Hemmeligheden bag forbedring af hukommelsen ifølge videnskaben

Hvis du ønsker at forbedre din hukommelse, skal du vide, hvordan din hjerne fungerer. Du vil måske blive overrasket over at høre, at dine livsstilsvaner måske gør det svært for dig at registrere alle oplysninger, erfaringer eller læring korrekt.
Hemmeligheden bag forbedring af hukommelsen ifølge videnskaben
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Det ser ud til, at hemmeligheden bag forbedring af hukommelsen er meget enkel. Det er at tage pauser. Faktisk har hjernen mere begrænsede energiressourcer, end du sikkert tror. Derfor bliver den hurtigt træt, og dens opmærksomhedsniveau begynder at falde efter ca. 30 til 45 minutter.

Du er trods alt ikke en maskine. Du er lavet af celler, nerveforbindelser, væv og et hjerte, der pumper blod, ilt og næringsstoffer rundt i kroppen.

Det er ret nemt at blive udmattet. Desuden er der visse regioner i hjernen, der har brug for din hjælp til at udføre så grundlæggende opgaver som f.eks. at konsolidere hukommelsen.

Vi har dog alle en tendens til at være eksperter i at presse vores krop til det yderste. Vi er afhængige af at multitaske, være længe oppe for at studere før eksamener og er vant til skadelige livsstilsvaner.

Hvis du vil forbedre din hukommelse, skal du dykke lidt dybere ned i neurovidenskabens verden. Hvis du ved, hvordan din hjerne fungerer, kan du nemlig udnytte dit fulde potentiale og, endnu vigtigere, leve bedre.

“Hukommelsen er naturligvis upålidelig, nogle gange ond, men den er kilden til vores identitet.”

-Tennessee Williams-

Smilende kvinde med lukkede øjne

Hemmeligheden bag forbedring af hukommelsen

Magnesium, zink, B-vitamin, D-vitamin. Hjernen har brug for flere forskellige næringsstoffer (herunder glukose) for at fungere normalt. Faktisk bruger dette organ næsten 20 procent af din samlede energi. Men ud over en god kost er hemmeligheden bag en bedre hukommelse din livsstil.

Dette er ekstremt vigtigt. Ifølge neurovidenskaben harmonerer den måde, du organiserer dine dage på, og selv den måde, du studerede på i skolen, nemlig ikke med den måde, hvorpå hjernen lærer, husker eller behandler information.

Stress er f.eks. et meget skadeligt element for hjernens korrekte funktion og dens kognitive processer (opmærksomhed, refleksion, hukommelse osv.). Ligeledes er udmattelse og en dårlig nattesøvn andre variabler, der skal tages i betragtning.

Korte pauser genstarter din hjerne og fører til forbedring af hukommelsen

Michaela Dewar, forsker ved University of Edinburgh i Skotland, har sammen med andre eksperter gennemført en undersøgelse for at forstå, hvordan man kan forbedre processerne for hukommelseskonsolidering.

Det, de fandt, var, at noget så simpelt som at holde pauser på mellem ni og 15 minutter forbedrer hukommelsen, både hos raske mennesker og hos personer med neurologiske skader.

Der er dog en lille detalje, der er vigtig her. Pausen skal være en rigtig pause. Med andre ord skal du gå til et dæmpet, roligt rum og ikke have nogen distraktioner omkring dig. Dette omfatter, at du ikke må have din mobiltelefon i nærheden.

Små pauser på få minutter optimerer hjernens funktion. Det er som at foretage en simpel mental nulstilling.

Forbindelsen mellem hippocampus og hjernebarken er vigtig

Hippocampus er det område af din hjerne, som er ansvarlig for at konsolidere din korttidshukommelse på lang sigt. Deklarativ, episodisk, rumlig hukommelse osv. behandles i dette område. For at denne konsolidering kan finde sted, skal der desuden være en passende forbindelse med forskellige regioner i hjernebarken.

I øjeblikket ved vi, at vi skal hvile for at opnå optimal forbindelse. Derfor gør faktorer som udmattelse, følelser med negativ valens eller stress det vanskeligt at forbinde det ene område med det andet.

Hippocampus og et lille område i den laterale occipitale lap koordinerer for at gengive alt, hvad man oplever. Dette konsoliderer dine erindringer, mens du er afslappet eller sover.

Noget så simpelt som at holde en kort pause, mens du drikker te et roligt sted, gør det muligt for dig at fastholde de oplysninger, du lige har bearbejdet, med større succes.

Kvinde sidder på bro ved sø

“Genoplad” dit sind

Det er sandt, at man i lang tid har taget det for givet, at nøglen til at konsolidere minderne var en god nats søvn. Men nu ved vi imidlertid, at korte pauser om dagen også optimerer data- og informationsbevaringen.

Det er overflødigt at sige, at folk i denne tid med hyperforbindelse og konstant hyperstimulering har glemt, hvordan man hviler. Du har f.eks. sikkert svært ved at sidde ned og ikke tænke på noget.

Du ved ikke længere, hvordan du kan gå nogen steder hen uden din mobil og tjekke den med få minutters mellemrum for opdateringer. Faktisk er dit blik, dit sind og din opmærksomhed altid rettet mod skærmen. Alle disse dynamikker forhindrer en korrekt konsolidering af hukommelsen.

Hemmeligheden bag en bedre hukommelse kræver, at du hviler i 10-15 minutter og lader dit sind være helt tomt. Uden at gøre noget og på et roligt sted. At vide, hvordan man hviler, er faktisk afgørende for din kognitive funktion, for at afbalancere dine følelser og forny din energi.

Som det sidste er det langt vigtigere at genoplade dit sind end at genoplade din mobiltelefon. Din livsstil spiller nemlig en yderst vigtig rolle for den måde, din hukommelse fungerer på. Hvile er ikke spild af tid. Faktisk er det at give dig selv små pauser en investering i dit helbred og dit velbefindende.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Tucker, M. A., Humiston, G. B., Summer, T., & Wamsley, E. (2020). Comparing the Effects of Sleep and Rest on Memory Consolidation. Nature and science of sleep12, 79–91. https://doi.org/10.2147/NSS.S223917
  • Wamsley, Erin. (2019). Memory Consolidation during Waking Rest. Trends in Cognitive Sciences. 23. 10.1016/j.tics.2018.12.007.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.