En "kræsen" hjerne: Forholdet mellem hjernen og maven

I dag vil vi lære mere om et meget interessant emne: Forholdet mellem hjernen og maven. Neuroforsker, Raquel Marin, vejleder os gennem mavens indre balance, hvilket er meget vigtigt for vores helbred.
En "kræsen" hjerne: Forholdet mellem hjernen og maven
Gema Sánchez Cuevas

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Sidste ændring: 27 december, 2022

At lære et nyt sprog, spille et instrument, socialisere, opretholde en nysgerrig attitude, motionere… For at kunne holde din hjerne i form, er der mange strategier, du kan følge. De seneste år har eksperter dog fokuseret på et meget specielt emne: Forholdet mellem hjernen og maven.

Du har sikkert hørt om forholdet mellem mavens tilstand og hjernen. Neuroforskere, såsom Raquel Marin, har faktisk fremhævet kommunikationen mellem disse to organer og deres forhold med sygdomme, såsom Alzheimers, fibromyalgi og depression.

På en måde er din kost grundlaget for dit helbred og du bør være opmærksom på den. En sund, alsidig og ung hjerne, der er klar til at ændre sig og reagere effektivt på sine omgivelser, kræver en række af meget basale næringsstoffer, såsom B-vitaminer og naturlige antioksidanter.

Raquel Marin med bog om forholdet mellem hjernen og maven

Hold din hjerne i form for at få en bedre livskvalitet ved at forstå forholdet mellem hjernen og maven

Er der en specifik måde at træne din hjerne på, så du kan blive gammel i den bedst mulige intellektuelle form? Der er faktisk ikke blot én. Der er mange måder at gøre det på. De fleste af dem handler om at være opmærksom på dine daglige vaner. Ekspert i emnet, Raquel Marin, viser, hvordan hjernen og maven er forbundet og hvordan man kan holde sin hjerne i form.

Dr. Marin, neuroforsker og professor i fysiologi på University of La Laguna, skiller sig ud på grund af sit arbejde som fortaler for dette emne og især på grund af hendes interessante udgivelser såsom hendes seneste bog: Pon en forma tu cerebro (På dansk: Hold din hjerne i form). I den nævner hun nøglen til at bevare en aktiv og sund hjerne i en hver alder.

Præcis ligesom digteren, Emily Dickinson, sagde, er hjernen større end himlen. Dette fascinerende organ, som folk ofte sammenligner med en computer, har mange ressourcer, processer og potentialer, som du sikkert kun kender lidt til. Kun eksperter kan give svarene og obejktive informationer, som alle bør anvende i deres daglige liv.

Hvis du ønsker at vide, hvordan du skal holde din hjerne i form, kan dette interview med Dr. Raquel Marin måske svare på dine spørgsmål omkring det.

Forholdet mellem hjernen og maven

I din bog, Pon en forma tu cerebro (På dansk: Hold din hjerne i form), nævner du, at hjernen er meget kræsen, hvorfor er det sådan? 

Folk tænker altid over, hvad de skal spise for at holde deres muskler, hjerte eller hud sund, men de glemmer ofte, at hjernen ikke bare spiser hvad som helst. 

Dette organ er et af de mest krævende, når det kommer til næringsstoffer. Det skyldes, at det er metabolisk hyperaktivt. Det forbrænger masser af kalorier og næringsstoffer, som det ikke kan producere. Uden disse fungerer det dårligt og før eller senere vil man kunne mærke det.

Hvad kan du sige om kommunikationen mellem hjernen og maven?

De seneste år har nogle fantastiske studier bekræftet, at maven kan være hjernens bedste allierede eller dens værste fjende.

Degenerative sygdomme såsom Alzheimers, Parkinsons, autisme, fibromyalgi, depression, angst, søvnløshed, multipel sklerose, kort levetid og dårlig fysisk ydeevne er udløst tidligt på grund af mangel på balance i tarmenes bakterier.

Hvor vigtigt er vand for hjernen?

De to grundlæggende komponenter i hjernen er fedt og vand. Hjernen er meget følsom over for dehydrering. Det er derfor, du kan drikke vand og bemærke intellektuel velvære efter nogle få minutter, når du har hovedpine eller er svimmel.

Folk forveksler ofte glukose med sukker. Kan du forklare forskellen på de to?

Glukose er en simpel molekyle, som er tilstede i næsten alle uforarbejdede fødevarer, du spiser hver dag. Sukker er en række af forskellige molekyler. Nogle af disse er syntetiserede af mennesker for at kunne søde, konservere og gøre fødevarer mere attraktive. Disse bearbejdede sukkertyper kan skade din hjerne og forårsage betændelse.

Hvilke fødevarer og aktiviteter er nødvendige for at forbedre intellektuelle og kreative evner?

Den bedste måde at holde din hjerne i form på er ved at hjælpe neural kommunikation og blodstrømning gennem hjernen. Du bør derfor spise fed fisk, B-, C-, D-, og E-vitaminer, naturlige antioksidanter (i farverige frugter og grøntsager), iodid (i skaldyr) og fibre (for tarmenes skyld), hvilket kan findes i bælgfrugter, frø, kornsorter, grøntsager og frugt.

Middelhavskosten er en af de sundeste kosttyper for hjernen i hele verden, netop fordi de er rige på disse fødevarer.

Hvilke fødevarer er bedst til at foredre søvnkvalitet?

Fødevarer rige på tryptofan, såsom kornsorter, nødder, frø, magert kød, fisk, frugter (banan, kiwi, blommer, figner, grapefrugt, melon og tomat) og mørk chokolade.

Denne aminosyre bidrager til produktionen af melatonin, hvilket er hormonet, som inducerer søvn. Det er også godt at undgå at sidde foran computeren eller lave intellektuelt krævende aktiviteter, før man går i seng.

Prøv også at følge en rutine for at slappe af og forberede dig selv på søvn. Lyt til beroligende musik, drik kamillete, tilpas temperaturen i rummet, udøv aktiviteter af lav intensitet osv.

Hvis du tager i fitnesscenter klokken 22.00 eller du spiser kød og pommes frites til aftensmad med en halv flaske vin, vil det for eksempel højst sandsynligt være sværere for dig at falde i søvn.

Kvinde sover

Som det sidste, i din bog dedikerer du et kapitel til at finde balance mellem en hektisk livsstil og den mad, du bør spise for din hjerne. Hvad kan vi helt præcis gøre ved det?

Jeg anbefaler en kombination af trin. De hjælper dig med at kombinere maden, du spiser, til dine “to hjerner” (din faktiske hjerne og tarmenes mikrobiota), din motionsrutine og vaner, som fremmer din hjerneaktivitet og følelsesmæssige balance.

Hjernen er ligesom et sæt muskler. Alt afhængig af hvad du laver, vil du udvikle den ene eller den anden del af den. Den bedste måde at få mest ud af din hjerne og din mave er ved at kende begge dele.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.