Lykken vender sjældent tilbage til der, hvor den forsvandt

marts 6, 2019
Vores tid her i denne verden er begrænset. Søger vi reelt efter at blive lykkelige? Eller søger vi blot den lette vej igennem livet?

Hvorfor ender jeg altid med at gentage de samme mønstre? Hvorfor møder jeg altid den samme slags mennesker? Måske laver jeg, ubevidst, de samme fejl som alle andre: At lede efter lykken det samme sted, som jeg mistede den.

Sandheden er ikke, at lykken aktivt prøver at undgå os. Sandheden er blot, at lykken ikke vender tilbage til der, hvor den blev tabt. I stedet for at indse det, forsøger vi igen og igen at finde lykken der, hvor vi mistede den. Vi søger efter den i det samme miljø og de samme situationer, hvori vi mistede den første gang.

Det er dog normalt for os, at vi fortsat skuffer os selv, at vi forsat finder os selv i de samme situationer og ser på det, som om vi har uheldet med os. Men det er ikke uheld. Det er ”blindhed”.

En blindhed, der forhindrer os i at undersøge nye muligheder. En blindhed, der skubber os hen mod at vende tilbage til de steder, hvor vi har været, og hvor vi i sandhed gerne vil væk fra.

Frygt fører os til at insistere på umuligheder

Frygten for forandring. Vi er sikre på, at du har hørt om det før. Vi er så bange for at forlade vores komfortzone, og for at det ikke skulle være nok, har vi en næsten besættelse af at skabe disse zoner. Når vi føler, at vi er komfortable med en situation, så foretrækker vi at blive i den.

Selve ideen om, at der er ting, der kan være ubehagelige og skuffende, betyder, at vi formår at tolerere nærmest alt, hvis bare det betyder, at vi kan forblive i vores komfortzone.

Dog, med hensyn til lykke, er det at blive i sin komfortzone med til at forhindre os i at finde velvære og balance i livet. Det er netop, fordi vi fortsat går tilbage til den tid eller det sted, hvor lykken forsvandt, i stedet for at finde den et nyt sted.

Kvinde med hvide blomster tænker på lykken

Tendensen til at holde fast i ulykken og undgå lykken

Oveni i det, at vi har vores komfortzone og vaner, er der også noget andet, der får os til at søge efter lykken der, hvor vi mistede den. Det er vores mangel på evne til at give slip og fjerne os fra alt det, der får os til at lide. Men i stedet hænger vi ubevidst fast i det.

Er det, fordi vi er bange for at være ensomme? Måske er det, fordi vi gerne vil bosætte os. Er du bange for, at det er for sent for forandring? Disse overbevisninger er uden tvivl negative. De forhindrer os i at give slip på vores ulykke. Hvad er det, der sker, når vi prøver at give slip? Så overvælder angsten os.

Det virker måske, som om kuren er værre end sygdommen. Men følelsen af angst varer ikke forevigt, og resultaterne af det, vil, uden tvivl, være det værd. Det vil hjælp os med at komme af med den kæmpe byrde, vi render rundt med.

Det er vores eget valg

Det sjove er, at i vores hoveder søger vi normalt efter de veje, som vi allerede ved, hvor ender. Vi gør det, fordi vi måske tænker, at alting var godt i starten, og at vi var glade, da det var sådan. Så, når alting kollapser, så kigger vi tilbage med nostalgi.

”Lykken er at give slip på, hvordan du tror, dit liv skal være, og fejre alt, hvad det er.”

-Mandy Hale-

Kvinde i et hav med et skib

Det store spørgsmål er: Er det dét værd? Vores tid her i denne verden er begrænset. Når noget ikke fungerer, er vi nødt til at finde alternativer og genoverveje vores valg. Søger vi reelt efter at blive lykkelige? Eller søger vi blot den lette vej igennem livet?