Myter indenfor hjerneforskning

Du vil sikkert blive overrasket over disse myter om hjernen.

Tror du på, at mennesket ikke bruger hele sin hjernekapacitet? Eller at venstrehåndede er mere kreative? Det er meget udbredte opfattelser, men de har ingen videnskabelig belæg. I dag vil vi aflive nogle af de mest udbredte myter indenfor hjerneforskning.

Efterhånden som hjerneforskningen kommer med nye opdagelser om den menneskelige hjerne, er interessen for det vokset eksplosivt. Desværre er en af konsekvenserne af denne øgede interesse, at der sker en del misforståelser eller påstande uden kontekst kommer frem om forskningen af hjernen, der resulterer i, hvad vi kan kalde for myter indenfor hjerneforskning.

Disse myter indenfor hjerneforskning ser ud til at være meget anvendt indenfor uddannelsesverdenen. Derfor er det endt med, at forældre, lærere og elever har fået en fejlagtig opfattelse af hjernen og læringsprocessen.

Denne slags informationsbrist har ført til metoder indenfor undervisning, der ikke er baseret på evidens. Det har også ført til fejlslutninger og opfattelser, der vil påvirke forældrenes og lærernes tilgang til læring.

Aflivning af myter indenfor hjerneforskning

Alle myter indenfor hjerneforskning har deres oprindelse i videnskabelig viden. Men af en eller anden grund lykkes det folk at forvrænge denne information, eller også ser de kun på et bestemt aspekt af forskningen. Her vil vi gerne aflive tre af de myter indenfor hjerneforskning, som er mest udbredte.

1. Mennesket bruger kun 10% af sin hjerne

Dette er måske den mest udbredte myte af dem alle. Den gentages af undervisere, psykologer og reklamefolk blandt andet.

Myten antyder, at mennesket kun udnytter 10% af sin hjerne, og at du kan øge denne procentdel ved at benytte bestemte trænings- eller læringmetoder. Det indebærer, at 90% af din hjerne grundlæggende ikke bruges til noget som helst.

Det lille korn af sandhed i denne myte er, at hjernen er så kraftfuld et organ, at det aldrig opererer ved 100% på den måde, den virker. Det betyder ikke, at du ikke kan forbedre dine færdigheder. Men forbedringerne sker ved at styrke forbindelser, skabe nye netværk og forbedre hjernens sundhed. Det er et spørgsmål om “plads”.

Hvis din hjerne var 100% aktiveret, ville det kræve en enorm mængde energi. Det ville også aktivere alle dine adfærdsmønstre på en gang. Hjernen virker ved, at der bliver aktiveret forskellige zoner, som forbindes med hinanden for at udløse bestemte typer adfærd eller kognitive processer.

Forskerne har også set, at mens du sover, vil din hjerne stadig udvise et vist niveau af aktivitet. Så du bruger altså 100% af din hjerne, men ikke på én gang.

2. Du kan lære bedre, hvis du følger din læringsstil

En anden udbredt opfattelse er, at elever kan lære bedre, hvis informationen videregives til dem efter deres læringsstil. Folk andvender normalt en af disse tre læringsstile: Auditiv, kinæstetisk og visuel.

Ifølge denne opfattelse skal du undervise hver elev forskelligt alt efter deres læringsstil. Nogle skoler er endda gået så vidt, at de sætter det første bogstav fra elevens læringsstil på tøjet.

Når man ser, hvor udbredt det er, så kan det kun overraske dig, at der ingen videnskabelig belæg er for det, der støtter det. Der er heller ingen forskning, der viser, at folk lærer bedre, hvis de gør det på en bestemt måde. Tværtimod har den forskning, der er blevet gennemført på området, vist, at dette er særdeles mangelfuldt endda.

Ikke desto mindre er det sandt, at hver enkelts hjerne er et resultat af bestemte oplevelser og biologi. Således er det logisk, at hvert menneske har sin egen præference, når det gælder om at lære nyt. Men er det bedre?

Det, vi med sikkerhed ved, er, at når din hjerne modtager bestemte stimuli, der ikke er integreret på en sensorisk måde, kan det skabe forvirring. I det tilfælde er din hjerne nødt til at trække på flere ressourcer for at kunne absorbere og omdanne informationerne. Hvis informationerne er rige og dækker flere sensoriske kanaler, vil læringen også sidde bedre fast.

3. En af de gængse myter indenfor hjerneforskning: Hjernens halvdele er uafhængige og afgør din personlighed

Denne populære myte argumenterer for, at hver halvdel af hjernen er ansvarlig for visse processer og at de arbejder uafhængigt af hinanden. En anden del af myten er, at den ene side af hjernen altid vil være dominant i forhold til den anden, og at det er med til at afgøre, hvilken personlighed, du har.

Ifølge denne tanke, så er den højre hjernehalvdel ansvarlig for mere sammenhængende tænkning. Den er mere kunstnerisk, følelsesbetonet og ubekymret. Den venstre hjernehalvdel derimod er analytisk, ansvarlig, nøjagtig, struktureret og logisk.

Videnskabelig forskning har vist, at disse idéer om den højre og venstre hjernehalvdel er fuldstændig grundløse. Det viser sig, at begge hjernehalvdele modtager og bearbejder alle slags informationer. Men der er visse funktioner, der har en tendens til at ske mere i visse områder af hjernen, som befinder sig i den ene side frem for den anden.

Men disse områder omdanner informationen på en sammenhængende måde, også hvis der er tale om visse hjerneskader.

Ydermere er det at være venstrehåndet et resultat af en dominans af den ene halvdel. Det har intet at gøre med et menneskes personlighed eller måden, de bearbejder information på. Højre- eller venstrehåndet, hver persons evner og kundskaber afgøres af erfaring og andre arvelige faktorer.