplysning”.

Derudover hævdede Medard Boss, at humøret spillede en vigtig rolle i den måde mennesker håndterede deres omgivelser. For eksempel ville en vred person fokusere på ting, der havde med vrede at gøre.

Hans rejser til Indien i 1956, 1958 og 1966 påvirkede hans filosofi og lægelige praksis. Det var der, han mødte Swami Gobind Kaul.

Medard Boss og hans studier af drømme

Boss studerede drømme mere end nogen anden eksistentialist, og betragtede dem som vigtige i terapien. Men han fortolker ikke drømme på samme måde som freudianere eller jungianere gør; han lader dem selv afsløre deres betydning.

Derfor påstod Boss, at drømme skaber deres budskab, i stedet for at vise symboler for dybere følelser. Ifølge Boss kan dine drømme vise dig, hvordan du oplyser dit liv. Hvis du for eksempel føler dig fanget, er dine fødder låst i dine drømme. Omvendt, hvis du føler dig fri, så flyver du.

I 1971 blev Boss tildelt den såkaldte Great Therapist Reward af den amerikanske psykiatriforening. I næsten to årtier var han leder for International Society of Psychosomatic Medicine.

Kvinde svæver over seng

Han var også en dygtig forfatter. Blandt hans værker finder vi Existential Foundations of Medicine and Psychology (engelsk oversættelse fra 1979), Psychoanalysis and Daseinanalysis (engelsk i 1963) og The Analysis of Dreams (engelsk 1958).

Medard Boss døde den 21. december 1990. Hans liv var fyldt af akademisk succes, og han efterlod sig et interessant eftermæle inden for psykologien.

  • Jenner, F. A. (2006). Medard Boss’ Phenomenologically Based Psychopathology. In Phenomenology and Psychological Science (pp. 147-168). Springer, New York, NY.
  • Dolias, L. (2010). Bad dreams are made of this: Looking at distressing dreams in light of Heidegger’s Befindlichkeit and boss’ dream theories. Existential Analysis, 21(2), 238-251.
  • Boothby, R. (1993). Heideggerian Psychiatry? The Freudian Unconscious in Medard Boss and Jacques Lacan. Journal of Phenomenological Psychology, 24(2), 144-160.
  • Jonckheere, P. (2004). El cuerpo rehen de si mismo. Aspectos fenomenológicos de la anorexia mental. Revista Latinoamericana de Psicopatologia Fundamental, 7(2), 11-28.