Lære fra Den standhaftige tinsoldat af H.C. Andersen

H.C. Andersens lille soldat manglede et ben, fordi der næsten ikke var noget bly tilbage, da det var hans tur til at blive lavet. Han var vild med en lille ballerina af papir. Hvad kan vi lære af denne uforglemmelige fortælling?

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 07 april, 2023

Kender du H.C. Andersens historie om Den standhaftige tinsoldat? Det siges, at H.C. Andersen var søn af en skomager og en vaskekone, og at dette prægede ham for altid.

Hans ydmyge oprindelse gjorde det muligt for ham at komme i kontakt med samfundets underverden og forstå menneskets dybeste afkroge. I en periode af sit liv måtte han endda tigge. Han fandt ly i sin fantasi for at undslippe denne ulykkelige virkelighed.

Andersen var en ivrig læser og havde en usædvanlig kunstnerisk evne, og det lykkedes ham at udgive sit første digt i en alder af 20 år. Det havde titlen Det døende barn. Faktisk ligger hjertesorg og modgang til grund for en stor del af hans værker. Sandsynligvis fordi hans egen tilværelse i en periode var præget af afsavn og sorg.

Med tiden er Andersens klassiske eventyr blevet subtilt ændret for at gøre dem mindre grusomme. Det skyldes, at man mente, at de budskaber, de indeholdt, ikke var særlig velegnede til børn født i de sidste to århundreder. Den standhaftige tinsoldat er en af disse fortællinger, som det er værd at genfinde for at forklare den lærdom, den indeholder.

Den standhaftige tinsoldat

Tinsoldaten kom til live i en papkasse sammen med 24 af sine brødre. De var alle rutinerede soldater, perfekt støbt i smukke farver. Han havde dog en fejl, han manglede et ben. Figurerne var blevet støbt af en gammel tinske, men da det var tid til at støbe ham, var der ikke nok materiale tilbage.

Han var lykkelig i sit hjem i et stykke tid. Alle de små soldater blev placeret rundt om et slot af pap. Ved døren stod en smuk ballerina lavet af papir, der stod på ét ben. Den lille tinsoldat var fascineret af hende, i en sådan grad at hans kolde tinhjerte straks begyndte at banke for hende. Han blev straks forelsket, især fordi han troede, at ballerinaen manglede et ben ligesom ham.

De lykkelige tider varede dog ikke længe. Ved en lejlighed blev han sat på vindueskarmen, og et vindstød blæste ham ud på gaden. Drengen, som ejede ham, var ivrig efter at få sin soldat tilbage og gik på jagt efter ham. Men selv om han ikke så ham, var han tæt på at træde på ham. Den lille soldat, stoisk som altid, råbte ikke op. Han blev der et stykke tid, indtil to børn fra nabolaget fandt ham.

Den standhaftige tinsoldat og hans uheldige eventyr

De to børn, der fandt den uheldige tinsoldat, udtænkte en plan: De ville bygge en papirbåd til ham og lade den sejle i rendestenen. Båden skyllede op i en kloak, hvor en rotte ventede og bad ham om at betale en afgift. Båden sejlede videre og endte i en kanal, hvor en fisk slugte den lille soldat.

Det så ud til at være enden for den lille blymand, men skæbnen ville, at fisken blev fanget, skåret op og endte med at blive serveret som middagsmad for familien med den dreng, som han tilhørte. Han var hjemme igen hos sin smukke ballerina og 24 søskende.

Hans lykke var dog kortvarig. Drengen smed ham i ilden uden nogen åbenlys grund. Tinsoldaten vidste ikke, hvad der skete. Hvorfor smeltede han? Ikke desto mindre fortsatte han urokkeligt med at stirre på den lille ballerina. Pludselig blev hun af et vindstød ført over til ilden, og hun blev øjeblikkeligt fortæret af flammerne.

Næste dag fandt tjenestepigen et lille tinhjerte blandt resterne af gløder og aske.

Læren fra historien om Den standhaftige tinsoldat

Der er udgivet mange versioner af denne H.C. Andersen-fortælling. Nogle gange er titlen blevet ændret. Den er blevet kaldt Tinsoldaten, Den tapre tinsoldat og typisk Den standhaftige tinsoldat. Men var vores hovedperson en modig person? Lad os finde ud af det.

Skæbnen kan ikke styres

Faktisk har den lille tinsoldat ikke engang en chance for at være modig. Han møder simpelthen alt det, som livet bringer ham. Faktisk er ingen begivenhed et resultat af hans egen handling eller passivitet. Skæbnen bestemmer. Tilfældigheder og skæbner forårsager de begivenheder, der skubber og trækker ham i alle retninger, og han kan ikke gøre noget ved det.

Det er ret mærkeligt. Han er jo trods alt en tinsoldat. Ville han ikke være bygget til kamp og konfrontationer? Ikke i dette tilfælde. Ikke i H.C. Andersens fortælling. En af de lærdomme, vi lærer af ham, er, at der i livet ikke altid er mulighed for at være modig eller handle.

Smertetolerance og acceptmekanismen

Tinsoldaten er et eksempel på stoiskhed. Stoicisme er kendetegnet ved accept. Den lille soldat accepterer hver eneste omstændighed, der kommer på hans vej. Han skriger ikke engang, når han langsomt smelter i ilden.

Derfor er hans karakter et eksempel på den svære kunst at acceptere tilværelsen midt i modgang.

Begrænsninger er ikke altid årsagen til ulykkelighed

Det første, vi opdager i Andersens fortælling, er, at hovedpersonen har en begrænsning: Han mangler et ben. Der var ikke noget bly tilbage, da de lavede ham, så den lille mand er anderledes end sine regimentskammerater. Men har dette faktum indflydelse på de vanskeligheder, han udsættes for? Nej.

Faktisk er hans manglende ben hverken en hindring eller en fordel for ham. En soldat med to ben ville have været igennem nøjagtig det samme. På samme måde har mange af de fejl, som vi tror, vi har, i vores liv i virkeligheden ingen indflydelse på det, der sker med os.

Det, der er tilbage, er vores essens

Ubestrideligt har denne historie et trist udfald. Men den indeholder også et budskab. Faktisk symboliserer tinsoldatens død en åndelig genfødsel, nemlig den, hvor hans sande essens forbliver, nemlig kærligheden.

Ud over alt, hvad der sker med os, skal vi altid bevare det, der giver os styrke, mening og transcendens. Kærligheden er det uforgængelige materiale, som altid skal bestå.