Impostor syndromet: Hvad er det, og hvad er konsekvenserne?

I gennemsnit har folk med bedre færdigheder og evner en tendens til at lide af bedragerisk syndrom. De opfatter sig selv som svindlere og frygter, at det på et tidspunkt vil blive afsløret, at de ikke er så exceptionelle, som de ser ud til at være.
Impostor syndromet: Hvad er det, og hvad er konsekvenserne?

Sidste ændring: 26 marts, 2022

Impostor syndromet er et almindeligt fænomen. Folk, der lider af det, føler, at de ikke fortjener den position, de har, eller tror, at de bare ikke er gode nok til at blive anerkendt. Faktisk ligger næring af den slags overbevisninger bag mange stressede situationer og angstlidelser.

Men hvorfor skulle en helt værdig person betragte sig selv som en bedrager? Faktisk er dette psykologiske fænomen blevet undersøgt i årtier. Vi ved f.eks., at det har en tendens til at optræde hyppigere hos kvinder end hos mænd. Og at faktorer som perfektionisme eller lavt selvværd normalt ligger bag det.

På trods af at denne virkelighed ikke optræder i nogen diagnostisk manual og heller ikke betragtes som en klinisk enhed i sig selv, er det en almindelig forekomst. Det var de kliniske psykologer Pauline Clance og Suzanne Imes, der først beskrev det i 1978.

Siden da har der ikke manglet eksperter, der påpeger, at mindst syv ud af ti mennesker lider af denne tilstand på et tidspunkt i deres liv.

Lad os se nærmere på det.

Håbløs mand ved computer lide af impostor syndromet

Karakteristika ved impostor syndromet

Det kan være ret svært at forstå, at der er mennesker, der har succes i deres job, men som alligevel opfatter sig selv som svindlere og føler, at de ikke fortjener deres stilling eller nogen anerkendelse. En undersøgelse, der er offentliggjort i Journal of Behavorial Science, viser imidlertid, at ca. 30% af højtstillede personer lider af dette syndrom.

I betragtning af den grad, som det påvirker de ramte, og dets sociale konsekvenser, er det klart, at dette syndrom skal gøres meget mere synligt. Lad os starte med en beskrivelse.

Impostor syndromet kan defineres som den følelsesmæssige lidelse, der er forbundet med troen på ikke at fortjene en bestemt stilling eller en form for professionel anerkendelse. Det er noget, som kunstnere, forfattere, videnskabsfolk, ingeniører eller alle med færdigheder på et bestemt område kan opleve.

Denne devaluerende selvopfattelse kan imidlertid have yderst negative konsekvenser. Der kan f.eks. være en højt kvalificeret person, som får et job, men som tror, at det hele skyldes “held”.

Desuden får den konstante følelse af at være en bedrager disse mennesker til at acceptere lavere lønninger, og de føler ikke, at de fortjener nogen form for forfremmelse.

Hvordan kommer impostor syndromet til udtryk?

Det vigtigste kendetegn ved mennesker med impostor syndromet er den klare vanskelighed ved at internalisere deres egne præstationer.

Hvis de f.eks. får en pris i en fotokonkurrence, vil de tænke, at det faktum, at de har vundet, sikkert betyder, at der kun var to eller tre andre deltagere. Derfor overbeviser de sig selv om, at prisen egentlig ikke betyder så meget.

  • Denne personlighed er kendetegnet ved tvivl. Faktisk tvivler disse mennesker på sig selv, deres værdi, nytteværdi, færdigheder og evner.
  • De tilskriver succes til eksterne faktorer.
  • Deres forventninger er så høje, at det er umuligt at opfylde dem.
  • De saboterer sig selv støt og roligt. De har f.eks. ekstremt kritiske, negative og fatalistiske indre dialoger.
  • De oplever dybe følelser af skam, usikkerhed, rastløshed og angst osv.

    Årsager, der forklarer dette fænomen

    Der er flere dynamikker, der forklarer fænomenet. Den mest almindelige er dog lavt selvværd. Ofte fører den lave værdsættelse og vurdering af dem selv nemlig disse mennesker til den overbevisning, at de er svindlere.

    Nogle mere underliggende årsager kunne dog være:

    • De er perfektionister. Faktisk er deres forventninger så høje, at selv hvis de når 99,9 procent af dem, vil de stadig betragte sig selv som fiaskoer.
    • De har ofte lidt under ekstremt krævende uddannelsesmiljøer. Faktisk kan det at vokse op i omgivelser, hvor den eneste måde at modtage hengivenhed på var ved at vise sit værd, udsætte folk for den evige følelse af, at de ikke prøver hårdt nok.
    • Journal of Multicultural Counseling and Development gennemførte en undersøgelse, der hævdede, at impostor syndromet forekommer hyppigt blandt sociale og etniske minoriteter. Faktisk er det nok blot at tilhøre en anden kultur, nationalitet eller endog køn for at nære stereotype og negative overbevisninger om ens egen kompetence.
    • Det forekommer hyppigt hos kvinder, der arbejder inden for videnskab eller forskning. I disse miljøer, hvor antallet af mænd er større, får det dem på et tidspunkt til at tvivle på sig selv. Alternativt skal de arbejde hårdere for at bevise deres værd.
    Kvindelig laborant

    Strategier til at mindske virkningen af impostor syndromet

    Vi ved allerede, at impostor syndromet er ekstremt hyppigt forekommende. Men det har en omkostning, når folk hele tiden har denne opfattelse. Faktisk er det ret almindeligt, at mange ikke gør fremskridt i deres arbejde. Desuden er de også tilbøjelige til at udvikle humørforstyrrelser.

    Hvilke strategier findes der til at reducere eller håndtere denne type situationer? Her er nogle af dem:

    • Disse mennesker skal holde op med at sammenligne sig selv med andre. De skal begynde at værdsætte og anerkende deres egne præstationer.
    • De må også identificere og afværge deres irrationelle frygt. De må f.eks. ikke validere deres frygt for, at andre vil opdage, at de i virkeligheden ikke er så værdige eller kompetente, som de ser ud til at være. Rationalisering og opdagelse af falske tankefejl er det første skridt, de skal tage her.
    • De bør dele deres erfaringer med andre. Det er faktisk altid en god idé at sige deres frygt højt, så andre kan forstå, hvordan de har det, og hjælpe dem.
    • De skal overveje de succeser og den anerkendelse, de har opnået. På den måde bliver de opmærksomme på, at de ikke er så uduelige, som de tror.
    • Det kan være nyttigt at hjælpe med at træne andre. At dele deres viden og færdigheder og instruere andre er en god måde at opdage, hvad de kan bidrage med. Dermed styrkes deres selvværd.

    Afslutningsvis er det rigtigt, at selv om impostor syndromet ikke er en klinisk eller psykologisk lidelse, er det et fænomen, der i høj grad begrænser vækst og personlig udvikling. Af denne grund bør man altid søge psykologisk støtte, hvis det er nødvendigt.


    Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


    • Bravata, D. M., Watts, S. A., Keefer, A. L., Madhusudhan, D. K., Taylor, K. T., Clark, D. M., … Hagg, H. K. (2020, April 1). Prevalence, Predictors, and Treatment of Impostor Syndrome: a Systematic Review. Journal of General Internal Medicine. Springer. https://doi.org/10.1007/s11606-019-05364-1
    • Cokley, K., McClain, S., Enciso, Alicia, & Martinez, M. (2013). An Examination of the Impact of Minority Status Stress and Impostor Feelings on the Mental Health of Diverse Ethnic Minority College Students. Journal of Multicultural Counseling & Development, 41(2), 82-95.
    • Sakulku, J. (1). The Impostor Phenomenon. The Journal of Behavioral Science6(1), 75-97. https://doi.org/10.14456/ijbs.2011.6
    • Weir, K. (2013). Feel like a fraud? GradPsych, 11(4), pp. 24-27

    Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.