Hvad handler social kognition om?

20 oktober, 2019
 

Hvad er social kognition? Social kognition er det, vi kalder studiet om, hvordan man bearbejder information (Adolphs, 1999). Med andre ord inkluderer processen måden, hvorpå vi koder, lagrer og henter information i sociale situationer.

I øjeblikket er social kognition den fremherskende model og tilgang indenfor socialpsykologien. Alternativet er behaviorisme, som afviser mentale processer, når adfærd skal forklares (Skinner, 1974).

Social kognition er måden, vi tænker om andre på. I bund og grund er det et stærk værktøj til at forstå sociale relationer. Igennem social kognition, forstår vi andre menneskers følelser, tanker, intentioner og sociale adfærd. Faktisk kan det at vide, hvad andre tænker og føler, være en stor fordel.

Mand, der kigger på en opslagstavle

Hvordan virker social kognition?

Folk har sjældent en tilgang til situationer som neutrale observatører – selvom vi ofte lader som om, vi har. Vi har vores egne lyster og forventninger, og de har ofte indflydelse på, hvad vi ser og husker. Med andre ord modtager vores sanser informationer, som vi tolker og analyserer. Derefter kontrasterer vi disse fortolkninger med den information, som vi lagrer i vores hukommelse.

 

Selvom denne simple beskrivelse giver en god forklaring, er det dog ikke altid sådan, det er i virkeligheden. Der er andre faktorer såsom følelser, der også har en indflydelse på processen. Husk på, at tanker påvirker følelser, men følelser påvirker også tanker (Damasio, 1994)

For eksempel, når vi er i godt humør, er (eller føles) verden som et bedre sted. Når vi er glade, har vi en tendens til at opfatte nutiden mere optimisk, samt at se på både fortiden og fremtiden i et mere positivt lys også.

Hvordan udvikles social kognition?

Social kognition udvikles langsomt (Fiske and Taylor, 1991). Vi går igennem en proces med forsøg og fejltagelser baseret på observationer. Direkte erfaringer og udforskninger vejleder læringen. Social viden er dog meget subjektiv; vi kan komme til vidt forskellige fortolkninger af en social begivenhed.

Desuden, på trods af at vi har mentale strukturer, der faciliterer bearbejdningen af information og organisation, er det ikke altid, at de fungerer, som de skal. Disse strukturer og ordninger påvirker det, vi fokuserer på. De påvirker også, hvordan vi koder og henter information, og kan føre til selvopfyldende profetier. Selvopfyldende profetier er forudsigelser, der faktisk forårsager, at den ting, der blev forudsagt, sker (Merton, 1948).

På den anden side er social viden, i hvert fald delvist, uafhængig af de andre typer af viden. Folk, som er gode til den type af problemløsning, der bliver målt af IQ-tests, er ikke altid gode til at løse sociale problemer.

 

Problemløsningsfærdigheder kan læres eller undervises, adskilt fra intellektuelle færdigheder. Derfor er det vigtigt at arbejde på vores forskellige former for intelligens, som for eksempel den følelsesmæssige intelligens eller den kulturelle intelligens.

Kvinde med to ansigter

Sæt dig selv i andres sko

En af de mest nyttige modeller for social kognition er Robert Selmans. Selman fremlagde en teori om menneskers evne til at se fra andres sociale perspektiver. Ifølge ham er det at kunne se noget fra en andens sociale perspektiv, det der giver os muligheden for at forstå os selv og andre som individer. Dette tillader os at reagere på vores egen adfærd fra andres perspektiver. Selman (1977) skabte de 5 faser af perspektivændring:

  • Fase 0: Udifferentieret perspektiv (fra 3 til 6 år). Indtil et barn er omkring 6 år gammelt, kan de ikke tydeligt skelne mellem deres egen fortolkning af en social situation og et andet synspunkt. De kan heller ikke forstå, at deres opfattelse muligvis ikke er korrekt.
  • Fase 1: Social-informativt perspektiv (fra 6 til 8 år). I denne alder udvikler børn viden om, at andre muligvis har et anderledes perspektiv. Dog har barnet stadig meget lidt forståelse for logikken bag andres perspektiver.
 
  • Fase 2: Selvreflekterende perspektiv (fra 8 til 10 år). Børn i denne alder kan se på en ting fra en andens perspektiv. De er allerede i stand til at skelne mellem forskellige perspektiver. Derudover kan de også reflektere over motivationen bag deres egen adfærd fra en anden persons perspektiv.
  • Fase 3: Tredjeparts eller “forbipasserende” perspektiv (fra 10 til 12 år). Barnet kan se fra sine egne perspektiver, fra sine jævnaldrendes perspektiver såvel som en neutral tredjeparts perspektiv. Som tredjepersons observatører ser vi os selv som objektet.
  • Fase 4: Samfundsperskeptiv (ungdoms- og voksenalderen). Der er to egenskaber, der ligger til grund for unges forestillinger af andre mennesker. Først bliver de opmærksomme på, at bevæggrunde, handlinger, tanker og følelser er formet af psykologiske faktorer. Derefter begynder de at værdsætte det faktum, at en personlighed er et system af egenskaber, tro, værdier og holdninger.

To måder at se social kognition på

Indenfor psykologi er der utallige måder at forstå social kognition på. En af de vigtigste måder lægger vægt på videns sociale dimension. Viden har ifølge dette perspektiv en sociokulturel oprindelse, da den deles af sociale grupper.

Moscovici er hovedrepræsentanten for denne idé (1988). Han talte om “sociale repræsentationer”, idéer, tanker, billeder og viden, som medlemmer af samfundet deler. Sociale repræsentationer har en dobbelt funktion: At kende til virkeligheden for at kunne planlægge handling og også for at fremme kommunikationen.

 

Det amerikanske perspektiv på dette tema har også haft en stor indflydelse (Lewin, 1977). Det er en måde at forstå social kognition på, som fokuserer på individet og deres psykologiske processer. Ifølge dette perspektiv, konstruerer mennesket deres egne kognitive strukturer fra interaktioner med deres fysiske og sociale miljø.

For at konkludere er social kognition altså måden, hvorpå vi håndterer den store mængde af information, som vi modtager hver dag. De stimuli og data, som vi indsamler med vores sanser, analyseres og integreres i mentale ordninger, som senere vil vejlede vores tanker og adfærd.

Når disse ordninger engang er formet, er de svære at ændre. Som Albert Einstein sagde, er det sværere at nedbryde en fordom end et atom. Vores førsteindtryk bliver hos os, med mindre vi sætter dem i et kritisk lys.

Bibliografi

Adolphs, R (1999). Social cognition and the human brain. Trends in Cognitive Sciences 3: 469-79.

Damasio, AR (1994). Descarte’s error: Emotion, reason and the human brain. Nueva York: Picador.

Fiske, S. T. y Taylor S. E. (1991). Social Cognition. McGraw-Hill, Inc.

Lewin, K. (1997). Resolving social conflicts: Field theory in social science. Washington, DC: American Psychological Association.

Merton, R. K. (1948). The self fulfilling prophecy. Antioch Review, 8, 195-206.

Moscovici, S. (1988). Notes towards a description of social representations. Journal of European Social Psychology, 18, 211–250.

Selman, R. L., Jaquette, D. y Lavin, D. R. (1977). Interpersonal awareness in children: Toward an integration of developmental and clinical child psychology. American Journal of Orthopsychiatry, 47, 264–274.

 

Skinner, B. (1974). Sobre el conductismo. Barcelona: Fontanella.