Hvad handler polemikken om dyreforsøg egentlig om?

Selv i  gamle dage var det almindeligt at lave dyreforsøg. I det tredje århundrede før Kristus lavede alexandrinske læger forsøg på dyr, både levende og døde. Det var dog i løbet af 1400-tallet i Italien at den moderne eksperimentering begyndte. Og sammen med dette opstod der kontroverser, som stadig findes den dag i dag.
Hvad handler polemikken om dyreforsøg egentlig om?

Sidste ændring: 15 august, 2021

Dyreforsøg med videnskabelige formål går langt tilbage og er stadig almindelige i forskning i dag. Omkring 115 millioner dyr bruges hvert år til dette formål. Mange mennesker er imod det.

Rotte i eksperiment

Helt tilbage fra antikken har det været almindeligt med dyreforsøg. Alexandrisnke læger udførte 300 fK. forsøg på både døde og levende dyr. Det var dog først i det 15. århundredes Italien, at moderne eksperimentering virkelig startede. Forskerne brugte levende dyr, især hunde og grise, til at illustrere forskellige kropsfunktioner.

I Albrecht Von Hallers arbejde i det 18. århundrede kan vi se, hvordan han brugte næsten 200 dyr til at bevise sensitivitet i levende væv. Fundamentet for Hallers arbejde var, at dyret følte smerte. Han demonstrerede dette ved at måle reaktionerne på forskellige smertefulde stimuli.

Haller var den første til at undskylde for at have påført dyr smerte. Det er et eksempel, som viser en ny form for ansvarlighed, som er at finde i udgivelser fra den tid.

Nu da vi har set lidt på historien, vil vi se nærmere på de argumenter, som bruges for og imod denne forskningsmetode.

Hund ser på kamera

Argumenter for dyreforsøg

Studier om og forsøg på dyr har været afgørende i næsten hver eneste medicinsk opdagelse i det 20. århundrede. Faktisk har næsten samtlige Nobelpris-vindere i psykologi og medicin siden 1901 baseret deres studier på data, som er opnået vha. dyreforsøg.

Derudover er der mange ligheder mellem mennesket og andre dyr. Vi har de samme organer og lider af de samme sygdomme såsom kræft, influenza, tuberkulose og astma. I den henseende er der intet, som kan erstatte brugen af dyr.

Moderne kirurgiske teknikker (udskiftning af hofte, hjertetransplantationer, blodtransfusioner mm.), samt scanningsteknikker (CT og MR) er ligeledes blevet gjort perfekt ved hjælp af forsøg med dyr.

Argumenter imod dyreforsøg

På den anden side er det uetisk at dømme følende dyr til et liv i bur eller til døden og tilføre dem skade og smerte. 

Ved hjælp af innovative teknikker er forskere blevet i stand til at udvikle undersøgelsesmetoder uden dyr, som for eksempel in vitro teknikker, bakterielle kulturer og personsimulatorer. Så hvorfor ikke fortsætte med at fokusere på at udvikle disse fremskridt?

Derudover tjener de færreste dyreforsøg et biomedicinsk formål. Deres formål er med andre ord ikke at forbedre menneskers helbred. Organisationer bruger disse forsøg til at teste kosmetiske- eller husholdningsprodukter, for militær forskning eller miljøpåvirkningstests.

Rotte i dyreforsøg

Den videnskabelige værdi af biomedicinske eksperimenter er langt dårligere, end mange tror. Dette har mange implikationer som feks.:

  • Personer, som har deltaget i forsøg, og personerne, som senere bruger produkterne eller medicinen, vil fortsat være udsat for farer, som måske ikke er blevet opdaget ved dyreforsøg. Det viser sig, at menneskekroppen ikke ligner dyrs så meget, som eksperter tidligere har ment.
  • Dette kan forhindre udviklingen af af gavnlig medicin for mennesker, selv hvis det har været skadeligt på andre dyr.

Hvad mener de forskellige lande?

De fleste I-lande har love til at minimere brugen af laboratoriedyr, samt minimere deres smerte. EU har en af de strengeste lovgivninger i verden, der dækker over hvirveldyr og blæksprutter og indeholder kriterier både for, hvordan dyret skal behandles, samt faciliteterne, som er involveret.

I USA nævner føderal lov ikke mus, rotter, fugle eller fisk, som udgør 95% af dyrene, som bruges i laboratorieforsøg. Disse dyrearter er dog inkluderet i andre ikke-føderale love. Andre lande har ligeledes love om emnet.

I Canada er hver provins´ regering ansvarlig for love omhandlende dyreforsøg. For Kinas vedkommende vedtog man den første nationale lov om laboratoriedyrs velfærd i 2006.

Måske har Storbritanien verdens mest omfangsrige regulativer på området. England kræves en analyse af omkostninger og fortjeneste for at kunne godkende dyreforsøg, samt specielle licenser til de personer og laboratorier, som udfører forsøgene.

Det kan interessere dig ...
“Branded in memory” eksperimentet
Udforsk SindetLæs den på Udforsk Sindet
“Branded in memory” eksperimentet

"Branded in memory" eksperimentet har undersøgt, hvor gode vi egentlig er til at huske og tegne forskellige virksomheders logoer.