Loftus og Palmer - undersøgelsen om talens værdi
Loftus og Palmer-undersøgelsen er et af de mest interessante eksperimenter, der nogensinde er udført inden for psykologi. Det blev udført i 1974 og gik over i historien som “Rekonstruktion af ødelæggelse af biler“.
Dr. Elizabeth Loftus er en ganske anerkendt person både i USA og i andre lande. Hun arbejdede ved University of Washington, indtil uddannelsescenteret nægtede at offentliggøre en af hendes undersøgelser.
Det var den samme undersøgelse, som hun senere ville blive kendt for: ”Hvem misbrugte Jane Doe?” I den udviklede hun tesen, som hun havde fundet empirisk støtte til i Loftus og Palmer-eksperimentet. Folk har evnen til at finde på minder og endda fremkalde dem.
Netop det, dataene fra Loftus og Palmers eksperiment understøttede, er, at en persons opfattelse af virkelighed og hukommelse kan ændres subtilt. Faktisk er det, hvad de opnåede i undersøgelsen.
“Nidkær overbevisning er en farlig erstatning for et åbent sind.”
-Elizabeth Loftus-
Loftus og Palmer-undersøgelsen
Det centrale mål for Loftus og Palmers forsøg var at fastslå, i hvilket omfang sprog påvirkede opfattelsen af virkeligheden. Det krævede en population på 45 frivillige studerende. Alle så en kort video, hvor en bil kolliderede med en anden.
Efter visningen opdelte forskerne gruppen i fem. Derefter stillede de stort set det samme spørgsmål til dem alle, bortset fra at de brugte et andet verbum i hvert tilfælde. Dette er, hvad hver undergruppe blev spurgt om:
- Hvor hurtigt kørte bilerne, da de smadrede hinanden?
- Hvor hurtigt kørte bilerne, da de kolliderede med hinanden?
- Hvor hurtigt kørte bilerne, da de stødte ind i hinanden?
- Hvor hurtigt kørte bilerne, da de ramte hinanden?
- Hvor hurtigt kørte bilerne, da de var i kontakt med hinanden?
Resultatet afslørede, at svarene varierede afhængigt af det udsagnsord, der differentierede spørgsmålene, selvom alle de frivillige så den samme video. Dem, der hørte et hårdt udsagnsord, havde en tendens til at tro, at bilerne kørte hurtigere, mens dem, der hørte et blødere udtryk, skønnede en lavere hastighed.
Hukommelse og dens plasticitet
Hvad Loftus og Palmer-undersøgelsen i første omgang viste, var, at sproget ændrer opfattelsen af virkeligheden. På samme måde former sproget minder. Alle frivillige så den samme video under forsøget, og alligevel huskede hver enkelt videoen på væsentlig forskellige måder.
Senere fortsatte Elizabeth Loftus med at bevise, at det var muligt at gå videre ved at fremkalde minder. Hun gennemførte flere undersøgelser, hvor hun beviste, at hun for eksempel kunne overbevise nogen om, at de var blevet væk i et indkøbscenter, da de var små. Eller at de havde set et vejskilt, der aldrig var der.
Loftus´ bog Hvem misbrugte Jane Doe? omhandlede sagen om en kvinde, der huskede et seksuelt misbrug, som aldrig havde fundet sted. Det gav anledning til teorien om desinformationseffekten, et fænomen, der opstår hos kriminalvidner.
De bliver ofte overbevist af en forhørsmand til at ændre deres version af begivenheder. Således har proceduren for indsamling af vidnesbyrd ændret sig meget siden dengang.
De praktiske konsekvenser
Ud over hvad disse opdagelser indebærer inden for retslige afhøringer, er det også klart, at de har en effekt på hverdagen. Brugen af en bestemt type sprog kan gøre fakta skæve og tilpasse dem til bestemte interesser eller ideologier.
Dette sker i massemedierne, da de måske rapporterer reelle fakta, men styrer formatet – hvordan de præsenterer nyhederne.
De er naturligvis klar over, at det sprog, de bruger til at beskrive dem, har en betydelig indflydelse på modtagerne, og de bruger det til at favorisere de interesser, de tjener. Som du kan se, er det muligt at manipulere sympati, fjendtlighed og graden af relevans givet til en begivenhed osv.
Ifølge Loftus og Palmer-undersøgelsen er det ikke engang nødvendigt at sætte tillægsord på faktuelle oplysninger. Det er nok at bruge et bestemt verbum i stedet for et andet. Afslutningsvis skal du være opmærksom og mere kritisk over for den måde, hvorpå visse medier rapporterer visse “fakta”.