Forholdet mellem forbrugerisme og lykke

02 december, 2017

Problemet med forbrugerisme er, at det bærer et uærligt løfte med sig: hvis du køber de ting, du vil have, finder du lykken. Det løfte er baseret på en ide, som er blevet markedsført siden Anden Verdenskrig. En ide, som er solidt rodfæstet i vores nuværende samfund. Og det er, at lykke er tæt forbundet med muligheden for at kunne købe ting. Altså den mængde af penge, du har til rådighed til at købe for.

Det reklamerer også for, at lykken er et resultat af det, du har købt. Hvis du har et bedre fjernsyn, bliver du gladere. Hvis dit tøj har været dyrt, føler du dig mere værd. Hvis du køber den nyeste bil, bliver du mere respekteret. Det værste af det hele er, at det ender med at være sandt, i det mindste når det drejer sig om fremtoning. Det sker ikke, fordi det i sig selv er sandt. Det sker, fordi de personer, som giver disse påfund værdi, gør dem til deres sandhed.

“Han er den type, som bruger hele sit liv på at gøre ting, han hader, for at kunne få penge, han ikke har brug for, og købe ting, han ikke vil have, så han kan imponere mennesker, han ikke kan lide.”

Emile Henry Gauvreau

Med andre ord, hvis du føler, at et jakkesæt vil give dig større værdighed, vil du føle dig mindre værdig, når du har almindeligt tøj på. Hvis du tror, at et nyt fjernsyn giver dig mere velvære, vil du ikke føle dig godt tilpas, før det står i din stue. Og så videre.

Lige meget hvad, vil du indse, at denne måde at tænke på ikke er sand, når en måned er gået, siden du købte det, du troede, var så uundværligt, men du keder dig stadigvæk, er lige så ulykkelig og føler dig værdiløs. Og så starter møllen igen.

Sandheden er, at forbrugsting frigør os fra et stort problem. De frigør os fra behovet for at finde mening i vores liv. De hjælper os med at fokusere på det ydre, i stedet for at udforske vores indre. Det er nemmere at tænke på, hvordan man kan få fat på et ur, end at skulle definere de ting, vi kunne gøre for at give værdi og mening til vores verden.

Forbrugerisme og udelukkelse

Vores nuværende samfund behandler helt sikkert folk forskelligt, i forhold til om de har dyrt tøj på eller kører i en luksuriøs bil. Det er normalt for dem at få speciel behandling eller flere fordele. Og det er uden at have en samtale med dem eller vide, hvilken slags person det drejer sig om. Mange mennesker tror, at de bliver nødt til at indynde sig hos rige mennesker. Samtidig er penge blevet en garanti for respekt.

Knap med indkøbsvogn symboliserer forbrugerisme

Det samme sker den anden vej rundt. Mennesker med et mere enkelt ydre er nemmere at ignorere. Måske bliver de endda nægtet adgang til bestemte steder eller bliver udsat for spøg og sladder. Alle ønsker at blive behandlet med omtanke. Derfor er det nemt at falde i fælden om at tro, at for at kunne opnå det er det nok – og endda uundværligt – at gå ud og shoppe og ændre på sin tøjstil. Det får os til at tro, at forbrugerisme er en nødvendighed.

Det vanskelige ved denne mekanisme er, at den simpelthen er for skrøbelig. Hvis du tager det dyre tøj af, vil du føle dig underlegen igen. Hvis du tager det på igen, genfinder du din værdighed. Respekten, du har for dig selv vil være en forklædning og afhænge helt og holdent af alle andres mening. Når du indvilliger i at spille med de regler, indvilliger du i at acceptere dit selvhad. Du vedkender, at du ikke har nogen selvagtelse. Og det er en farlig vej.

Glæde og omfavnelser

Et af de mest bekymrende aspekter ved at shoppe impulsivt er, at det følger et mønster, som minder om en hver anden form for misbrug. Derudover giver det sikkert en tilsvarende følelse af velvære, som misbrugere opnår, når de tager det stof, de er afhængige af. Det giver en stor glæde, som gradvis bliver mindre og mindre. Og hver gang kræver det flere og flere shoppeture for at kunne producere denne glæde.

Kvinde omfavner usynlig mand

Det er typisk for mennesker, som føler sig ulykkelige, at shoppe konstant. Det definerer de mennesker, som har et tomrum indeni, og som er ude af stand til at finde fred. At shoppe tjener som en midlertidig modgift mod følelsen af at være ubetydelig.

Lige meget hvad, så kan glæden ikke findes i forbrug. Mange studier har bevist, at de situationer, som giver ægte glæde, har mere at gøre med oplevelser, man har, end med ting og forbrugerisme.  En oplevelse sætter bevægelse i din indre verden og giver dig liv. At shoppe er i sig selv også en oplevelse, men det giver dig kun en overfladisk og forbigående glæde.

Du husker næsten aldrig de øjeblikke, hvor du købte en bestemt ting. Men du husker næsten altid mindet om dit første kys, en sjov situation eller en dag, hvor du blev anerkendt for at gøre et godt stykke arbejde.

Det, som giver dig mest glæde og lykke, er at føle dig tæt forbundet til verden og til andre mennesker. Dette kan opnås ved at være med til fælles begivenheder, eller være en aktiv del af et forhold eller en familie. Og også ved at investere din tid i dine venner og vise interesse for den verden, du bor i. Med andre ord, lykke og glæde opnås som følge af at omfavne verden og livet. Lykke er ikke forbundet med forbrugerisme.