Fem tips, der kan hjælpe dig til at finde et job

Leder du efter et job, kan der være gode råd at hente her.
Fem tips, der kan hjælpe dig til at finde et job

Sidste ændring: 21 marts, 2020

Har du nogensinde prøvet at skulle finde et job? Det kan være svært at finde et nu til dags, fordi der er flere folk, der søger job, end der er ledige jobs.

At finde et job kan også vise sig at være godt for dit helbred, for der er en klar sammenhæng mellem arbejdsløshed og sygdomme. Mange undersøgelser bekræfter dette. Arbejde har mange psykologiske fordele og gør det muligt for os at møde andre mennesker.

Effekterne af arbejdsløshed på dit helbred

Arbejdsløshed kan være skadeligt for dig fysisk og mentalt i disse former:

Forhøjet dødelighed

Mange undersøgelser viser en sammenhæng mellem arbejdsløshed og forhøjet dødelighed. De viser, at der er en forøget risiko for at dø med hele 63%, hvis du er arbejdsløs.

Selvmord

Forholdet mellem arbejdsløshed og en forøget selvmordsrate blev slået fast for nogen tid siden. Arbejdsløshed er en af risikofaktorerne, når det drejer sig om selvmord. En nylig undersøgelse indikerede, at en stigning i arbejdsløsheden i Europa med 3% vil resultere i en stigning på 4,45% i selvmord.

Faren for yderligere sygdomme

Analyserne af undersøgelsernes resultater for andre sygdomme antyder også, at arbejdsløshed påvirker evnen til at blive syg af andre sygdomme.

En undersøgelse viser, at i Italien kunne man se, at de regioner med størst arbejdsløshed også var de regioner, der viste det højeste antal sygdomme i øvrigt.

deprimeret mand på en trappe har problemer med at finde et job

Dårligere mental helbred

Mentale lidelser er også forbundet med arbejdsløshed. Man kan således se en sammenhæng mellem arbejdsløshed og mentale lidelser. Desværre kan man se, at depression topper denne liste.

Forøget forbrug af alkohol

Arbejdsløshed kan føre til afhængighed. Det er den dråbe, der får bægeret til at flyde over, så at sige. En arbejdsløs person kan søge flugt fra det hele, fordi han eller hun ikke føler sig godt tilpas. De er således mere sårbare overfor stimuli, der tilbyder hurtige adrenalin kick såsom spil, eller ting, der kan dulme deres opfattelse af virkeligheden, som alkohol.

En undersøgelse udført i USA indikerede, at alkoholforbruget stiger, hvis man er uden arbejde. En undersøgelse i Europa viste, at en stigning i arbejdsløsheden på 3% vil øge antallet af dødsfald på grund af alkohol med 28%.

Som vi kan se, er dette blot et lille udpluk af de skadelige virkninger, som arbejdsløshed har på vores helbred.

Fem tips, der kan hjælpe dig, når du vil finde et job

At søge et job er ligesom at bygge et hus. Hvor skal man starte med at bygge? Det kan virke ret ligetil, at man skal starte med fundamentet. Hvis vi ikke bygger et godt og solidt fundament, kan huset styrte sammen.

Når det handler om at søge et job, er det vigtigste, at du kender dig selv. Du skal kunne svare på spørgsmål såsom “Hvad har du at tilbyde?” eller “Hvorfor skal nogen ansætte dig?” Du er nødt til at vide, hvor du kan lide at arbejde og kende dine professionelle mål.

Kend dig selv

For bedre at forstå, hvordan du arbejder, kan du foretage dig en enkel øvelse. Denne øvelse vil hjælpe dig med at forstå dig selv bedre, samtidig med at du opdager, hvor du kan forbedre dig.

Øvelsen består i at skrive sine styrker og svagheder ned. Eksempler på styrker kan være “jeg holder orden,” “jeg lytter til andre,” og “jeg kan lide at have mange bolde i luften.” De samme ting kan blive til svagheder, hvis du ikke besidder dem.

lav en plan

Hav en positiv indstilling

At lede efter et job er ikke let. Nogle gange føler du, at det går fremad, men så går der ikke lang tid, før du føler dig slået hjem igen. Ikke at give op er det vigtigste, også selvom der kommer tider med modgang undervejs.

For at kunne udvikle en positiv indstilling er det vigtigt, at man undgår negative tanker, at man smiler og sætter pris på de små ting. Desuden er det også vigtigt, at man ikke sammenligner sig med andre. Du er helt unik og et vidunderligt menneske.

Du skal være udholdende, hvis du vil finde et job

Ethvert mål, som vi gerne vil opnå,  kræver en indsats fra vores side. Og indsats kræver stædighed og udholdenhed.

Hvis vi er udholdende, vil vi føle os bedre tilpas med os selv. Til at hjælpe med udholdenheden kan du indimellem bare tænke på, hvor meget du vil få gavn af at finde et job.

Vær tålmodig, når du vil finde et job

Hvis man ikke er tålmodig, kan det indvirke negativt på vores mentale helbred. Utålmodighed kan skabe stor frustration og føre til pessimisme.

At lære at være mere tålmodig kan have mange fordele. Hvis vi leder efter et job med tålmodighed, vil vi komme lidt fremad hele tiden og nå frem til vores mål.

kvinde til samtale

Lav en plan om at finde et job

At kunne planlægge er lige så vigtigt som at være tålmodig og udholdende. Man siger, at det, at søge et job, er et job i sig selv, og kræver en plan.

Det er uden nytte at foretage sig usammenhængende ting, fordi det ikke vil føre os til vores ønskede mål. Vi er nødt til at lave en plan, inden vi kan lede efter et job, som vil kunne opfylde vores krav.

Disse fem tips kan hjælpe dig til at finde et job hurtigere. Vi vil også råde dig til ikke at føle skam over at være arbejdsløs. Del endelig det faktum, at du er på jagt efter et job, med de folk, du kender. Det kan føre til flere muligheder.

Hvis du for tiden er på jagt efter et job, vil vi ønske dig held og lykke med det!


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.