Jeg håber, du har det godt i denne tid

Uanset hvilket land, du kommer fra, håber jeg, du har det godt. Jeg håber, du passer godt på dig selv, at du bliver hjemme, at du ser verden fra dit vindue og at du forstår, at det er den bedste måde at redde liv på lige nu. Jeg håber, du beskytter dig selv, fordi du er vigtig for verden.
Jeg håber, du har det godt i denne tid
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Jeg håber, du har det godt, at du bliver hjemme, at du passer på dig selv og dine nærmeste. Jeg håber, at du og dine kære ikke vil opleve tab eller smerte. Mit ønske er, at du vil være beskyttet og immun.

Jeg håber, at din beskyttelse vil være ligesom de romanske kirker fra middelalderen, som beskyttede tusindvis af mennesker mod angreb og korstog. Men også mod epidemier!

Selvom det kan være svært at forstå, så er vi alle sammen i krig. Dette scenarie føles mærkeligt og måske uvirkeligt, men antallet af smittede og døde stiger hver dag.

Haruki Murakami påpegede i en af sine bøger, at vi alle sammen skal igennem storme i livet. Han sagde også, at når skyerne har passeret, ved vi muligvis ikke, hvordan vi formåede at overleve, og vi vil måske begynde at betvivle, at en sådan storm overhovedet eksisterede.

En ting, der dog ser ud til at være sikkert, er, at efter alt dette vil du ikke være den samme, som du var før. Måske lærer du nye ting, som giver dig mulighed for at starte forfra på en anderledes måde og med andre værdier og tanker.

Men dette er ikke tiden til at tænke over i morgen. Du skal kigge på her og nu og acceptere det fælles ansvar, vi alle har. Det er tid til at stå sammen og være modig.

Der er ingen, der har forberedt os på alt dette. Ja, livet ser ud til at være gået i stå, og vores planer er blevet lammet med en masse uvished. Men vi er nødt til at håndtere vores frustrationer og forstå, at hvis vi vil vende tilbage til det gamle liv, skal vi gøres vores hjem til vores verden for nu.

Pige tegner et hjerte på en rude

Jeg håber, du har det godt, hvorend du er fra

Det betyder ikke noget, om du er fra Danmark, Skotland, Sydafrika, Argentina eller New Zealand. Jeg håber, du har det godt, og jeg ønsker, at du forstår den nuværende situation og bliver hjemme. 

Følg myndighedernes anvisninger og opfør dig ansvarligt. I mange tilfælde er det dem, som er tvunget til at tage affære, der er langsomme til at gøre det.

Lyt ikke til dem, der siger, at den frie bevægelighed samt økonomien skal sejre. Teorien om flokimmunitet virker ikke, hjælper ikke og er faktisk dødelig lige nu.

Hvis der er nogen, der fortæller dig, at du kan leve et normalt liv, så skal du slå definitionen af ‘pandemi’ op i ordbogen. Læs og se nyheder, følg informationerne fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og find ud af, hvad der foregår i lande såsom USA, Spanien, eller Italien. Bliv hjemme!

Pas på dig selv

Pas på dig selv, træf beskyttende foranstaltninger, forlad kun hjemmet, når det er strengt nødvendigt. Vigtigst af alt er, at du passer på dem omkring dig, som er mest sårbare over for denne sygdom.

Den ene fordel, vi skal være ekstra taknemmelige for i disse mørke tider, er de teknologiske muligheder, vi har, som giver os mulighed for at forblive tætte med dem, vi elsker.

I dag er det lettere end nogensinde før at fortsætte med at nære kærligheden hjemmefra, så vi kan beskytte os selv og flade smittekurven ud

Sørg for, at du bruger din mobiltelefon, at du foretager videoopkald ofte, og at du kommunikerer og deler positive følelser. Vær stolt over dig selv, fordi du holder dig hjemme og passer på dig selv. I denne tid er det simple handlinger, der er allermest afgørende.

Personer holder hjerte i hænderne

Vi har brug for dig – du er vigtig

Jeg håber, du har det godt. Uanset, hvordan din situation er, håber jeg, du har sindsro og styrke. Som Carl Sagan engang sagde:

“Vi er alle værdifulde og uundværlige.”
-Carl Sagan-

Men som vi har opdaget med denne corona-pandemi, så er livet skrøbeligt.

Vi har brug for dig. Uanset din nationalitet, religion, værdier, tanker og profession; du er nødvendig og vigtig. Du er vigtig for dit land, og du er vigtig for dem, du har kær.

Den mest værdifulde ting, vi har i denne tid, er solidaritet og ansvarlighed. Vi skal beskytte os selv, så vi kan beskytte andre.

Jeg har derfor brug for, at du forstår, at andre mennesker er lige så vigtige som dig. Dette er ikke det rette tidspunkt til individualisme og selviskhed, som vi ser i fjernsynet og på internettet. Tiden er kommet til, at vi bekæmper denne virus sammen.

Jeg håber, du ved, at dette er midlertidigt

Vi er alle sammen bange. Det er helt normalt at opleve frygt i en uvant situation. Men lad ikke denne følelse overvælde dig – det vil kun gøre det værre.

Gør en indsats for at kontrollere de ting, du faktisk kan styre: Dine beslutninger og din adfærd. Forhold dig roligt, lev ansvarligt og prøv at hjælpe andre bedst muligt.

Det eneste, du skal gøre lige nu, er at passe på dig selv. Få inspiration fra katte! De bruger timer på at betragte verden fra et vindue, hvile sig og sove.

Jeg håber, du har det godt, og jeg håber, at du ved, at vi vil komme igennem det sammen – ved at blive hjemme!


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.