Kognitiv afhjælpningsterapi mod fedme

Uden tvivl er kognitiv afhjælpningsterapi et kritisk redskab til at forbedre dine udøvende tankeevner. Dette gælder især for mennesker, der lider af fedme. Det kan endda, på lang sigt, hjælpe dem med effektivt at styre deres tilstand.
Kognitiv afhjælpningsterapi mod fedme
Daniel Baldó Vela

Skrevet og kontrolleret af Sygeplejerske Daniel Baldó Vela.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Kognitiv afhjælpningsterapi kan være løsningen på problemet med, at antallet af fede eller overvægtige mennesker fortsætter med at stige over hele verden. Dette er en historisk periode, hvor samfundet er mere opmærksomme på kroppen og ernæring end nogensinde før. Slankekure og træningsprogrammer ser ofte ud til at mislykkes på lang sigt.

Terapiens egnethed som et grundlæggende element i håndteringen af ​​fedme skyldes dens evne til at forbedre udøvende funktion. Aktuel forskning viser, at dem, der lider af fedme, har svært ved at træffe gode beslutninger på visse områder.

For eksempel kan de have svært ved at træffe gode sundhedsbeslutninger. Dette kan skyldes, at deres udøvende funktioner er forskellige fra de ikke-overvægtige.

Eksperter har endnu ikke identificeret kilden til den udøvende profil for personer med fedme. Ikke desto mindre er der uden tvivl en tovejs forbindelse mellem ændringer i udøvende funktioner og fedme:

  • Mennesker, der lider af fedme, har abnormiteter i deres stofskifte relateret til glukose og cellulær betændelse. Disse påvirker de udøvende funktioner negativt.
  • Ligeledes har forskere fundet ud af, at overvægtige mennesker har højere stressniveauer. Disse hænger også sammen med ændringer i disse funktioner.
  • Samtidig genererer ændringen i udøvende funktioner mere fedme. Det er, fordi det gør det vanskeligere at tage optimale beslutninger om mængden og kvaliteten af ​​den mad, de spiser. De finder det også svært at kontrollere, når de spiser.

Disse punkter kræver en måde at håndtere problemet på, som i det væsentlige går ud over konventionelle metoder. Nogle eksempler på sådanne konventionelle metoder er slankekure og fysisk træning. Det er her, kognitiv afhjælpningsterapi kan bidrage væsentligt til at nå terapeutiske mål.

Overvægtig kvinde ved vindue

Kognitiv afhjælpningsterapi

Kognitiv afhjælpningsterapi omfatter psykologiske interventioner baseret på mentale øvelser. Målet er at forbedre kognitive strategier, tænkning og behandling af oplysninger. Du kan opnå dette gennem konsekvent praksis med dens teknikker.

Denne terapi stimulerer refleksion over dine egne tanker. Dets fortalere hævder, at dette skaber plads til sundere opførsel. Dermed er dets hovedmål specifikt at styrke ændrede kognitive evner.

I tilfælde af fedme, skal folk rette kognitiv afhjælpning mod forbedring af udøvende funktioner.

Kognitiv afhjælpningsterapi mod fedme

Kognitiv afhjælpningsterapi mod fedme (CRT-O) er en ansigt-til-ansigt behandling. Dens mål er at optimere udøvende funktion. Dette, siger de, kan forbedre folks tankemønstre med hensyn til spiseforstyrrelser og motionsvaner. Målet er at opnå en sund livsstil.

CRT-O blev designet til at give overvægtige enkeltpersoner værktøjer til at hjælpe dem med at tænke anderledes. Det består af en række mentale øvelser, der forbedrer de kognitive strategier. De gør dette gennem udøvelse af informationsprocesser og færdigheder.

Forskning viser, at “vægttab”-programmer, der inkluderer CRT-O, får bedre resultater. Det betyder, at der er større vægttab, en sundere livsstil og mindre overspisning. Mennesker, der deltager i denne terapi, oplever også en højere livskvalitet og en reduktion i inflammatoriske faktorer.

Forskellige undersøgelser antyder, at CRT-O kan forbedre vægttab, selv når patienter ikke motionerer eller følger en diæt. Naturligvis er resultaterne i dette tilfælde normalt ikke så gode som for dem, der gør. I resten af ​​artiklen viser vi dig nogle aktiviteter, du kan bruge til at træne din udøvende funktion.

Overvægtige mennesker har ændret kognitive processer med hensyn til mange elementer i deres liv. Nogle eksempler på disse er: Hæmmende kontrol, arbejdshukommelse, fleksibilitet i tankerne og central konsistens.

Overvægtig mand sidder på seng

Aktiviteter, der kan forbedre din hæmmende kontrol

Hæmmende kontrol henviser til en persons evne til at hæmme automatiske svar. Således giver det dem mulighed for at generere andre svar, som opmærksomhed og ræsonnement ændrer.

At få større hæmmende kontrol kræver, at du først og fremmest undgår tilsigtet adfærd. Derefter skal du reflektere over den tanke, der fører til opførslen. Målet er, at du bliver bevidst om dine egne tanker. Derefter kan du analysere dem, før du går i gang med den handling, som tanken opmuntrer.

Måske er det bedst at give dig et eksempel. Lad os sige, at du er færdig med at spise middag, og du får pludselig den uimodståelige trang til at spise slik. Før du henter det, skal du reflektere over indholdet og betydningen af ​​dine egne tanker:

  • Hvorfor skal jeg spise slik?
  • Er det sult?
  • Kan det også være, at jeg ikke spiste nok kulhydrater?
  • Forsøger jeg at regulere en af ​​mine følelser? Hvilken en? Hjælper dette mig virkelig? Skal jeg fjerne noget?
  • Vil jeg få det bedre efter at have spist slik?
  • Hvad er de mulige konsekvenser af denne opførsel?
  • Kan jeg gøre noget andet for at få det bedre?

Træning af hæmmende kontrol kræver, at du indfører en tankefase mellem tankens oprindelse og din opførsel.

Indgreb til forbedring af arbejdshukommelsen

Arbejdshukommelse refererer til en persons evne til at huske de nødvendige ting for at udføre en bestemt handling.

Forståelse og oplevelse er måske de bedste værktøjer til at forbedre din hukommelse. Derfor er det vigtigt, at patienter forstår årsagen til hver intervention. De skal også deltage i strategiudvikling samt eksperimentere med og tilpasse sig ændringer i deres eget liv.

Aktiviteter til træning af kognitiv fleksibilitet

Udtrykket “kognitiv fleksibilitet” refererer til en persons evne til at modulere deres tanker og handlinger i visse situationer. Det henviser specifikt til situationer, der kan være nye, konstant ændrende eller uventede.

For at træne kognitiv fleksibilitet skal du lære at møde gamle situationer med nye værktøjer. Målet er også at tvinge din hjerne til at udvikle alternative strategier for at nå et specifikt mål.

Nogle gode eksempler på dette er: At bruge forskellige ruter til at komme på arbejde eller ændre rækkefølgen på din morgenrutine. Du kan måske tale med en bekendt om et arbejdsprojekt, med dine egne ord.

At møde nye mennesker er også en måde at gøre dette på. Som en mere specifik aktivitet kan du prøve at overholde din spiseplan i forskellige miljøer (arbejde, restauranter, derhjemme osv.).

Et andet eksempel relateret til at spise kunne være at arbejde på en åben spiseplan. I denne øvelse skal du kombinere fødevaretyper.

Træning af central konsistens

Du definerer muligvis central konsistens som evnen til at give et komplet og realistisk perspektiv af en bestemt situation. Under konsultationen er det også en god idé at ræssonere konfliktsituationer højt. Du skal også holde konteksten og alle de relaterede idéer som helhed, i tankerne.

På samme måde er det en god idé at bede om et kort resumé efter en kompliceret detaljeret læsning. Dette kan være et verbalt eller skriftligt resumé. Som konsekvens kan dette bidrage til at forbedre evnen til at udvikle og forstå en generel idé uden at gå i detaljer.

Uden tvivl er kognitiv afhjælpningsterapi et kritisk redskab til at forbedre dine udøvende tankeevner. Dette gælder især for mennesker, der lider af fedme. Det kan endda, på lang sigt, hjælpe dem med effektivt at styre deres tilstand.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Hilbert, A., Blume, M., Petroff, D., Neuhaus, P., Smith, E., Hay, P.J. & Hüber, C. (2018). Group cognitive remediation therapy for adults with obesity prior to behavioural weight loss treatment: study protocol for a randomised controlled superiority study (CRT study). BMJ open, 8(9). Consultado el 31/10/2019. Recuperado de: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30224391

  • Raman, J., Hay, P., Tchanturia, K. & Smit, E. (2018). A randomised controlled trial of manualized cognitive remediation therapy in adult obesity. Appetite, 123: 269-279. Consultado el 31/10/2019. Recuperado de: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29278718

  • Segura, M., Roncero, M., Oltra Cucarella, J., Blasco, L., Ciscar, S., Portillo, M., Malea, A., Espert, R. & Perpiñà, C. (2017). Entrenamiento en remediación cognitiva y habilidades emocionales en formato grupal para pacientes con obesidad: un estudio piloto. Revista de Psicopatología y Psicología clínica, 22(2): 127-138. Consultado el 31/10/2019. Recuperado de:  http://revistas.uned.es/index.php/RPPC/article/view/19115

  • Smith, E. & Whittingham, C. (2017). Cognitive remediation therapy plus behavioural weight loss compared to behavioural weight loss alone for obesity: study protocol for a randomised controlled trial. Trials, 18(42). Consultado el 31/10/2019. Recuperado de: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5270361/


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.