Forskellen mellem funktionel og patologisk frygt

Når du kender forskellen på funktionel og patologisk frygt, kan du være opmærksom på, hvornår du skal bede om hjælp.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 02 august, 2023

Den største forskel mellem funktionel og patologisk frygt ligger i den ramte persons livskvalitet. Mange mennesker oplever, at deres psykosociale præstationer begrænses af en fobi eller maladaptiv angst, som forandrer dem og får dem til at føle sig anderledes. Faktisk kan irrationel og vedvarende frygt gøre os til fanger i en verden fuld af usædvanlige trusler.

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i Psychological Medicine varierer fobiernes epidemiologi i verden fra 5,5 til 7,4 procent.

Patologisk frygt er et tilbagevendende mentalt sundhedsproblem. Desuden danner disse uforholdsmæssigt store følelser i mange tilfælde grundlaget for angstlidelser og posttraumatisk stress.

Forskellene mellem funktionel og patologisk frygt

Frygt er en naturlig følelse og en fantastisk overlevelsesmekanisme. Faktisk er det takket være denne psykofysiske oplevelse, at vi har udviklet os som art og overvundet trusler ved hjælp af de mest forskelligartede strategier. En artikel offentliggjort i Harvard Review of Psychiatry hævder, at vi er biologisk indrettet til at handle i disse risikable situationer.

At flygte, fryse eller kæmpe er effektive reaktioner til at tilpasse sig miljøer, der er komplekse eller udfordrende. Men problemet i dag er, at mange af vores frygtreaktioner ikke stemmer overens med håndgribelige eller rationelle trusler.

Det er her, de utilpassede og nogle gange endda problematiske frygtreaktioner sætter ind. For bedre at forstå denne nuance vil vi udforske de vigtigste forskelle mellem funktionel og patologisk frygt.

1. Intensitet: Fra proportionalitet til overdrivelse

Funktionel frygt er en normal psykofysisk mekanisme, der opstår i truende situationer. Den fysiologiske reaktion er proportional og tilpasset begivenheden. Som sådan er der en balance. Takket være dette sættes der reaktioner i gang, som gør det muligt at håndtere hændelsen.

Det samme gælder dog ikke for dysfunktionel frygt. Patologisk frygt forårsager en intens og uforholdsmæssig reaktion, som ikke er tilpasset situationen. Desuden er der i disse oplevelser følelser af angst, terror og forvirring, som forbliver i lang tid og tager et stykke tid at slukke.

2. Varighed: Den patologiske frygts følelsesmæssige storm

En af de vigtigste forskelle mellem normal og patologisk frygt er dens varighed. Mens funktionel frygt altid er forbigående, og de psykofysiologiske reaktioner forsvinder på samme tid som truslen, er det ikke det samme med patologisk frygt.

Faktisk udløser patologisk frygt en reaktion af stor intensitet og varighed. Den slukkes normalt ikke, når den negative hændelse forsvinder. I mange tilfælde er personen hele tiden i alarmberedskab og domineret af denne følelse. Det kan få dem til at reagere på de mest uventede og vilkårlige stimuli.

En artikel skrevet af University of Oxford (Storbritannien) beskriver mekanismerne bag denne dysregulerede oplevelse. Den hævder, at det skyldes overdreven aktivering af den cerebrale amygdala.

3. Indvirkningen på personens funktion

Du har sikkert oplevet intens, dysfunktionel og uforholdsmæssig stor frygt. Så du ved, hvad der sker. Når patologisk frygt kontrollerer dig, holder din adfærd op med at være funktionel, og du mister kontrollen over dig selv. Livet bliver begrænsende, og du holder op med at udsætte dig selv for visse situationer.

Så mens normal frygt er adaptive reaktioner, ændrer dysfunktionelle former fuldstændig din sociale, arbejdsmæssige, personlige funktionalitet osv. Desuden er virkningen enorm og langvarig, hvis handlingsmekanismerne sættes i gang.

4. Forskellen mellem funktionel og patologisk frygt: Oprindelse

Patologisk frygt kan starte fra en specifik udløser og sprede sig vilkårligt til andre foci. Det ses ofte blandt patienter med social angst. En nylig undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet PLOS One fastslår, at denne tilstand er meget udbredt i den yngre befolkning.

Disse unge har en tendens til at starte med en specifik frygt, f.eks. for at tale offentligt. Efterhånden udvikler de flere af dem, såsom at tale i telefon eller gå til sociale arrangementer. Mens funktionel frygt har en identificerbar årsag, kan patologisk frygt udvide sig på en uordnet måde.

5. Bevidsthedsniveauet mellem funktionel og patologisk frygt

Hver gang du oplever funktionel frygt, har du en realistisk bevidsthed om situationen, og hvad der sker. Man kan sige, at man har alt under kontrol. Man forstår situationen, og hvorfor den opstår. Hvis du derimod oplever dysfunktionel og irrationel frygt, oplever du en tilstand af stor følelsesmæssig nød.

I disse øjeblikke bliver din bevidsthed eller opfattelse af virkeligheden “kidnappet” af din amygdala og negativt værdisatte følelser. Det er umuligt at tænke klart, og man reagerer instinktivt og tankeløst. Det er komplekse og vanskelige situationer at håndtere. Desuden er det ofte ikke engang muligt at afklare, hvad man er bange for.

6. Tilknyttede fysiologiske reaktioner på funktionel og patologisk frygt

En væsentlig forskel mellem funktionel og patologisk frygt vedrører de fysiologiske og kognitive reaktioner, der udløser dem. De er som følger:

Funktionel frygt

• Svimmelhed.
• Rysten og kulderystelser.
• Svedtendens.
• Takykardi.
• Muskelspændinger.
• Trykken for brystet.
• Ondt i maven.
• Behov for at flygte.
• Følelse af at have kontrol over situationen.

Dysfunktionel frygt

• Svimmelhed.
• Svedtendens.
• Rysten og kulderystelser.
• Panikanfald.
• Trykken for brystet.
• Udvikling af fobier.
• Behov for at flygte.
• Ændringer i fordøjelsen.
• Takykardi i timevis.
• Irrationelle tanker.
• Vedvarende muskelspændinger.
• Konstant følelse af alarm.
• Problemer med at træffe beslutninger.
• Behov for isolation, flugt eller kamp.
• Mangel på kontrol.

7. Patologisk frygt og forventningsangst

Forventningsangst er grundlaget for mange irrationelle og patologiske frygttilstande. I disse tilfælde tænker individet altid det værste, forbereder sig på det mest katastrofale, og før han/hun ved af det, er hans/hendes verden fyldt med trusler. University of Wisconsin-Madison (USA) beskriver denne psykologiske tilstand.

I disse tilfælde er der en vedvarende skygge af en mulig fremtidig trussel. Den konstante angst betyder, at personen undgår at bruge mestringsstrategier, og hans/hendes sind sidder fast i hans/hendes følelser af frygt og giver dem næring. Dette opbygger et fængsel af forventningsangst.

På den anden side, med funktionel frygt, ved personen, hvordan man håndterer sin frygt og de tilhørende tanker. Han/hun rationaliserer dem og mindsker effektivt vægten af angst og former mere adaptive reaktioner.

Den hyppigste patologiske frygt

Funktionel frygt kan nogle gange eskalere til patologisk frygt. Det forekommer ofte blandt dem, der har været udsat for negative oplevelser. For eksempel kan en person efter en bilulykke frygte at køre bil i et stykke tid. Men nogle mennesker udvikler en pinefuld frygt for bare at sætte sig ind i en bil, selv om de ikke kører den.

Den hyppigste patologiske frygt har anatomi af flere psykologiske lidelser, der gradvist udvikler sig og kan starte i ungdomsårene. De er som følger:

• Fobier.
• Panikangst.
• Angstlidelser.
• Obsessiv-kompulsiv lidelse.
• Social angstlidelse (social fobi).
• Generaliseret angst.
• Posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

Søg professionel hjælp, hvis du oplever disse tegn

• Du har oplevet flere panikanfald.
• Du sover ikke godt, og din kost har ændret sig.
• Både dit sociale liv og dit arbejdsliv er begrænset af din frygt.
• Du bruger undgåelsesadfærd på daglig basis.
• Frygten dominerer dit sind fuldstændigt. Du tænker ikke længere på noget andet.
• Du føler, at du ikke længere har kontrol over din situation.

Anbefalede terapier til behandling af frygt

Frygtens univers er komplekst, og alle oplever frygt på forskellige måder. Det vigtigste er at være opmærksom på, at det er nødvendigt at bede om hjælp, hvis din funktionalitet og sociale præstation er begrænset.

Kort sagt, forskellene mellem funktionel og patologisk frygt trækker en klar linje mellem mentalt velvære og psykologisk ubehag. Tøv ikke med at bede om specialiseret hjælp. Eksponeringsterapi, kognitiv adfærdsterapi eller strategisk korttidsterapi er effektive behandlingsformer.