Ledighedsdepression er udbredt, lider du af det?

Ledighed gør ikke nødvendigvis kun ondt på pengepungen. Sindet kan også være i fare.
Ledighedsdepression er udbredt, lider du af det?
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Arbejdsløshed er ødelæggende, og kan føre til depression hos mennesker i alle aldre. Men mange af dem er slet ikke klar over det. Læs videre, og opdag symptomerne på ledighedsdepression.

Depression på grund af arbejdsløshed ses oftere og oftere i vores samfund. Selvom dens udbredelse er langsom, men stigende, vedbliver den at være under-diagnosticeret og dermed ubehandlet.

Samfundet er endnu ikke klar over, hvilken påvirkning denne tilstand har på et menneskes fysiske og mentale sundhed, hvis den bliver kronisk.

De fleste mennesker kender den situation. Vi ved, hvad det vil sige, at stå op hver dag uden noget perspektiv på, hvad der skal ske. For dem, der er ledige, findes der ingen sikkerhed for, hvad fremtiden bringer. Derudover kan selve jobsøgningen ofte være udmattende.

Det er nemlig en blanding af desperation og usikkerhed. Folk skal bruge deres opfindsomhed og alle deres kontakter. De skal hele tiden berolige sig selv og tro på, at noget vil dukke op.

Desværre tager den ene dag den anden, og du er træt af at høre “vi vender tilbage til dig”, når du ved, at det ikke sker. Bortset fra spam-filteret bliver din e-mails indbakke ved med at være tom, og de eneste opkald, du modtager, er fra telefonsælgere.

Mange unge mennesker leder efter arbejde. Et stadigt stigende antal af dem brænder efter nye muligheder. Problemet med ledighed er enormt, forskelligartet og danner grobund for problemer med den mentale sundhed.

“Arbejdsløshed gør folk mindre. Fritid gør dem større.”

-Mason Cooley-

Frustreret mand i sofa

Symptomer og måder at håndtere det

Det arbejde, du dagligt udfører og bliver betalt for, gør mere end at give mad på bordet, et tag over hovedet og mulighed for at betale regninger. Det er i virkeligheden en måde at forbedre dit selvværd og føle dig kompetent, nyttig og tilfreds. Og arbejdsløshed gør det modsatte.

Når nogen har spurgt dig, hvad du ville være, når du blev stor, har du nok aldrig overvejet at svare “arbejdsløs”. Denne tilstand er et afbræk fra dine drømme og fra den indsats, du har lagt i at få din stilling. Du ville gerne være til nytte for andre og have det godt med dit bidrag.

Derfor bliver du nok ikke forbavset over de advarsler, der kommer fra visse undersøgelser, såsom den fra Leipzig Universitet. Forskerne konkluderede, at arbejdsløshed nedbryder den mentale sundhed. Faktisk er risikoen for depression ret høj.

Som Erik Erikson, specialist inden for udviklingspsykologi, har forklaret, så kan et menneske kun opbygge en sund personlighed og en afbalanceret følelsesmæssig tilstand, når de kan opretholde en værdig tilværelse. Forskerne har studeret ledighedsdepression siden Den Store Depression (Eisenberg og Lazarsfield 1938).

Døjer du med ledighedsdepression?

En person, der begynder at opleve symptomer på arbejdsløshedsdepression, søger ikke altid professionel hjælp. Det kan være, man går til lægen på grund af søvnproblemer, træthed eller smerter.

Man tror sikkert, at disse følelser er normale under sådanne omstændigheder. For hvorfor skulle man dog have det godt med at være ledig? Men måske er man ved at have nået sin grænse.

Her er de typiske kendetegn:

  • En konstant følelse af frygt, frustration og angst.
  • Den væsentligste forskel på et menneske med depression og et menneske uden denne lidelse er fornemmelsen af håb og mening. Den førstnævnte tror ikke længere på, at situationen vil blive bedre. Faktisk at de sikre på, at det kun vil blive værre.
  • Det bidrager til en persons følelse af håbløshed, af at være ubrugelig. Dette har stor indflydelse på familierelationer.
  • Der er en følelse af vrede og uretfærdighed. Man skal ikke regne med, at en person, der døjer med ledighedsdepression, vil virke trist. Det er langt mere almindeligt, at de er i dårligt humør, utålmodige og temmelig irritable.
  • Der kan være forstyrrelser i søvn- og kostmønstre, og den deprimerede kan enten sove meget eller stort set ikke hvile sig. På samme måde kan de være uden appetit eller spise på en tvangspræget måde.
  • Det fører ofte til afhængighedskabende adfærd, såsom rygning, druk eller brug af stoffer.
  • Derudover kan der ofte være selvmordstanker.
Personer i terapi

Sådan bekæmper du ledighedsdepression

En ting skal stå klart. Det er endnu sværere for folk at finde et job, hvis de har problemer med humøret.

En ubehandlet depression bliver kun kraftigere, og risiciene for helbredet bliver større. For eksempel er der en højere rate for selvmord blandt mennesker, der har mistet deres arbejde. Så hvad kan man gøre?

  • Førsteprioritet er at opsøge professionel hjælp samt social støtte. Tal med dine venner og familie.
  • Nogle gange kan det hjælpe at dele oplevelser med andre, der er i samme situation eller har prøvet det. Det vigtigste er at få tankerne om ubrugelighed og fiasko ud af hovedet.
  • Forestillinger og formål er to dimensioner, som hele tiden giver sindet brændstof. Det er afgørende at have mål, for de giver dig styrken til at komme i gang hver dag.
  • Ved at følge en rutine og holde dig til din planlægning får du mere kontrol over din tid.
  • Samtidig er det vigtigt at have og nyde tidspunkter med fritid, afslapning og fysisk aktivitet.

At kontrollere dine tanker, styre dine følelser og først og fremmest få ordentlig støtte, er den bedste måde at klare sig igennem de situationer, som vi alle sammen kan befinde os i, mere end én gang.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Eisenberg, P., & Lazarsfeld, P. F. (1938). The psychological effects of unemployment. Psychological Bulletin35, 358-390.
  • Feather, N. T. 1982. Unemployment and its psychological correlates: A study of depressive symptoms, self-esteem, Protestant ethic values, attributional style and apathy. Australian Journal of Psychology,34(3), 309-323.
  • Zuelke, A. E., Luck, T., Schroeter, M. L., Witte, A. V., Hinz, A., Engel, C., … Riedel-Heller, S. G. (2018). The association between unemployment and depression–Results from the population-based LIFE-adult-study. Journal of Affective Disorders235, 399–406. https://doi.org/10.1016/j.jad.2018.04.073

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.