Locus of control og dit mentale helbred

Locus of control er relateret til den indflydelse, du føler, at du har på dit liv. Find ud af, hvordan det påvirker dit mentale helbred.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz.

Sidste ændring: 25 april, 2023

I løbet af dit liv oplever du succeser og fiaskoer. Du oplever negative og behagelige situationer. Vi fortolker dog alle forskelligt, hvad der sker for os. Måske har du f.eks. en tendens til at føle dig ansvarlig for de ting, der sker. Eller du giver måske andre skylden eller tror, at de er tilfældige hændelser. Du har en tendens til at gentage denne adfærd gennem hele dit liv. Det er kendt som locus of control.

Det har en vigtig sammenhæng med dit mentale helbred.

At føle, at du lever i et ukontrollerbart univers, og at din virkelighed er domineret af ydre kræfter, er ikke det samme som at opfatte, at det ligger i dine hænder at ændre og få begivenhederne til at ske.

Faktisk er det graden, i hvilken du identificerer dig selv som en årsagsskabende agent, der bestemmer dit selvværd og din selveffektivitet. Det forudsiger også sandsynligheden for, at du lider af angst, depression eller andre psykologiske lidelser.

Denne sammenhæng er dog ikke altid lineær og direkte. Desuden er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt altid at bruge den samme type locus of control.

Locus of control

Locus of control vedrører, hvor du placerer oprindelsen af begivenhederne i dit liv. Det kan være internt eller eksternt. Julian B. Rotter udformede dette begreb for at betegne de tilskrivninger, som enkeltpersoner foretager om årsagerne til det, der sker for dem.

Hvis du f.eks. har et internt locus of control, føler du dig ansvarlig for din virkelighed og mener, at denne er resultatet af dine egne holdninger, evner og adfærd.

Hvis du derimod har et eksternt locus of control, opfatter du, at du er i hænderne på skæbnen, andre mennesker eller miljømæssige faktorer. Du ser dig selv som havende ringe mulighed for at påvirke din fremtid. Af denne grund indtager du en passiv holdning.

Locus of control skabes i de første faser af livet og forbliver relativt stabil. Genetik har en vis indflydelse på grund af det, vi lærer af vores første adfærdsmodeller, og også på grund af vores levede erfaringer. De to stilarter er dog generelt så normaliserede, at mange mennesker har svært ved at identificere, hvilken stilart de har.

Locus of control og dit mentale helbred

Det er vigtigt at forstå, hvordan dit locus of control er konfigureret. Det skyldes, at det har en vigtig sammenhæng med dit mentale helbred. Det hænger primært sammen med følgende:

Manglende proaktivitet

Hvis du har et eksternt locus of control med hensyn til dit helbred, mener du, at det ikke er dit ansvar at bevare og forbedre det, og at der ikke er meget, du kan gøre ved det. Hvis dit velbefindende i høj grad afhænger af held og miljøelementer, som du ser som værende uden for din kontrol, vil du faktisk være ligeglad med det, som du i virkeligheden selv har indflydelse på.

Psykiske lidelser har en arvelig komponent. Opdragelse og tidlige erfaringer har en indflydelse på dem. Det er naturligvis aspekter, som du ikke kan handle på. Men du kan arbejde internt på dine overbevisninger, følelser og reaktioner. Du kan også tilegne dig nye selvreguleringsstrategier og håndteringsfærdigheder og følge psykologiske eller farmakologiske behandlinger.

Hvis du derimod har et eksternt locus of control, vil du betragte disse handlinger som værende uden værdi og indflydelse, og du vil vælge at forankre dig i holdninger af typen “jeg er bare sådan”, “det er, som det er, jeg er altid uheldig”.

Depression

Forskning hævder, at depressive symptomer er forbundet med et eksternt locus of control. Det skyldes, at det giver anledning til indlært håbløshed. Individet antager, at det ikke har nogen kontrol over sine omgivelser, og at dets reaktioner ikke har nogen mulighed for at påvirke begivenhedernes gang. Faktisk tror personen, at han/hun ikke kan generere forstærkninger og ikke kan undgå straf.

Svarene varierer dog afhængigt af konteksten. For eksempel har den deprimerede person, der står over for negative begivenheder, en tendens til at bruge en intern, stabil og global attributiv stil. Det betyder, at de udleder, at begivenhederne er deres skyld, at de vil fortsætte med at forekomme og vil påvirke alle områder af deres liv.

Men når de står over for positive begivenheder, bruger de en ekstern, ustabil og specifik attributiv stil. Det betyder, at de antager, at de skyldes eksterne årsager, at de ikke altid vil være til stede, og at de kun forekommer i en bestemt sammenhæng.

Angst

Den samme negative attributionsstil er også forbundet med angst. Derfor anses den for at være en sårbarhedsfaktor ved forskellige psykiske lidelser. Ved depression udmønter den eksterne locus of control sig i en manglende evne til at skabe positive resultater. Med angst er det forbundet med en stærk følelse af usikkerhed med den bekymring, som det medfører.

Men selv om det er rigtigt, at den eksterne locus of control fører til passivitet, er den interne version ikke altid det bedste alternativ. I mange tilfælde opstår angstsymptomer faktisk, når personen lægger en overdreven belastning, pres og ansvar på sig selv. Dette sker, fordi de mener, at de er ansvarlige for absolut alt. Derfor skal de sørge for, at det hele går godt.

Disse personer har den idé, at det er positivt og nødvendigt at bekymre sig. Det er et meget almindeligt symptom på generaliseret angstlidelse. Det får også personer, der lider af tvangstanker, til at bruge forskellige ritualer til at kontrollere deres omgivelser og forhindre, at det, de frygter, sker.

Vigtigheden af balance i locus of control

I lyset af ovenstående følger det, at nøglen ligger i at finde en sund balance. Det er naturligvis at foretrække at opretholde et indre locus of control, som giver dig mulighed for at føle, at du har kontrol over dit liv. Dette giver dig motivation og energi til at handle. Når det er sagt, skal du være realistisk og huske på, at visse faktorer uden for dig selv også påvirker resultaterne.

Det er en god idé at lære at skelne mellem, hvad der ligger i dine hænder, og hvad der ikke gør. Hvis du kan justere disse tilskrivninger, vil du holde op med at føle dig skyldig, presset eller forsvarsløs. Tværtimod vil du opnå en god accept af virkeligheden. Dette vil give dig mulighed for at arbejde og forbedre dig inden for dine muligheder.