Hvad er den paradoksale intentionsteknik?

09 juni, 2020
Denne teknik har givet gode resultater indenfor psykoterapi. Det er dog perfekt for behandling af søvnløshed.

Værktøjerne, som psykologer arbejder med, er det, vi kender som psykologiske teknikker. Disse teknikker bør kun blive brugt af specialister indenfor mental sundhed. Et tydeligt eksempel på en af disse teknikker er den paradoksale intentionsteknik.

Ofte er disse teknikker nyttige til psykologisk behandling og intervention. Derudover kan psykologiske behandlinger høre til forskellige psykologiske discipliner. For eksempel kognitiv-adfærdsmæssig, systematisk, Gestalt og psykoanalyse blandt andre.

I denne forstand er psykologisk behandling en professionel intervention. Denne intervention er baseret på kliniske psykologiske teknikker. For eksempel et sygehus, private konsultationer, støttegrupper og centre for mental sundhed, blandt andre. Under disse behandlinger søger en specialist at eliminere en klients lidelse.

Terapeut med klient anvender den paradoksale intentionsteknik

Nogle eksempler på dette kunne være at hjælpe en person med at overvinde depression, lære familiemedlemmer at kommunikere bedre eller endda at lære en teenager at relatere til sine klassekammerater på en mindre aggressiv måde.

En psykologisk behandling indebærer at lytte til, hvad klienten har at sige. Derudover skal terapeuterne identificere de personlige, sociale og familiemæssige aspekter, som skaber problemet. Psykologen skal også fortælle klienten, hvordan de skal løse deres problemer og anvende specifikke teknikker.

Her er nogle eksempler på disse psykologiske teknikker:

  • Vejrtræknings- og afslapningsøvelser.
  • Paradoksal intention.
  • Løsning af interpersonlige problemer.
  • Sætte spørgsmålstegn ved fejlagtige overbevisninger.
  • Træning af sociale evner.

Psykologiske behandlinger skal blive udført af psykologer, som er professionelle indenfor adfmærdsmæssige problemer. Disse professionelle anvender evaluering og behandlingsteknikker, som er blevet bakket op af videnskabelige data.

Den paradoksale intentionsteknik

Denne teknik er en form for humanist-orienteret psykoterapi tilskrevet Victor Frankls logoterapi (1999).

Indenfor kognitiv adfærdsterapi er paradoksal intention den kognitive intervention, der bliver brugt til at overvinde modstanden mod forandring.

For at definere denne teknik kan vi gå ud fra, at et paradoks er noget modsat det, vi ser som sandt. Et paradoks, fra det latinske ord, paradoxus, som også har græsk oprindelse, består af anvendelse af modstridende udtryk.

Med andre ord, udover modstridende tilstande, er de præsenterede faktorer gyldige, reelle og mulige. Den paradoksale intentionsteknik søger at konfrontere klientens fornuft. Med anvendelsen af paradoksal intention kan terapi opmuntre klienten til at gøre det, de er bange for (Frankl, 1984).

Kvinde i sofa taler med en anden kvinde

Det overordnede mål for den paradoksale intentionsteknik

Det overordnede mål for den paradoksale intentionsteknik er at fremtvinge bestemte ændringer i klientens attitude og deres reaktioner på stress. Dette betyder, at den søger at udrydde onde cyklusser, som klientens frygt udvikler.

Her er et eksempel, så du bedre kan forstå dette koncept. En søvnløs klient gør en indsats for at falde i søvn hver aften. Med den paradoksale intentionsteknik vil den samme klient nu gøre det stik modsatte. De skal koncentrere sig om at prøve at holde sig vågne så længe som muligt.

Dette giver klienten mulighed for at glemme, hvor svært det er for dem at falde i søvn. På den måde vil de falde i søvn, fordi de vil stoppe med at kæmpe imod at falde i søvn tidligere.

Hvorfor virker denne teknik?

På trods af dens effektivitet, er der ingen tydelige studier, der studerer årsagen bag det. Der er dog nogle modeller, som prøver at forklare dens effekter.

Bestemte variationer af denne teknik anvender kontrol af mekanismer til at stimulere adfærdsmæssige reaktioner. I andre tilfælde prøver de at ændre forventningerne og fremme selv-effektivitet.

Her er nogle af de teoretiske modeller, som søger at beskrive teknikken:

  • Dobbeltbindingsteori (Watzlawick, Beavin og Jackson, 1981)
  • Symptom dekontekstualiseringsteori (Omer, 1981)
  • Rekursiv angstteori (Ascher og Schotte, 1999)
  • Ironisk procesteori (Wegner, 1994)
Kvinde med tankebobel anvender den paradoksale intentionsteknik

Sådan anvendes den paradoksale intentionsteknik

Når man anvender denne teknik, bliver klienter bedt om ikke at prøve at stoppe deres symptomer og endda at overdrive dem.

Proceduren kræver to ændringer i måden, klienten nu håndterer problemerne på. Den første ændring er, at klienten skal stoppe med at prøve at kontrollere problemet. På den anden side skal klienten øge sine symptomer og overdrive dem.

Begge dele går imod klientens logik. Terapeuten skal dermed forklare dette nye koncept for klienten for at kunne overbevise dem om, at det vil være nyttigt for deres behandling.

Procedure

  • Evaluering af problemer.
  • Gendefinering af symptomerne ud fra de data, der blev indsamlet under evalueringen. I dette trin stiler psykologen efter at give ny betydning til symptomerne.
  • Indikering af de paradoksale ændringer afhængig af problemet.
  • Konceptualisering af ændringerne i forhold til paradokset.
  • Forebyggelse af tilbagefald.
  • Opfølgning.

Effektiviteten af denne teknik

På trods af dens anvendelsesmuligheder, kan det være en af de sværere teknikker at anvende indenfor kognitiv adfærdsterapiUdover at kende logikken bag det og proceduren, skal terapeuten også have nok erfaring til at genkende det rette øjeblik til at anvende det.

Terapeutens kommunikationsevner og klinisk erfaring vil derfor afgøre succesen for denne behandling. Terapeutens selvsikkerhed, bedømmelse og evner er grundlæggende elementer til at opmuntre klienten til at gøre det modsatte af, hvad deres intuition fortæller dem, at de skal gøre.

Denne teknik har givet gode resultater indenfor psykoterapi. Den er dog perfekt til behandling af søvnløshed.

Som det sidste er det vigtigt at understrege vigtigheden af at anvende denne teknik under direkte vejledning af en erfaren terapeut. Hvis den anvendes forkert, kan problemet ellers blive værre og blive mere modstandsdygtigt over for andre behandlingsmetoder.

Azrin, N. H. y Gregory, N. R. (1987). Tratamiento de hábitos nerviosos. Barcelona, Martínez Roca.

Bellack, L. (2000). Guía de preguntas del manual de psicoterapia breve, intensiva y de urgencia; Ma. Celia Ruiz de Chávez. (1ª Ed., 6ª. Reimp) México: Ed. El Manual Moderno.