Den magiske effekt ved at læse for vores hjerne

En af effekterne på hjernen ved at læse er, at det faciliterer et stadie af bevidsthed, der giver adgang til det ubevidste.
Den magiske effekt ved at læse for vores hjerne
Gema Sánchez Cuevas

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Skrevet af Sonia Budner

Sidste ændring: 27 december, 2022

Når vi læser romaner, fiktion og essays, forestiller vi os situationer, scenarier og karakterer. Ved at vende siderne skaber vi mentale billeder af ansigter, beklædning, landskaber, steder og distancer. Det er her, den magiske effekt ved at læse begynder i vores hjerne.

Læsning, som en aktivitet, er den perfekte mulighed for at koble fra og afslappe vores indre dialog. Det stopper bebrejdelserne, beskyldningerne og tankerne omkring de problemer, vi ikke er i stand til at løse. Alt dette aktiverer mange af regionerne i vores hjerne.

Sproget i den højre hemisfære

Neurologen, Guillermo Garcia Ribas, påstår, at der er to aspekter, som læsning faciliterer: Afkodningen af sprog og symbolsk tankegang. Ydermere er Alex Huth en del af det team, der har skabt et kort over hjernens semantiske system.

Overraskende nok opdagede han, at sproget ikke er begrænset til den venstre hemisfære, som vi har troet indtil nu. Det virker til, at produktionen af sprog tilhører dette område i stedet. Dog ser det ud til, at meget af forståelsen af sproget lader til at forekomme i den højre hemisfære.

“Der er en forbindelse mellem områderne til fortolkning af symboler (ord) og andre områder.”

-G. Ribas-

Animation af hjerne, der flyver med bog

Læsning aktiverer vores mentale GPS

Neuroforskeren, Aidan J. Homer, påstår, at repræsentationen af mentale billeder påvirker det kortikale og subkortikale neuronale system. Det aktiverer også et netværk af gitterceller eller gitterneuroner i området ved navn entorhinal cortex.

Disse gitterceller er ansvarlige for rumlig lokalisering. Det vil sige, de får hjernen til at forstå dens position i rummet.

De aktiveres ved de mentale billeder, der skabes af at læse en beskrivelse af personer i et miljø. Det sker også, når vi forestiller os selv på et sted. De gør det på samme måde, som de ville gøre før en visuel eller auditiv stimuli.

Disse gitterneuroner viser en stærk regulering af theta-bølger. Det er elektriske impulser med en stor udstrækning, der er relateret til reorganisering af den cerebrale struktur. De er også bølger af lav frekvens. I den forbindelse mener nogle, at de faciliterer adgang til ubevidst indhold.

Theta-bølger er karakteristiske ved søvnfase 1 og 2 hos voksne. Børn bruger dog deres vågne tid i theta-bølge-tilstand i løbet af de første år af deres liv. Når det opstår i de vågne timer hos voksne, opstår der en tilstand, der minder om den bevidsthed, der opnås efter udøvelse af meditation eller hypnose.

Det vil sige, at en af effekterne på hjernen ved at læse er, at det faciliterer et stadie af bevidsthed, der giver adgang til det ubevidste. På samme tid er der en reorganisering af hjernestrukturer og neurale netværk.

Den magiske effekt ved at læse for vores hjerne

Robert Harris fra Emory University udførte en MR-scanning på en gruppe af folk i løbet af de dage, det tog dem at læse en roman. Dette studie afslørede nogle fantastiske resultater.

Karakterernes bevægelser aktiverede forskellige områder i hjernen hos læserne. De aktiverede områder var dem, der ville være blevet aktiveret, hvis deltagerne udførte bevægelserne selv.

Ydermere blev der fundet en vigtig forstærkning af de neuronale forbindelser i den centrale sulcus. Dette organ er sammenkoblet med kropslige sensationer og empati.

Person, der læser med en kop kaffe

En effekt ved at læse: Det efterlader et mærke i vores hjerne

Robert Harris’ eksperiment skabte parallelle resultater. Forskerne opdagede et neuronalt aftryk, som det, at læse en roman, efterlader, dage efter man har afsluttet den. De udførte MR-scanninger på de samme deltagere dagene efter, de var færdige med at læse.

Forskerne fandt ud af, at den øgede forbindelse under læsningsperioden var opretholdt adskillige dage senere, selvom personerne ikke længere læste bogen.

De kaldte dette for “aktivitetsskygge”. Kroppen er stadig påvirket af effekterne fra en bog fem dage efter at have læst dem. Det virker endda til, at vores krop kan opretholde dette aftryk endnu længere, hvis vi virkelig godt kan lide bogen.

Denne “aktivitetsskygge”, der opstår i vores hjerne ved at læse, kan forklare, hvorfor bøger er så magiske. Det er den samme magi, der gør det muligt for karakterer og historier at blive hos os, selv når vi er færdige med en bog.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.