Hjertesutraen, den buddhistiske tekst fyldt med visdom

03 marts, 2020
Selvom Hjertesutraen er meget kompleks, viser den, i sin essens, en vej til oplysning eller frelse.

I Hjertesutraen findes de dybeste, største sandheder indenfor den buddhistiske filosofi. Sammen med Diamantsutraen anses den for at være blandt de viseste af de buddhistiske skrifter og fortæller om tomheden ved opvågenhed og den tomhed, som dette begreb indeholder.

Hjertesutraen er en meget populær tekst fra den buddhistiske lære. Mere end nogen anden buddhistisk skrift er denne blevet studeret og undersøgt. Den tiltrækker mange følgere til filosofien på grund af dens kortfattethed og den måde, hvorpå den smukt opsummerer det buddhistiske syn.

Det er interessant, at en så kort tekst både er blevet så grundigt undersøgt af buddhister og samtidig anses som en lære, som det kræver en livstid at forstå. Hjertesutraen består kun af 14 vers, oprindelig skrevet på sanskrit. Den slutter med, hvad der anses som et af buddhismens mest kraftfulde mantraer.

Hjertesutraen dateres helt tilbage til det første århundrede E.Kr, omend nogle tror, at det kan være endnu ældre. Den fortæller om adskillige af de centrale koncepter i buddhismen, så som tomhed, ensomhed, medfølelse, vilje og bevidsthed.
En Buddhastatue foran et lys

Tomhed og Hjertesutraen

Næsten hele Hjertesutraen centrerer sig om konceptet af tomhed. Men det har en anden mening, en blot “intethed”, som vi forstår det i Vesten.

Tomhed er ikke det samme som et fravær eller mangel, da tomheden for hvad eller hvem, der ikke er til stede, er fyldt med dette fravær. Det samme gør sig gældende for konceptet af mangel: Det er ikke tomt, men fyldt af den imaginære tilstedeværelse af, hvad der mangler.

Når buddhister taler om tomhed, mener de, at intet, som eksisterer, indeholder en iboende virkelighed. Det betyder, at alt ændrer sig og forandres uendeligt. Med andre ord, at være og lade være. Det, vi opfatter med vores sanser, er blot tings udseende. Det er derfor, vi tror, at virkeligheden er “fuld”, selvom den ikke er det.

Tomhed hænger sammen med konstant forandring af alt, som eksisterer. Intet adskiller sig fuldstændigt fra alt andet, ej heller er det rent eller urent, komplet eller mangelfuldt.

Det, som faktisk eksisterer, er mentale formationer, som bringer os til den virkelighed, som vi opfatter. Dog er disse mentale formationer ikke virkeligheden. Virkelighed er selvstændigt konstant i ændring, selv når vi ikke opfatter det.

Buddha statue med små sommerfugle

Det gådefulde mantra

I modsætning til tanker, som indikerer det modsatte, er mantraer ikke magiske ord til at bringe lykke eller opnå visse mål. Indenfor buddhismen er de en sti til at opnå niveauer i meditation. Deres formål er at bidrage til en øget bevidsthed.

Mantraet sidst i Hjertesutraen er dette: : Gate gate Pāragate Pārasaṃgate’ Bodhi svāhā.

Sproget er sanskrit, og det oversættes således: ”Afgang, afgang, afgang stigende, afgang til den højeste årvågenhed. Må det være”. Andre har oversat det på denne måde: ”Det er borte, det er borte, gået til det hinsides. Fuldt udsat, afstået. Jeg vågner. Frelse!

Dette leder os til ordet gate på sanskrit, som henviser nøjagtigt til tomhed, men på et personligt plan og svarer til begrebet af et “ikke-jeg”. Det, som forsvinder eller går væk, er “jeget”.

Dermed taler dette mantra for afgang fra “jeget”, som betragtes som kilden til fejl og lidelse. “Jeget” er i dette tilfælde synonymt med egoet. Målet er, at jeget skal forsvinde, så tomheden opstår.

 

Statue af gudinde symboliserer Hjertesutraen

Hjertesutraens lære

Selvom Hjertesutraen er meget kompleks, viser den, i sin essens, en vej til oplysning eller frelse. Dette består i at opgive egoet for at finde tomhed og på den måde acceptere den dybe opfattelse og forståelse af virkeligheden.

Med andre ord; den, som er styret af sine øjne, ører og hænder, såvel som sin tanke, vil aldrig kende eller forstå virkeligheden. På samme måde vil den, som formår at befri sig fra sine sanser og tanker, blive ét med virkeligheden og forstå den, ikke intellektuelt, men som en transcendental oplevelse.

Opvågning er selv det stadie, hvor man stopper med at opfatte verden gennem begrænsninger som sanser eller egne tanker. Oplysning svarer til fuldstændig forståelse, som bringer to store buddhistiske dyder med sig; uafhængighed og medfølelse.

López-Gay, J. (1992). El” Sutra del Corazón” y el” In-Sistencialismo”. Oriente-Occidente, 10(1-2), 17-26.