Intermitterende forstærkning og dens virkninger i hverdagen

Vi nyder alle at blive belønnet for vores adfærd. Desuden øger belønning sandsynligheden for, at vi gentager adfærden. Det er dog ikke nødvendigt at blive belønnet hele tiden, for at vi gentager den ofte. Dette er kendt som intermitterende forstærkning.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz.

Sidste ændring: 28 september, 2022

Selv om du ikke altid er klar over det, er din adfærd betinget af miljømæssige omstændigheder. Den adfærd, som du gentager, er ofte blevet belønnet eller opmuntret på en måde. Den adfærd, du undgår, er ofte blevet straffet. Disse positive eller negative udtryk er undertiden subtile. Du opfatter dem ikke, men de har stor indflydelse. Blandt dem er en af de mest magtfulde intermitterende forstærkning.

Denne type dynamik formidler mange afhængigheder (f.eks. spil), men har også en effekt på dine personlige relationer, arbejdspræstationer og forbrugsvaner. Desuden er den effekt, som det at modtage belønninger diskontinuerligt har på hjernen, velkendt af virksomheder.

Intermitterende forstærkning fremmer gentagelse af visse adfærdsmønstre for at opretholde dem på lang sigt.

Forstærkninger og straffe til adfærdsændring

For at forstå intermitterende forstærkning henviser vi til B.F. Skinners arbejde om behaviorisme. Hans teori foreslog, at adfærd styres af miljømæssige omstændigheder. Derfor er det muligt at ændre adfærd ved at anvende forstærkninger eller straffe.

Forstærkninger er dem, der udgør en positiv konsekvens for individet. Følgelig får de den udviste adfærd til at blive gentaget og opretholdt. De kan være af to typer:

• Positive forstærkninger. Der gives en præmie eller en belønning som et resultat af adfærden. F.eks. når du får ros eller tak for et godt udført arbejde.
• Negative forstærkninger. En aversiv eller ubehagelig stimulus trækkes tilbage som følge af adfærden. F.eks. at medarbejdere, der opnår det bedste salg, ikke behøver at arbejde fredag eftermiddag.

I tilfælde af straf er formålet at reducere eller fjerne en bestemt adfærd. Der er således tale om positiv straf, når der gives en ubehagelig stimulus. For eksempel når du skælder dit barn ud for dårlig opførsel. Alternativt gives negativ straf, når en behagelig stimulus trækkes tilbage. F.eks. når der trækkes point fra kørekortet for en overtrædelse af færdselsloven.

Intermitterende forstærkning

Forstærkning kan anvendes på forskellige måder og efter forskellige tidsplaner. Kontinuerlig forstærkning forekommer, når belønningen opnås, hver gang den ønskede adfærd udføres. På den anden side finder intermitterende forstærkning sted, når belønningen kun opnås ved visse lejligheder efter at have udvist adfærden og ikke ved andre.

Ved første øjekast kan det se ud som om, at denne dynamik ville få dig til at miste interessen. Når man ser, at man ikke modtog belønningen, kunne man trods alt tro, at man ville vælge at holde op med at prøve.

Men i virkeligheden sker det modsatte: Du bliver besat og bliver ved med at gentage adfærden med langt mere energi og interesse, end hvis du altid fik belønningen. Faktisk er intermitterende forstærkning en af de mest effektive måder at fastholde langsigtet adfærd på.

Intermitterende forstærkning i dagligdagen

Intermitterende forstærkning er den slags forstærkning, der leveres inkonsekvent og lejlighedsvis. Det er faktisk det, der gør den så vanedannende. Men med kontinuerlig forstærkning, som man modtager hver gang man udfører en bestemt adfærd, ender man som regel med at miste interessen.

Hvis man f.eks. bliver rost på arbejdet hver dag, begynder disse ord hurtigt at lyde tomme og holder op med at virke som forstærkning. På samme måde vil dit barn, hvis du belønner med chokolade, hver gang han/hun rydder op på værelset, blive temmelig træt af det, og det mister sin virkning.

Når forstærkningen derimod gives med mellemrum, skaber den forventning, lyst og en vis grad af angst. Dette får dig til at gøre en indsats og være opmærksom for at kunne få den længe ventede belønning, som du havde før og gerne vil have igen.

Disse typer af forstærkningsprogrammer findes i mange hverdagssituationer. Her er nogle eksempler:

• Når virksomheder foreslår præstationsbonusser og salgsincitamenter til deres medarbejdere.
• Spilleautomater. Nogle gange giver de en gevinst, men for det meste gør de det ikke.
• Sociale netværk. TikTok viser f.eks. virkelig iøjnefaldende og underholdende videoer, blandet med mange andre, som brugeren ikke bryder sig så meget om.
• I personlige relationer. Det bruges ofte, især i forbindelse med opdragelse af børn. Det bruges også blandt voksne. For eksempel når vi siger tak eller anerkender vores kære.

Der er forhold, hvor den ene partner bruger intermitterende forstærkning til at kontrollere den anden.

Intermitterende forstærkning kan være både sundt og usundt

At bruge intermitterende forstærkning kan være virkelig nyttigt, hvis det gøres på en sund og bevidst måde. Det kan f.eks. være med til at motivere medarbejdere, indgyde gode vaner hos børn og få andre til at føle sig værdsat. På den anden side kan det også forårsage følelsesmæssig afhængighed.

For eksempel kan søgen efter lejlighedsvis forstærkning ofte få os til at spilde vores opsparing på spil eller blive afhængige af destruktive forhold.

Det forekommer også i den slags forhold, hvor en partner lejlighedsvis giver alt og på andre tidspunkter er kold og ligegyldig. I disse tilfælde skyldes det den intermitterende forstærkning, at den anden partner forventer, at den søde opførsel vender tilbage når som helst.

Det er derfor vigtigt og nyttigt at forstå, hvilke dynamikker der bevæger os, og hvorfor vi gør, som vi gør. Det hjælper os til at sætte tingene i perspektiv og beslutte, hvad der er bedst for os på et givet tidspunkt.