Hvordan adskiller validitet og pålidelighed sig fra hinanden?
Validitet og pålidelighed er to centrale begreber i analysen af resultaterne af psykologiske undersøgelser. Faktisk kan anvendelsen af mere eller mindre gyldige eller pålidelige instrumenter tilføre eller fratage en undersøgelse værdi i sig selv. Men hvordan adskiller validitet og pålidelighed sig fra hinanden?
For at forstå lidt om forskellen mellem validitet og pålidelighed skal du vide, hvad de er. Derefter kan du sammenligne dem.
Validitet
Der findes forskellige typer af gyldighed. Men når vi henviser til validitet inden for psykometri, henviser vi til den grad, i hvilken instrumentet måler den variabel, der skal måles (Hernández-Sampieri, Fernández & Baptista, 2014).
Hvis en vægt f.eks. gør det muligt for os at kende vægten af en genstand, kan vi bekræfte, at den er gyldig i det omfang, den opfylder den funktion, den er designet til. Hvis vi ikke kunne foretage en sådan måling, ville vægten ikke være gyldig til denne specifikke opgave. Hvis en angsttest, der hævder at måle dig, derfor ikke fungerer, er den ugyldig.
På den anden side henviser begrebet validitet i en undersøgelse “til det, der er sandt eller ligger tæt på sandheden”. Generelt anses resultaterne af en undersøgelse for at være valide, når undersøgelsen er fri for fejl (Villasís-Keever, 2018).
Fastlæggelse af validitet er afgørende for al forskning. Det betyder, at vi er i stand til at stole på de data, der er opnået fra den pågældende forskningsdesign, indsamlingen af data, analysen af databehandlingen, fortolkningen og den efterfølgende vurdering (Cohen, Manion og Morrison, 2018).
Pålidelighed
Pålidelighed forstås som målingernes stabilitet, når en måleproces gentages (Prieto og Delgado, 2010). Det er den grad, i hvilken et vurderingsredskab giver konsistente resultater ved at måle det samme under de samme betingelser.
En almindelig procedure til at opnå pålideligheden af et instrument er at lade det måle den samme uforanderlige variabel flere gange. Lad os f.eks. sige, at vi måler den angst, som en forsøgsperson oplever. Det, man normalt gør, er at sammenligne den måling, vi får, med den måling, vi får af et instrument, som vi ved er pålideligt.
Lad os vende tilbage til eksemplet med vægten. Hvis vi kun vejer genstanden én gang, kan vi ikke bekræfte, at målingen er pålidelig. Derfor foretager vi flere målinger. Hvis vi konstaterer, at vi får meget forskellige værdier ved hver enkelt måling, kan vi bekræfte, at den ikke er pålidelig.
Det samme sker i forskning og med alle de instrumenter, som vi får målinger fra, f.eks. psykometriske test.
Forskelle mellem validitet og pålidelighed
Validitet og pålidelighed er nært beslægtede begreber. De har dog forskellige formål og fokuserer på forskellige aspekter. Derfor giver de forskellige oplysninger om kvaliteten af et forsknings- eller måleinstrument. Lad os se på nogle af de forskellige karakteristika, der adskiller dem:
1. Måling
En af de vigtigste forskelle mellem validitet og pålidelighed er, at førstnævnte måler, i hvilken grad et forskningsinstrument måler det, som det er beregnet til at måle. Pålidelighed måler derimod den grad, i hvilken måle- eller forskningsinstrumentet giver konsistente resultater, når der foretages gentagne målinger.
2. Deres sammenhænge
Validitet vedrører instrumentets eller undersøgelsens korrekte eller nøjagtige anvendelighed i en situation. Pålidelighed er forbundet med testresultaternes stabilitet.
3. Målet for validitet og pålidelighed
En anden forskel mellem validitet og pålidelighed er, at validitet er fokuseret på resultatet. På den anden side er pålidelighed fokuseret på vedvarenheden af resultatet. Dette er uafhængigt af, om resultaterne er korrekte eller ej.
Der kan med andre ord være tale om pålidelighed uden validitet. I en undersøgelse eller test kan vi nemlig opnå konsistente resultater, men det betyder ikke, at de er korrekte. På den anden side kan vi ikke få korrekte resultater, uden at de er pålidelige.
4. Forskningsspørgsmålet i henhold til validitet og pålidelighed
Validitet stiller spørgsmålet: “Måler dette instrument det, der skal måles?”. Pålidelighed stiller spørgsmålet “Hvor repræsentativ er denne måling? Kan vi stole på den?”. Hvert spørgsmål henviser til et andet undersøgelsesobjekt. Validitet vedrører præcision, og pålidelighed vedrører konsistens eller stabilitet.
5. Evalueringen
Validitet og pålidelighed adskiller sig fra hinanden ved den måde, de vurderes på. Pålidelighed vurderes ved at kontrollere, at resultaterne er konsistente over tid, mellem forskellige observatører og mellem dele af selve forsøget. Mens validitet vurderes ved at kontrollere, hvor godt resultaterne svarer til etablerede teorier og andre målinger af det samme begreb.
Et instruments validitet og pålidelighed er to forskellige egenskaber, men tilsammen giver de os et indtryk af instrumentets kvalitet. Problemet er, at det er særlig dyrt at få pålidelige og gyldige måleinstrumenter inden for psykologi.
Det skyldes mediets abstrakte karakter. Disse omkostninger gør det vanskeligt at udvikle et instrument, der ikke tilføjer en betydelig mængde fejl til resultaterne af den forskning, som det anvendes til.
Ikke desto mindre er den gode nyhed, at psykologien har kæmpet denne kamp i årevis og har gjort bemærkelsesværdige fremskridt til dato.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Cohen, L., Manion, L, y Morrison, K. (2018). Research methods in education (8ª Ed.). Routledge.
- Hernández-Sampieri, R., Fernandez, C. y Baptista, M. (2014). Metodología de la investigación(6ª Ed.). McGraw-Hill Interamericana.
- Prieto, G., y Delgado, A. R. (2010). Fiabilidad y validez. Papeles del psicólogo, 31(1), 67-74. https://www.redalyc.org/pdf/778/77812441007.pdf
- Villasís-Keever, M. Á., Márquez-González, H., Zurita-Cruz, J. N., Miranda-Novales, G., & Escamilla-Núñez, A. (2018). El protocolo de investigación VII. Validez y confiabilidad de las mediciones. Revista Alergia México, 65(4), 414-421.