Ubehandlet depression har neurodegenerative effekter

december 28, 2019
Depression, der ikke bliver behandlet eller ikke reagerer på behandling, ender med at påvirke hjernen. Inflammation, hukommelse, koncentration og endda forandringer i størrelsen på bestemte områder i hjernen er de mulige konsekvenser.

Ubehandlet depression, der bliver kronisk og ikke forsvinder i årevis, kan ændre din hjerne. Nylige studier indikerer, at ændringerne, der er forårsaget af denne psykologiske tilstand, påvirker hjernestrukturer.

Eksempler på det er det præfrontale cortex, som med tiden hæmmer patientens evne til at træffe beslutninger, løse problemer og analysere situationer, blandt andre ting.

Neuroinflammation, mindre ilt til hjernen og ændringer i produktionen af neurotransmittere. Processerne i hjernen, der manifesterer sig som et resultat af lidelser såsom en større depression, kan mindske funktionaliteten i mange områder i hjernen til det punkt, hvor det bliver til neurodegeneration. 

Disse forandringer vil dog begynde at blive synlige, når patienten har lidt af dette psykologiske problem i 9 til 12 måneder.

På dette tidspunk spørger du måske dig selv, hvorfor nogle personer lader deres depression være ubehandlet. Hvad får en person til ikke at søge professionel hjælp til at stoppe deres lidelse? Mere end noget andet er det værd at bemærke, at der ikke et ét rigtigt svar på disse spørgsmål. Det er faktisk svært at definere kompleksiteten af denne humørlidelse.

Nogle patienter tror endda på, at de aldrig vil få det bedre. Deres egen lidelse bliver et skjold og får dem til ikke at søge hjælp. Andre har misforståelser om terapi eller tror simpelthen ikke på det. Og så er der selvfølgelig også dem, der ikke tør indrømme, at de har et problem.

På den anden side har nogle folk bare ikke ressourcerne eller den sociale støtte til at bede om hjælp. At leve med en ubehandlet depression er desværre meget almindeligt og konsekvenserne af dette er ofte seriøse.

“Succes er ikke afgørende, fiasko er ikke afgørende: Det er modet til at fortsætte, der tæller.”

-Winston S. Churchill-

Person ser ud på sø

Konsekvenserne af ubehandlet depression

Mange personer ved, hvad depression er, enten fordi de har lidt af det i fortiden eller lider af det nu, eller fordi nogen tæt på den har oplevet det. Dets fysiske, sociale og adfærdsmæssige implikationer er almen viden nu til dags. Det, som mange mennesker stadig ikke ved, er dog effekterne, det har på hjernen.

I et interessant studie udført af Dr. Victor H. Perry, en professor i neuropatalogi på University of Southampton, USA, taler Perry om dette vigtige faktum. Det er blevet bevist, at folk med større depression har større sandsynlighed for at lide af det i en længere tidsperiode.

Tilbagefald er ikke ualmindeligt, hvilket er grunden til, hvorfor nogle patienter tilbringer årtier med at håndtere denne barske virkelighed.

Vedvarende eller ubehandlet depression har en neurodegenerativ effekt.

Forskellige områder i hjernen bliver mindre

Et studie af Dr. Dilara Yüksel fra Istanbul University viser hjernens ændringer forårsaget af en større depressiv lidelse, når det ikke er behandlet eller når patienten ikke reagerer på behandlinger i en tre-årig periode. De vigtigste konsekvenser af dette er den mindskede størrelse i forskellige dele af hjernen såsom:

  • Præfrontale cortex
  • Thalamus
  • Hippocampus
  • Mandelkernen

Disse områder spiller en rolle i hukommelse, følelsesmæssig bearbejdning og udøvende funktioner (problemløsning, opmærksomhed, organisering og reaktion på omgivelser blandt andre).

C-reaktivt protein og inflammation

Ubehandlet depression har desuden også biologiske effekter: Det øger neuroinflammation. Dr. Jeff Meyer fra Mental Health Services på University of Toronto analyserede data fra 80 patienter over 10 år.

Halvdelen af dem led under en større depressiv lidelse, men havde aldrig fået nogen behandling. Målet var at opdage effekterne på hjernen af ikke at behandle denne lidelse:

  • En større ophobning af C-reaktivt protein i det præfrontale cortex, hippocampus og mandelkernen blev observeret.
  • Denne type af protein har en inflammatorisk effekt. Det er noget, som uden tvivl udvider mulighederne for farmakologisk behandling i sådanne specifikke tilfælde.

Mindsket forsyning af ilt til hjernen som resultat af ubehandlet depression

Dette er helt sikkert det mest slående faktum. Værker såsom det af Dr. Tomohiko Shibatas hold på University of Tokyo demonstrerede, at ubehandlet depression og andre humørlidelser fører til mild hypoxiDet er en mindskning i hjernens forsyning af ilt.

Som konsekvens føler patienten sig måske konstant træt, ophidset, har problemer med at koncentrere sig og lider af migræner. Effekten er synlig. Nu til dags bruger læger derfor hyperbar oxygen behandling til at lindre symptomerne.

Mand ser ud af vindue og lider under en ubehandlet depression

Som konklusion er det åbenlyst, at en større depression kan have en meget skadelig effekt på patientens hjernes helbred. Tilstanden ændrer faktisk hjernens funktionalitet, hvilket kan forværre ubehaget, øge sandsynligheden for at lide af andre kognitive problemer og endda forårsage højere resistens overfor behandling.

Videnskabsmænd har heldigvis studeret nye teknikker. Der er for eksempel non-elektrochok, transkranial magnetisk stimulering (TMS), som forbedrer patientens velvære bemærkelsesværdigt.

De magnetiske pulseringer, der er rettet mod de problematiske områder, forbedrer både deres biokemi og forbindelse. Ifølge nogle eksperter er det ligesom at “genstarte” hjernen. Vi vil helt sikkert holde øje med disse nye og håbefulde gennembrud.

  • Dilara Yüksel, Jennifer. Engelen, Verena. Schuster (2018) Longitudinal brain volume changes in major depressive disorder
    Journal of Neural Transmission. 67 (4), 357–364. DOI https://link.springer.com/article/10.1007%2Fs00702-018-1919-8
  • Perry, Victor (2018) Microglia and major depression. Nature Reviews Neuroscience, vol. 17, número 8 (2016) pp. 497-511 DOI:https://doi.org/10.1016/S2215-0366(18)30087-7
  • Shibata, T., Yamagata, H., Uchida, S., Otsuki, K., Hobara, T., Higuchi, F., … Watanabe, Y. (2013). The alteration of hypoxia inducible factor-1 (HIF-1) and its target genes in mood disorder patients. Progress in Neuro-Psychopharmacology and Biological Psychiatry43, 222–229. https://doi.org/10.1016/j.pnpbp.2013.01.003