Daniel Golemans teori om følelsesmæssig intelligens

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

En genial hjerne og en høj IQ er ret ubrugeligt, hvis vi ikke forstår empati. Hvis vi ikke kan aflæse vores egne følelser (og andres følelser) og er fremmede overfor vores eget hjerte. Hvis vi mangler sociale evner, der hjælper os med at skabe bånd til andre, håndtere frygt og være assertive… Følelsesmæssig intelligens er den sande nøgle til at blive lykkelig. Hvad end vi kan lide det eller ej. 

Debatten om, hvad intelligens er, og hvad det ikke er, lader til at fortsætte. Empiriske beviser bekræfter for eksempel eksistensen af Spearmans “G” faktor. Den skal forstås som et basalt og essentielt grundlag, der definerer al intelligens adfærd.

Vi har også den triarkiske teori fra Robert J. Sternberg og selvfølgelig Howard Gardners populære fokus på adskillige intelligenser.

Så, hvad er denne her såkaldte “følelsesmæssige intelligens” af Daniel Goleman? Du vil måske blive overrasket over at høre, at essensen af denne ide altid har været der gennem psykologiens historie. 

Følelsesmæssig intelligens over årene

Professor Goleman formulerede ikke teorien. Han gjorde den blot populær i 1995 i sin bog “Emotional Intelligence.” De har solgt over fem millioner eksemplarer.

For eksempel beskrev Edward L. Thorndike så tidligt som i 1920’erne det, han kaldte for “social intelligens.” Det er den basale evne til at forstå og motivere andre mennesker. I 1940’erne slog David Weschsler fast, at ingen intelligenstest ville være gyldig, hvis følelsesmæssige aspekter ikke blev inddraget. 

Det var først senere, at Howard Gardner lagde grundlaget med den syvende af sine intelligenser, den såkaldte interpersonelle intelligens. Den er uvtivlsomt meget lig følelsesmæssig intelligens.

Men det var i 1985, at begrebet “følelsesmæssig intelligens” dukkede op for første gang. Det var i Wayne Paynes tese kaldet “A study of emotions: the development of emotional intelligence.” 

Blot ti år senere påbegyndte den amerikanske psykolog og journalist, Daniel Goleman, noget, der stadig udvikler sig i dag. Det hjælper os med at forstå, hvor stor magt vores følelser har over det, vi er, hvad vi gør og hvordan vi kan relatere til hinanden. 

Daniel Goleman og følelsesmæssig intelligens

Daniel Goleman startede som journalist hos New York Times og er i dag guruen af følelsesmæssig intelligens. Han er nu i 70’erne, mens hans oprigtige smil og gennemborende blik stadig kraftfuldt holder på vores opmærksomhed.

Det er, som om han altid har kunnet se længere end resten af os. Han ser alle detaljer og finder forbindelser, hvor vi andre kun ser tilfælde.

Han siger altid, at hans lidenskab for psykologi kom fra hans mor. Hun var socialarbejder med speciale i psykiatri. Hun samlede på bøger om neurovidenskab, det menneskelige sind og adfærdspsykologi. Disse bøger formede hans barndom og hverdag.

Til at starte med var de kun lidt mere end mystiske tekster, som han læste med stor fascination. Men senere blev de hans motivation og en sti mod den, han er nu: en central person inden for social intelligens.

Hvad er følelsesmæssig intelligens egentlig?

Det er en måde at se udover de kognitive aspekter af intelligens på (som hukommelse og problemløsning). Vi taler hovedsageligt om vores evne til effektivt at håndtere andre og os selv. Om at skabe forbindelse til vores følelser, styre dem, motivere os selv, sætte en stopper for impulser, overkomme frustration…

Goleman forklarer, at der findes fire basale dimensioner i hans tilgang til følelsesmæssig intelligens:

• Den første er selvbevidsthed. Det refererer til vores evne til at forstå, hvad vi føler. Til at være forbundet med vores værdier, med vores essens.   
• Det andet aspekt er selvmotivation og vores evne til at orientere os selv mod vores mål. Til at komme os over nederlag og håndtere stress.
• Det tredje har at gøre med social bevidsthed og empati.
• Det fjerde aspekt er utvivlsomt visdommens sten i følelsesmæssig intelligens: vores evne til at relatere, kommunikere, opnå enighed, skabe positive og respektfulde forbindelser til andre.

Daniel Goleman beskriver i sine bøger behovet for at være tilstrækkelig på alle disse fire områder. Ellers får man for eksempel en person, der er optrænet i følelsesmæssig intelligens, men som kun har opnået selvbevidsthed og mangler evnen til at føle empati med andre. Vi bør derfor se disse fire områder som en helhed.

Følelsesmæssig intelligens kan læres og forbedres

I bøgerne “Emotional Intelligence” (1995) og “Social Intelligence” (2006) forklarer Goleman, at en del af denne evne, denne kapacitet, skal findes i vores egen epigenetik. Så, den kan altså aktiveres og deaktiveres afhængigt af det følelsesmæssige og sociale miljø, vi vokser op i. 

Men her findes den sande magi. Følelsesmæssig intelligens har også noget at gøre med vores hjernes plasticitet. Her skaber stimuli, øvelse og systematisk læring forandringer og nye forbindelser. Vi kan starte med at blive bedre på hver af de fire områder nævnt ovenfor.

Daniel Goleman udpeger også behovet for at opdrage børn efter disse aspekter. Men på den anden side, så ved vi, at der i voksenverden ikke er mangel på seminarer, bøger og andre former for træning.

Udvalgte ting fra følelsesmæssig intelligens

Det handler om viljestyrke, når man skal efterleve de nøgleaspekter, som professor Goleman skriver om:

• Vi skal aflæse følelsen bag alle vores handlinger.
• Vi skal udvide vores følelsesmæssige sprog. Nogle gange er det ikke nok at sige, “jeg er ked af det.” Vi skal være mere specifikke. “Jeg er ked af det, fordi jeg føler skuffelse, vrede og forvirring på samme tid.”
• Kontroller, hvad du tænker for at kontrollere din opførsel.
• Led efter en grund bag andres adfærd for at forstå andres synspunkter og følelser.
• Forbedr dine sociale evner.
• Udtryk dine følelser på en assertiv måde.
• Lær at motivere dig selv og kæmpe for ting, der kan bringe dig tættere på lykken.

For at konkludere, så findes der mere i intelligens end IQ. Og succes afhænger af det hele. Vi taler her om personlig succes, hvor vi skaber bedre kontakt til andre, lever i balance og harmoni. Vi kan føle os tilstrækkelige, frie, glade og personligt tilfredse. Det er et eventyr!

Referencer:

-Daniel Goleman (1996) Inteligencia Emocional. Madrid: Kairós