Bevidst spisning - bliv ven med din mad

18 december, 2019
Bevidst spisning er en evne, som du kan opnå, hvis du øver dig nok. Når du går fra følelsesmæssig til bevidst spisning, vil du få det meget bedre, fordi du tager dig af dig selv.
 

Føler du dig nogle gange skyldig, efter du har spist? Spiser du kun, når du er sulten? Læs med, når vi vil fortælle om, hvordan du opnår bevidst spisning.

Interessant nok er hygge og gode tider næsten altid forbundet med mad. Desværre stiller det mange personer i et dilemma, hvis man forsøger at følge en bestemt diæt, og det kan føre til angst. Bevidst spisning kan hjælpe med at styre det, fordi det handler om at “blive ven med” din mad og dermed få et bedre forhold til det.

I mange tilfælde hænger en dårlig diæt sammen med et travlt liv, som går i et med din fritid. Dermed mister vi det, som burde være et sundt forhold mellem mad og krop. Vi bliver først opmærksomme på det, når vi bliver konfronteret med overvægt, eller når vi får det dårligt, når vi har spist.

Mad i hjerne symboliserer bevidst spisning

Det er på dét tidspunkt, vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om vi burde stoppe med at spise visse ting og gå på kur for at tabe de ekstra kilo. Her kommer følelsen af skyld og indre misbilligelse omkring den mad, vi spiser… og endda omkring det, vi ikke tillader os selv at røre.

Bevidst spisning handler ikke kun om det, vi spiser, men også om, hvad vi ikke putter i munden. Det nytter ikke meget at ændre sin kost, hvis man ikke smager på maden, tygger den ordentligt og heller ikke nyder oplevelsen af at spise.

Når vi spiser mere, end vi behøver

Person med alt for meget mad foran sig og burger i hånden

Hjernen har brug for ca. 20 minutter til at modtage og analysere den mæthedsfornemmelse, som kommer fra maven. Når vi spiser for hurtigt, vil vi højst sandsynligt komme til at spise mere, end vi har brug for.

Men blot at tygge og synke er ikke at bevidst spisning. Det at spise er altid forbundet med vores følelser. Det er tilfredsstillende at spise bevidst. Når vi ikke gør det, vil vi ofte stå tilbage med en ubehagelig følelse. Vi bliver overmætte og endda sløve.

En undersøgelse foretaget af Langer, Warheit og Zimmermann indikerede, at 44% af de personer, som deltog i forsøget, troede, at de havde taget på efter at have indtaget et måltid. På samme måde havde 45% skyldfølelse efter at have spist.

“Lad ikke din hjerne bilde kroppen ind, at den skal bære dens byrde af bekymringer”

-Astrid Alauda-

Bevidst spisning: Fire spørgsmål

For at blive bevidst om sin spisning, er det nødvendigt at være opmærksom. Du bliver nødt til at stræbe efter at skabe et kontinuum af bevidsthed. Jo mere klar du er over dit forhold til mad, jo bedre muligheder har du dermed for at skabe forandring. 

Bliv klar over, hvad du vil og bør spise, inden du går i gang, mens og efter, du har spist. For at gøre dette, kan du begynde at stille dig selv disse fire enkle spørgsmål:

  • Er min tilfredshed med den måde, jeg forholder mig til mad høj eller lav?
  • Hvilken form for nydelse giver maden mig, mens jeg spiser. Meget eller lidt?
  • Spiser jeg normale portioner mad, eller tager jeg ofte mere, end normalt?
  • Hvordan har jeg det, efter jeg har spist? Har jeg det godt eller ubehageligt?
Smilende kvinde spiser

 

Når du fokuserer på at besvare disse spørgsmål, begynder du på bevidst spisning. Når du forpligter dig til at rette din opmærksomhed derhen, er du på vej til en sundere diæt.

Modsat vil du miste kontrollen over, hvad du spiser, hvis du retter din opmærksomhed og bevidsthed væk fra det. Undtagelsen er dog, hvis du i forvejen har planlagt og gennemtænkt, hvad og hvor meget, du skal spise.

At spise med følelserne

Dine spisevaner er i høj grad påvirket af vores sociokulturelle miljø, men de er også, i høj grad, baseret på dine følelser. Alt efter hvordan du lærer at regulere disse følelser, kan de hjælpe dig til at blive bedre til at spise bevidst.

Du spiser med følelserne, når du ikke er i stand til skelne følelserne, både gode og dårlige, fra den ægte sultfølelse. Ligeledes gør vores lave tolerance overfor ubehagelige følelser os mere tilbøjelige til at spise ubevidst og forkert. Dette betegnes som overspisning.

Det er helt forkert at bruge mad som coping-strategi for sine følelser, og det er samtidig det modsatte af bevidst spisning. Mad er ikke lindring, underholdning, angstdæmpende eller et antidepressiv.

Denne måde at forholde sig til mad på er intet andet end et hurtigt fix for vores hjerne til at opnå et øjebliks fred. Problemet er, at denne type adfærd ender med at blive til en vane.

Grædende kvinde spiser en hel jordbærtærte

Bliv opmærksom og opnå bevidst spisning

Når du øver dig i selvobservation, vil du blive bedre til at kunne spise bevidst. Det er samtidigt en måde til at undgå selvsabotage. Løsninger er at skabe nye vaner baseret på bevidsthed. Begynd med at tænke over, om din sultfølelse er fysisk eller psykisk. Start med at identificere dine følelser, så du ved, hvad du skal gøre.

Begynd at udsætte mad indtil spisetid og glem undskyldningerne til chefen. Vær bevidst om at gøre andre ting, som gør dig glad, som ikke har noget med mad at gøre.

Bevidst spisning er en evne, som du kan opnå, hvis du øver dig nok. Når du går fra følelsesmæssig til bevidst spisning, vil du få det meget bedre, fordi du tager dig af dig selv. Du vil vide, at du er i kontrol, og derfor vil du være i stand til at fortsætte det gode arbejde.

 
  • Vidal, Julia (2017) El comer emocional: Cuando nos alimentamos desde nuestras emociones. Area humana blog. Recuperado de https://www.areahumana.es/comer-emocional/
  • Churchill, Margaret (2002) Conscious Eating. Experience life blog. Recuperado de https://experiencelife.com/article/conscious-eating/
  • Nelson J. B. (2017). Mindful Eating: The Art of Presence While You Eat. Diabetes spectrum : a publication of the American Diabetes Association, 30(3), 171–174. doi:10.2337/ds17-0015
  • Frayn, M., Livshits, S., & Knäuper, B. (2018). Emotional eating and weight regulation: a qualitative study of compensatory behaviors and concerns. Journal of eating disorders, 6, 23. doi:10.1186/s40337-018-0210-6