Hvorfor kan du ikke stoppe med at udskyde ting?

Dovenskab eller mangel på ansvar er ikke altid bag handlingen med at udskyde ting. Faktisk er der en række meget specifikke, psykiske dimensioner de dage, hvor du ikke kan stoppe med at udskyde dine forpligtigelser. 

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

“Jeg bør gå i gang med at arbejde. I morgen er jeg nødt til at aflevere den rapport, og jeg har ikke engang åbnet min computer”. “Jeg har to dage tilbage til at løse et problem, som jeg har trukket ud i ugevis, men jeg kan stadig ikke få mig selv til at gøre det”. Hvorfor kan du ikke stoppe med at udskyde ting?

Er du bestemt til at være doven? Hvorfor er dit sind ikke i stand til at fokusere på reelle prioriteter?

Vi vover at sige, at alle personer har prøvet at ende i en cyklus med overspringshandlinger, der som et resultat har fået dem til at føle sig skyldige. Når alt kommer til alt, er udskydelse af ansvar et tegn på dovenskab.

Det er i hvert fald, hvad mange folk tror, men det gør kun tingene værre at tænke sådan. Faktisk er der få ting, der intensiverer handlingen med at udskyde ting yderligere som en negativ og diskvalificerende indre dialog. 

Tænk over det et øjeblik. De individer, der faktisk er dovne, uvirksomme og bekymringsfrie bekymrer sig ikke over at være på den måde. Alt, de bekymrer sig om, er at finde undskyldninger til at undgå at bekymre sig om det, de burde. I kontrast hertil ender du med at få det dårligt med det, når du udskyder ting.

Derfor er det essentielt at forstå, hvad der ligger bag denne adfærd, så du ikke lader det betinge dit liv. Lad os se nærmere på dette.

Hvorfor kan du ikke stoppe med at udskyde ting?

Vi har en tendens til at associere overspringshandlinger med unge studerende. Individer i alle aldre gør det dog. Det kan for eksempel ske, hvis man skal tilberede en svær ret eller ordne noget i garagen.

Vi oplever det også, når det kommer til arbejde, såsom at skulle færdiggøre en faktura eller lave et detaljeret projekt. Selvom vi ved, det er noget, vi er nødt til at gøre, kan vi ikke få os selv til at komme i gang.

Når du føler, du ikke kan stoppe med at lave overspringshandlinger, så er det, du oplever, faktisk stagnation og en mangel på fremgang. Åbenlyst får denne følelse dig til at føle dig nervøs. Ydermere kan der ske to forskellige ting, når du går gennem dette. Lad os se på det.

• Først og fremmest har overspringshandlinger konsekvenser. Du kan for eksempel miste dit arbejde, dumpe en test eller gå glip af en mulighed.
• For det andet kan du begynde at tænke dårligt om dig selv. Du kan føle dig ineffektiv, inkompetent og overordnet dårlig. Endnu være kan du føle, det er noget, du simpelthen ikke kan kontrollere. Det er lige meget, at du endelig beslutter dig for at begynde at arbejde. Noget vil altid ske, som vil aflede din opmærksomhed fra opgaven.

Hvad er grunden til denne adfærd?

Det er ikke tidshåndtering, der er et problem – det er dine følelser

Når du spørger dig selv; “Hvorfor kan jeg ikke stoppe med at udskyde ting?”, så er det ret almindeligt at tænke, at problemet er dårlig tidshåndtering. Af den årsag er der mange folk, der køber bøger, som kan lære dem at håndtere deres tid bedre, og de anskaffer sig endda en kalender. For de fleste forbliver problemet dog det samme.

At fortælle nogen, der har udskudt ting i månedsvis, at vedkommende skal være mere organiseret, er ligesom at bede en deprimeret person om at se gladere ud. Det giver simpelthen ikke nogen mening.

I virkeligheden ligger det grundlæggende problem i personens følelser: Vedkommendes angst, bekymring, frygt, behovet for at klare sig godt og frygten for at fejle.

Disse følelser er svære at håndtere. Som et resultat heraf bliver individet oprevet, ubehageligt tilpas og bruger udskydelse som en kompleks og udmattende udgangsvej. Det værste af det hele er, at disse situationer trækker ud i månedsvis. I disse tilfælde kan personen døje med en udiagnosticeret depression eller angstlidelse.

Hvorfor kan du ikke stoppe med at udskyde ting? Frygten bag overspringshandlinger

Der er meget frygt bag dette spørgsmål; “Hvorfor kan jeg ikke stoppe med at lave overspringshandlinger?” Det virker måske modstridende for dig, ikke? Hvad betyder det? Hvad er du bange for?

Et studie, der blev udført på Leuphana University i Tyskland, viste, at overspringshandlinger grundlæggende set er en dysfunktionel respons på uventede følelsesmæssige tilstande. 

For eksempel er der formentlig mange ting, du er nødt til at gøre, der gør dig bange eller ubehageligt tilpas. Når du ikke ved, hvordan du skal håndtere disse emotionelle tilstande, beslutter du dig for at undgå dem. Det er her, overspringshandlinger kommer i spil.

Gennemsnitligt ligger der frygt bag overspringshandlinger:

• Frygt for at fejle og ikke møde andre folks eller dine egne forventninger.
• Pine ved at konfrontere visse situationer, som du føler, du ikke har nogen kontrol over.
• Ofte er der også modvilje mod at være nødt til at gøre noget, du simpelthen ikke ønsker at gøre, af hvilken som helst årsag.

Hvis du har et mål, så fokusér på dine følelser før målet i sig selv

Tænk over disse scenarier. At sætte et kortsigtet mål for dig selv, være nødt til at udføre en opgave eller aflevere noget inden for en specifik deadline. Når det kommer til begivenheder som disse, begår folk som regel en lille fejl.

De fokuserer på forfaldsdatoen, og så begynder de at planlægge. Det er ikke nødvendigvis dårligt. Planlægningen bør dog være sekundær. Den primære ting bør være at fokusere på dine følelser.

Hvis en opgave gør dig nervøs, vil du ikke bevæge dig fremad. Det er nødvendigt at arbejde med din emotionelle tilstand først og dernæst bevæge dig videre til at tænke på dit mål. Hvis du ikke er begejstret over at gøre noget, så vil du ikke finde styrken og motivationen til at investere tid i det.

Du er først nødt til at håndtere disse følelser, omstrukturere dine tanker, reducere din frygt og formå at holde dig selv i en afslappet og fokuseret sindstilstand for at være produktiv.

Ydermere inviterer lægerne Sirois og Pychyl (2013) fra University of Leeds os til at tage følgende i betragtning. Før du retter dit blik mod det langsigtede mål, er du nødt til øjeblikkeligt at sætte dig selv et kortvarigt mål: Pas godt på din sindstilstand. 

Kort sagt vil du være i stand til at gøre alt, du sætter dig for, hvis du føler dig mentalt tilpas. Emotionel håndtering vil altid være den bedste strategi til velvære. Hav altid dette i tankerne!