Krop, sind og meditation: Hvordan hænger de sammen?

Læs alt om forholdet mellem krop, sind og meditation i denne artikel! 

Der er meget litteratur om meditation og fordelene ved det. Selvom meditation engang var en nyhed fra Østen, er det nu en almindelig vane for mange vesterlændinge. Det, som nogle måske ikke ved, er, at der er et dybt forhold mellem krop, sind og meditation.

Nu er der mange fordele for dem, der dyrker denne praksis dagligt. Men i dag vil vi tale om, hvordan og hvorfor det fungerer. Med andre ord berører vi de ændringer, der sker i hjernen og kroppen ved vedvarende brug af meditation.

På en eller anden måde påvirker meditation hjernen, som en konsekvens påvirker det vores følelser og krop. For at forstå, hvordan krop, sind og meditation interagerer med hinanden, er der nogle tekniske forhold, som vi vil berøre her. Lad os se på, hvad de er.

Velkommen til hjernens fascinerende verden

Her er hjerneområderne, der deltager i meditation, og den måde, de arbejder på:

• Den laterale præfrontale cortex er hjernestrukturen, der giver os mulighed for at få et mere rationelt perspektiv på tingene. Den laterale præfrontale cortex tager del i reguleringen af ​​følelsesmæssige oplevelser og begrænser tendensen til at tage ting personligt. Dette område er almindeligt kendt som evalueringscenter.
• Den mediale præfrontale cortex er den del af din hjerne, der konstant taler til dig om dig selv; dine oplevelser, dine ideer og dine mål. Den behandler alle de oplysninger, der vedrører dig og dine forhold til dem omkring dig. Vi kender den som selvreferencecenter. Den er sammensat af to sektioner. En af dem deltager i overvejelse og bekymring. Den anden spiller en meget vigtig rolle i empati.
• Insulaen er den del af hjernen, der kontrollerer kropslige fornemmelser og oplever følelser i maven. Insulaen er en del af et system, der hjælper med at modulere responsniveauet afhængigt af følelserne i din krop.
• Amygdalaen er vores organiske alarmsystem, også kendt som frygtcenter. Det er direkte relateret til kamp/flugt-reaktion i situationer, som vi opfatter som farlige.

Sådan fungerer en hjerne, der ikke mediterer

En hjerne, der ikke mediterer, kan ofte føle sig ‘fanget i sig selv’, da den stærkt afhænger af selvreferencecentret. Dermed bliver dette center knyttet til de kropslige centre i følelsen af ​​frygt, hvilket forårsager stærke neurale forbindelser mellem de to. I dette tilfælde er det selvreferencecentret, der behandler de fleste oplysninger, som bliver modtaget.

Denne afhængighed forklarer, hvorfor nogle mennesker bliver bundet af negative tanker. Dette sker, fordi forbindelsen mellem selvreferencecentret og evalueringscentret er svag.

Når vi øger evalueringcentrets arbejdskapacitet, er der et markant fald i aktiviteten i selvreferencecentret. Det er den del, der, som nævnt ovenfor, har en tendens til at tage ting personligt.

Dette forbedrer også aktiviteten for den del, der er involveret i forståelsen af ​​andre menneskers følelser. Dette er dybest set den måde, som de modtagne oplysninger bliver assimileret på; kasserer forkerte data og reducerer overdreven tænkning og bekymring.

Krop, sind og meditation

Flere ting foregår i en hjerne, der mediterer regelmæssigt. For eksempel begynder forbindelsen mellem selvreferencecentret og de kropslige frygtcentre at blive brudt. Dette mindsker styrken af ​​frygtens reaktioner. Faktisk forklarer dette delvist, hvorfor angst mindskes, når vi mediterer regelmæssigt.

Tværtimod skabes en stærkere neuron-forbindelse mellem evalueringscenteret og frygtcenteret. Dette betyder, at når en kropslig fornemmelse af frygt for noget potentielt farligt når hjernen, er den i stand til at evaluere det mere rationelt i stedet for automatisk at gå til et frygtrespons.

Derudover hjælper dette den enkelte med at oprette hypoteser om, hvad der sker i deres liv (overveje).

Empati: En yderligere fordel

I en hjerne, der mediterer regelmæssigt, er der en stor stigning i forbindelserne mellem selvreferencecentret og centret for kropslige fornemmelser relateret til empati.

Gennem meditation aktiverer vi den del af hjernen, der er involveret i at opleve empati: Insulaen. På den måde bliver vi mere i stand til at udlede andre menneskers mentale tilstand, deres ønsker, drømme og motivation.

Konklusion: Krop, sind og meditation

Faldet i negative følelser synes at have direkte indflydelse på immunsystemet. Derudover får meditation hjertet til at blive langsommere og udvider blodkar.

Visse undersøgelser har fundet en forbindelse mellem transcendental meditation og sænkning af blodtrykket. Derudover er denne praksis også til gavn for det endokrine system. Når du mediterer, udskiller du endorfiner, de såkaldte lykkehormoner. Således formår du at holde dine stresshormoner på et passende niveau.

Som du kan se, går krop, sind og meditation hånd i hånd. For dem, der ønsker at starte deres meditationsrejse, er vores råd at gøre det med hjælp fra fagfolk og også at være konsekvent. Vi taler om at drage fordel af vores neuroplasticitet gennem vane og daglig praksis.