Paul Watzlawick: Teorien om menneskelig kommunikation

Paul Watzlawick: Teorien om menneskelig kommunikation
Gema Sánchez Cuevas

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Ifølge den østrigske psykolog, Paul Watzlawick, spiller kommunikation en fundamental rolle i vores liv og samfund. Han udviklede teorien om menneskelig kommunikation. De fleste af os er dog ikke klar over hvor meget. Lige fra begyndelsen af vores liv bidrager vi til processen med at tillære os reglerne for kommunikation. Disse regler er integreret i vores relationer, men vi er ikke nødvendigvis opmærksomme på det.

Lidt efter lidt lærer vi hvad vi skal sige, og hvordan vi skal sige det. Vi lærer om de mange måder, hvorpå kommunikation findes i vores hverdagsliv. Det er svært at tro på, at en så kompliceret proces foregår ubemærket. Vi automatiserer det nærmest uden at være bevidst om det.

Uden kommunikation ville mennesket ikke kunne have været i stand til at udvikle sig til det, vi er i dag. Så hvad er det egentlig for detaljer i kommunikationen, som gør os i stand til at relatere til hinanden? Hvad er det, der går ind og ud, som vi nærmest ikke bemærker, men som er så vigtige? Lad os grave lidt dybere ned i det…

“En kan ikke ikke kommunikere”

Paul Watzlawick

den østrigske psykolog, Paul Watzlawick, udviklede teorien om menneskelig kommunikation

Watzlawick og teorien om menneskelig kommunikation

Paul Watzlawick (1921 – 2007) var en østrigsk psykolog, som ofte er refereret til i familie- og systematisk terapi. Han er internationalt anerkendt for The Art of Becoming Bitter, udgivet i 1983. Watzlawick tog en doktorgrad i filosofi og studerede psykoterapi ved Carl Jung instituttet i Zürich. Han var også professor ved Stanford University.

Watzlawick udviklede sammen med Jane Beavin Bavelas og Don D. Jackson teorien om menneskelig kommunikation hos Mental Research Institute i Palo Alto. Den blev hovedhjørnestenen i familieterapi. Den forklarer kommunikation ikke som en indre proces, men som en frugt af informationsudveksling, som stammer fra et forhold.

Fra det synspunkt er vigtigheden ikke så meget, hvordan vi kommunikerer og om vi er bevidste om det eller ej. Det er snarere, hvordan vi kommunikerer i nutiden og hvordan vi øver indflydelse på hinanden, som bliver kernen i kommunikationen. Lad os tage et kig på de fundamentale principper i teorien om menneskelig kommunikation. Hvad kan vi lære af det?

De 5 grundsætninger i teorien om menneskelig kommunikation

Det er umuligt ikke at kommunikere

Kommunikation er naturlig i livet. Det, Paul Watzlawick og hans kollegaer mener, er, at der i al adfærd er en form for kommunikation indbygget i alt. Det er sandt på et eksplicit og implicit niveau. Selv det at være tavs er en måde at kommunikere et budskab på. Så det er umuligt at undgå at kommunikere. Non-kommunikation findes ikke.

Selv når vi intet gør, verbalt eller non-verbalt, så overbringer vi et eller andet. Måske er vi ikke interesseret i, hvad den anden person siger. Eller også vil vi bare ikke vise vores holdning. Der er mere kommunikation i “budskabet,” end det der siges med ordene.

Kommunikation har et niveau af indhold og et niveau af relation (meta-kommunikation)

Dette princip refererer til det faktum, at i al kommunikation er det ikke kun meningen (niveau af indhold), men også måden den, der siger det, gerne vil forstås på, og hvordan vedkommende forsøger at blive forstået af de andre (niveau af relation).

Når vi relaterer til hinanden, overfører vi information. Men kvaliteten af vores relation kan give forskellig mening til den samme information.

to kvinder i kommunikation

Indholdet korresponderer til det, vi kommunikerer verbalt. Det relationelle aspekt refererer på den anden side til, hvordan vi kommunikerer dette budskab. Det kan være stemmelejet, ansigtsudtryk, sammenhængen osv. Det sidste aspekt bestemmer og påvirker det første. Det er, fordi vores tone eller udtryk ændrer, hvordan modtageren modtager budskabet.

Tegnsætningen danner meningen ifølge personen

Paul Watzlawick forklarede den tredje grundsætning således: Et forholds natur er fastsat af partnerenes tegnsætning i kommunikationsproceduren. Hermed mener han, at vi hver især danner vores egen version af, hvad vi ser og oplever. Denne version farver så vores forhold.

Princippet er fundamentalt, når vi relaterer til andre mennesker. Vi bør altid have dette i baghovedet, når vi interagerer med en anden. Vi filtrerer al den information, vi modtager, på baggrund af vores erfaringer, egenskaber og oplevelser. Det betyder, at et begreb (kærlighed, venskab, tillid osv.) kan have forskellige meninger for forskellige mennesker.

Ydermere er det en vigtig nøgle i kommunikation, at enhver, som taler, tror, at den andens adfærd er en følge af sin egen adfærd. Men sandheden er, at kommunikation er en meget mere kompleks proces, som ikke bare kan reduceres til et enkelt forhold mellem årsag og effekt. Kommunikation er en cyklus, hvor hver person deltager på sin unikke måde i udvekslingen af informationen.

udveksling af information

Digital og analog kommunikation

Teorien om menneskelig kommunikation opstiller to typer af kommunikation:

  • Digital. Hvad du siger med ord, som er køretøjet, der indeholder kommunikationen.
  • Analog. Alt non-verbal kommunikation eller hvordan du udtrykker dig selv. Det er køretøjet i relationen.

Symmetrisk og komplementær kommunikation

Som den sidste grundsætning har vi, hvordan vi relaterer til andre. Nogle gange relaterer vi til folk med de samme vilkår, men andre gange opererer vi på forskellige planer. Hvis relationen er symmetrisk, er vi på samme plan. Vi har lige vilkår og har lige stor magt i udvekslingen, men vi komplementerer ikke hinanden.

Hvis forholdet er komplementært, som forældre-barn, lærer-elev eller køber-sælger, så er vi ikke på samme plan. Men vi accepterer forskellene.

Når vi tager dette til indtægt, kan vi komme til en konklusion, at i alle situationer med kommunikation skal vi lægge mærke til selve relationen: Hvordan interagerer to personer og ikke så meget, hvordan deres individuelle roller er.

Litteraturhenvisning

Ceberio, Marcelo  R. (2006). La buena comunicación. Las possibilidades de la interacción humana. Barcelona: Paidós.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Ceberio, Marcelo R. (2006). La buena comunicación. Las posibilidades de la interacción humana. Barcelona: Paidós.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.