Lider du af G.I. Joe fejlslutning?

G.I. Joe fejlslutning hævder, at det at have viden alene ikke betyder, at et slag er halvt vundet. Måske er det kun det første skridt.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 18 maj, 2023

Et af de problemer, der kendetegner mennesket, er illusionen om viden. Nogle mennesker tror nemlig, at de kan erobre verden efter at have erhvervet en vis teoretisk viden. Senere giver virkeligheden og dens indviklede udfordringer dem imidlertid en dosis ydmyghed. Ægte læring erhverves trods alt gennem praksis og ikke kun fra bøger. Det er det, G.I. Joe fejlslutning handler om.

Man kan sige, at vi lever i en verden, hvor der er mange ignoranter, som tror, at de ved alt (Dunning-Kruger-effekten), mens de meget kompetente ofte tror, at de ikke gør det (impostorsyndromet). Faktisk har denne enorme ironi altid defineret mennesket. Den hindrer også vores fremskridt og de bidrag, vi yder til samfundet.

Visdom, viden og enhver form for kompetence ses i de daglige handlinger hos dem, der anvender deres visdom i de mest forskelligartede situationer. Det er ikke nok at være belæst eller have en titel for at handle korrekt eller endog for at være lykkelig. Denne fejlslutning blev defineret af Dr. Laurie R. Santos og Tamar Gendler, og den bærer et meget originalt navn, nemlig G.I. Joe fejlslutning.

At vi har viden om noget betyder ikke altid, at vi anvender den logisk eller med succes.

GI Joe fejlslutning

G.I. Joe var oprindeligt en tegneserie skabt af David Breger til amerikanske soldater, der kæmpede ved fronten under Anden Verdenskrig. Senere blev det et succesfuldt tegneserieprogram i 80’erne, som blev brugt til at lære børn visse ting. I slutningen af hvert afsnit sluttede de med følgende udtryk: “Nu ved du det, og at vide det er halvdelen af kampen….”

Disse ord var i virkeligheden svære at benægte. Faktisk blev de en slogan, der prægede en hel generation. Disse erfarne soldater ønskede, at børnene skulle internalisere idéer som f.eks. at man ikke skulle stole på fremmede eller ikke gå over gaden for rødt lys.

I dag, mange år senere, har Laurie Santos, en kognitiv forsker, og filosoffen Tamar Gendler, begge fra Yale University (USA), opfundet et begreb, der er inspireret af denne serie.

The GI Joe fejlslutning påpeger, at viden ikke altid er nyttig. Med andre ord betyder det at besidde viden ikke nødvendigvis, at slaget er halvt vundet. Nogle gange giver den os ikke engang mulighed for at vinde overhovedet. Tag f.eks. rygere. De er alle klar over de skadelige virkninger af denne vane, men det betyder ikke, at de holder op med at ryge.

Nogle gange nytter det ikke meget at vide noget

Viden giver os ikke altid mulighed for at opnå succes eller træffe de rigtige beslutninger. Desuden bruger vi ikke alle de oplysninger, der kommer i vores retning, på passende vis. Vi ved f.eks., at det at dyrke sport og spise en afbalanceret kost vil påvirke både vores helbred og vores forventede levetid. Men mange af os fortsætter med at leve et stillesiddende liv og spiser utilstrækkeligt.

Det er meget muligt, at en af G.I. Joes i programmet for alle disse år siden rådede børn til at spise grøntsager. Men det er lige så sandsynligt, at mange af dem så udsendelserne og spiste sukkerholdige snacks. På samme måde får vi alle sammen korrekte oplysninger, som vi ikke altid følger. Vi gør det ikke, fordi det, der virkelig betinger os, er vores vaner.

Forskning udført af universitetet i Utrecht (Nederlandene) hævder, at vi alle ønsker at forbedre vores livsstil på lang sigt. Men lav selvkontrol og vores vaners magt forhindrer os ofte i at nå disse mål. At vide, hvad der er godt for os, er derfor ikke en garanti for, at vi på et tidspunkt vil tage de nødvendige skridt til at gennemføre det.

Det rationelle sind og dets fordomme

Et tydeligt eksempel på, hvordan G.I. Joe fejlslutning fungerer, er fobier. Den person, der er bange for at flyve, ved godt, at der er ringe chance for, at flyet styrter ned, men frygten består. Desuden ved disse personer, at biler er langt farligere, men alligevel sætter de sig gerne bag rattet og kører i timevis. Dette er beviset på, at det at vide noget ikke forhindrer vores frygt i at forsvinde.

Et andet eksempel på denne fejlslutning kan findes i markedsføringskampagner. Vi ved alle, at der kun er en øre forskel mellem 11,99 og 12,00, men de tal, der ender på 99, vil altid tilskynde os til at købe. At vi ved, at vores rationelle sind i virkeligheden er domineret af uendelige fordomme, forhindrer os ikke i at falde for den slags tricks.

Fra viden til praksis: Det er handling, der tæller

Det er ligegyldigt, om man har to doktorgrader. Det afgørende er, hvordan man udøver sit erhverv. Det er heller ikke vigtigt, hvor mange selvhjælpsbøger du læser hvert år. Det er, hvad du gør med den information, du får, der betyder noget. G.I. Joe fejlslutning siger, at viden ikke betyder, at halvdelen af et slag er vundet. Faktisk er viden kun nyttig, når den omsættes til handling.

Det er handling, der betyder noget. Din evne til at bryde dine gamle vaner vil give dig mulighed for at gøre brug af de oplysninger, du har modtaget, og lade dem formidle din succes eller dit velbefindende. Det er dog ikke let at tage dette skridt. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan du kan give plads til nye værktøjer og processer, der letter denne form for handling.

Sørg for at notere dig følgende praksis, som du bør fremme, hvis du ønsker at vinde “rigtige kampe”.

• Lær at kontrollere dine impulser.
• Vid, hvordan du regulerer stress.
• Planlæg dine handlinger.
• Hold dig motiveret.
• Tag ansvar for dine handlinger og evaluér resultaterne.

Konklusion om G.I. Joe fejlslutning

Man siger, at viden ikke fylder noget. Men hvad nytter det at ophobe viden eller at have en masse information, som vi ikke bruger til gavn for os selv? Selv om tv-serien G.I. Joe er gået af mode og hører til i en anden tid, varer G.I. Joe fejlstluning ved og er dybt rodfæstet i os mennesker.

Derfor bør du gennemgå dine vaner og tanker. Du ved trods alt, at mange af dem ikke er sunde og ikke gør dig lykkelig. Viden er magt, men kun hvis du bruger den klogt. Det er på tide at tage fat og fremme nogle sundere ændringer.