Jeg er den samme som før, bare en smule anderledes
Endnu en gang er jeg vendt tilbage til at være den kvinde, jeg altid har været. Spændt på livet og det, livet har at tilbyde. Jeg har smagt på det hele i små nip, i omfavnelser, i store mundfulde. Jeg er ikke længere en kvinde, som glemmer sig selv og sætter andre først. En skygge af uopnåede drømme og bittersøde skuffelser. Lidt efter lidt er jeg helet. Jeg er igen blevet bekendt med mit gamle jeg, selvom jeg er en smule anderledes.
På et tidspunkt i vores liv har vi alle påbegyndt disse transcendentale, personlige rejser. Rejser, hvor vi bevidst indser, at vi er gået alt for langt væk fra vores følelsesmæssige kompas. Væk fra vores indre ækvator. Endelig, med det sidste tilbageværende mod, sporer vi vores skridt tilbage. Vi går henover de fodspor, vi efterlod i sandet af vores følelsesmæssige hav. Vi gør det for at kunne genfinde vores integritet og selvværd.
“Alle tænker, at de vil ændre på verden, men ingen tænker på at ændre på sig selv.”
-Leon Tolstoy-
Igennem denne komplicerede psykologiske proces må vi, for at kunne genvinde vores identitet og værdier, omfavne det faktum, at vi aldrig kommer tilbage i samme stand. På rejsen tilbage har meget ændret sig. Vi er blevet anderledes. Og selvom vi stolt kan se os selv i spejlet og vide, at vi er sluppet væk fra det, som gjorde os ondt, bliver vi aldrig helt den samme.
Vi bliver en bedre version af os selv. Dette er en proces, som med sikkerhed kræver tid, også selvom vi er flyttet væk fra det, som sårede os. Ingen springer direkte hen til glæde, rolighed og velvære på et par dage. Tid, viljestyrke, omsorg for sig selv og tro er der allermest behov for.
Jeg er en person, som er såret, men jeg er ikke bange for at ændre mig
Dette er en meget interessant problemstilling. For at komme af med offerrollen en gang for alle, er det imperativt at påbegynde med en række trin. Men det er trin, som ikke alle mennesker er klar eller villig til at påtage sig. Vi må først være bevidste om vores omstændigheder. Derefter må vi have en klar følelse af, at vi virkelig ønsker, at en forandring sker. Sidst men ikke mindst, er det nødvendigt at arbejde på noget, som er ekstremt komplekst: “vores viljestyrke”.
Det kan komme som en overraskelse, at det er så enkelt at tage disse skridt, hvis vi ser på det udefra. For hvem ønsker ikke at gøre, hvad end det måtte tage for at komme væk fra smerten og få det bedre? Overraskende nok er der mennesker, som aldrig tør springe ud i det. For de tror ikke, at de fortjener at leve bedre. Victor Frankl udgav bogen “Man’s Search for Mening“. I den forklarer han, at der er mange mennesker, som hellere vil være ulykkelige end at gå i gang med noget, som er endnu mere skræmmende. Nemlig forandring.
Anne Thorndike er dr.med. og almen specialist i medicinske sygdomme ved Massachusetts hospital i Boston. Hun demonstrerer, at ikke alle patienter, som er påvirket af en hjerte-kar-sygdom, beslutter sig for at få en sundere livsstil, som kan garantere deres overlevelse. Udover det nægter kvinder at gå fra deres partner, selvom de er ulykkelige, på grund af to ting: frygt for det, der er anderledes, og frygten selv.
Vær anderledes, men vær bedre
Hvis du vil tilbage til den, du altid var, en tillidsfuld person med en klar målsætning og begejstret for livet, bliver du nødt til at træne den mest forsømte muskel af dem alle. En vidunderlig struktur i menneskets psykologiske og følelsesmæssige arkitektur: “viljestyrke“.
“Dem, som ikke kan ændre deres holdning, kan ikke ændre noget.”
Bøger såsom “The Willpower Instinct” skrevet af Kelly McGonigal forklarer det, som tre årtier af studier har afsløret: viljestyrke er i sig selv ikke noget, vi har eller ikke har.
Faktisk er viljestyrke en ressource, en muskel, som hele tiden skal trænes og endda “restituere”. Og lige som enhver anden fysisk aktivitet kan det gøre os udmattede, ekstatiske og få os til at føle os helt færdige.
Mange gange glemmer vi, at vi stadigvæk har en stemme til at blive hørt og sige “stop“. Vi glemmer, at vi har ressourcerene og styrken til at give slip og afslutte den onde cirkel. Vi bør aldrig overse den psykologiske pris, vi betaler for ikke at ændre på de uvelkomne aspekter i vores liv.
Før vi afslutter denne artikel, er det vigtigt at få en misforståelse ud af verden. At give slip på et komplekst stadie i vores liv garanterer ikke lykke. Det er ikke så simpelt som at lukke en dør og åbne en ny. Og det, som venter på os på den anden side, er ikke altid en varm brise.
Menneskets hjerne er programmeret til at være modstandsdygtig overfor forandringer. Derfor kræver det tid at komme sig, og mere end noget andet skal man nære nye tankemønstre og oplevelser, som introducerer et nyt syn og en ny opfattelse af livet, så hjernen kan føle sig rolig og veltilpas igen.
At læse, rejse, gå, ændre på sine omgivelser, være sammen med nye mennesker eller gå i gang med nye projekter eller hobbyer, kan få dig til at indse, at du bliver den person, som du var før. Men du kommer med sikkerhed ud på den anden side anderledes. For du kommer ud stærkere og klogere.