Den tematiske apperception-test: Hvad er det?
Analysering af personlighed er en af de mest fascinerende og komplekse udfordringer i psykologi. For at gennemføre dette mål har psykologer og forskere skabt forskellige evalueringsinstrumenter, der alle er inspireret af forskellige skoler. I denne artikel ser vi nærmere på den tematiske apperception-test, der også kaldes TAT, som har meget interessante fordele.
Denne test giver en dybdegående udforskning af et individs personlighed og holdninger inde for flere forskellige områder. Derudover gør den det på en subjektiv måde, da den er baseret på projektioner. Med andre ord er personen ikke klar over, hvad det er, som psykologen evaluerer. Det vil sige, at deres forsvarsmekanismer ikke er så aggressive.
Projektive tests
Den tematiske apperception-test er en af de få projektive teknikker, vi kan finde i psykologi. Formålet med projektive teknikker er at analysere et individs personlighed fra deres ubevidste projektioner.
For at opnå dette skal evaluatoren præsentere individet for tvetydige billeder og bede dem om at udføre en kreativ opgave baseret på det; det kan være en tegning, fortælling, forbindelse mv.
I denne forbindelse består den tematiske apperception-test af en række papirer med tvetydige tegninger. Personen bliver bedt om at beskrive, hvad de ser på tegningerne. Rorschach-testen er en af de bedste repræsentanter for denne teknik, og det er uden tvivl den mest velkendte.
Den primære fordel ved denne test er, at personen ikke er klar over, hvad det er, som psykologen evaluerer. På den måde er det lettere at undgå de barrierer og den tilbageholdenhed, der kan forekomme, når man skal besvare andre former for tests, hvor formålet er tydeligere.
Denne test opfordrer i bund og grund individet til at udtrykke sin sande personlighed og ubevidste konflikter på en fri og uhæmmet måde.
“Menneskets ubevidste sind ser korrekt, selv når bevidst fornuft er blind og impotent.”
–Carl Gustav Jung–
Den tematiske apperception-test (TAT)
Denne evalueringstest består af 31 ark med sort/hvid billeder, der repræsenterer forskellige scenarier. Nogle af dem er almindelige, mens andre er specifikke efter individets køn og alder. Hvert individ bliver kun præsenteret for 20 ark, som er inddelt i to sessioner.
Når personen har set på hvert billede, beder evaluatoren personen om at fortælle en historie med en fortid, nutid og fremtid. Når personen gør dette, skal han eller hun understrege, hvad hver person på billedet føler og tænker.
Gennem denne øvelse er det muligt at udføre en formel analyse baseret på den sammenhæng, det sprog og den fortolkende stil, som personen anvender. Men frem for alt analyserer psykologen indholdet, hvilket vil give en masse information om personlighed og latente konflikter.
Vigtige elementer til fortolkning
Hvert ark er designet til at udforske forskellige relevante områder, men der er nogle ting, man skal huske på. Ved hvert billede er det vigtigt at identificere “helte”-figuren. Dette hentyder til karakteren, som individet identificerer sig selv med. De handlinger og følelser, som helten tildeles under fortællingen, giver information om individets dybe behov.
De øvrige karakterers handlinger og følelser er en projektion af, hvordan individet opfatter sine omgivelser; hvad de vil have, og hvad de frygter, der vil ske, samt de ubevidste impulser, de har, og som de nægter at anerkende.
Nogle af de emner, der evalueres på billederne, er de følgende:
- Mål, vanskeligheder og personlige forhåbninger.
- Aggression, straf, skyldfølelse og depressiv adfærd.
- Seksuel identitet, tilbøjeligheder og forhold.
- Holdninger omkring forældre og deres forhold til dem.
- Relation til autoriteter, rivalisering og passivitet.
- Selvbillede, følelser af ensomhed og opgivelse, refleksioner over fremtiden.
Hvor nyttig er den tematiske apperception-test?
Kort sagt giver denne test masser af information om et individs personlighed. Gennem individets fortællinger kan terapeuter belyse deres selvopfattelse, deres forhold til deres omgivelser og eksistensen af latente konflikter.
Men fortolkningen af denne test er dog utrolig subjektiv; derfor skal den kun være supplerende. Andre tests skal altid sammenlignes med data opnået fra den tematiske apperception-test.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Universidad Alfa y Omega. (2013, enero). Test de apercepción temática. Recuperado 5 noviembre, 2019, de https://es.slideshare.net/fridaazul/cat-y-tat-con-laminas
- Murray, H. (1988). Test de apercepción temática. TAT) Ed. Paidos, Bs. As.