At finde balancen mellem naivitet og mistillid
Naivitet og mistillid er to medfødte tendenser, der kan dukke op i dig, når det kommer til relationer. Når denne akse bliver polariseret, bliver du enten for tillidsfuld eller for mistænksom. Dette kan give dig problemer i dine interaktioner og dit sociale liv.
Nogle af disse problemer er nemme at genkende. For eksempel interpersonelle konflikter, isolation og endda misbrug i ekstreme tilfælde. For eksempel kender du sikkert en person, som er ekstremt tillidsfuld, og som er blevet udnyttet. På den anden side kender du sikkert også en anden, hvis mistænksomhed har fået vedkommende til at miste venner.
At finde balancen mellem disse tendenser synes at være nøglen til at minimere deres ulemper. Men hvordan gør man det? I denne artikel giver vi dig nogle tips.
Konsekvenserne af naivitet og mistillid
Når det gælder personlighedstræk, er naivitet og mistillid polære modsætninger, der kommer i spil, når du vurderer andres adfærd. Til gengæld bestemmer disse vurderinger dit reaktionsmønster. Hver af disse tendenser har deres egne karakteristika:
- Naive mennesker har en naturlig tendens til at se godhed i andre. De tilskriver dem normalt ikke dårlige hensigter, selv når andre omkring dem gør det. De har en tendens til at lide under situationer, hvor andre udnytter dem.
- Mistænksomme mennesker tilskriver ofte andre ondsindede hensigter. Dette får dem til at nægte dem tjenester og ikke være særlig venlige over for dem. Det fører ofte til ensomhed og en pessimistisk tankegang.
De fleste studerende inden for personlighedspsykologi bekræfter, at tillid eller mistro er tendenser, der er til stede fra fødslen. Psykologen Silvan Tomkins skelner mellem to medfødte arketyper af personer:
- Humanister. De har en tendens til at tro, at andre søger det samme som dem selv. Derfor tror de ikke, at andre vil bedrage eller udnytte dem, men snarere at de deler de samme mål.
- Normative. Disse mennesker befinder sig i den anden yderlighed. De ser andre som potentielle fjender. De tror normalt ikke, at andre ønsker at følge den samme vej som dem, men at de vil overhale dem og vente ved målstregen på deres præmie.
Tendensen til at være mistroisk eller naiv, selv om den er medfødt, er ikke underlagt faktorer som køn, alder eller kognitive evner. Den er heller ikke underlagt immobilitet, men kan ændres gennem erfaring. Det betyder, at ingen er dømt til at fastholde en af disse to ekstremer blot på grund af deres personlighed.
At finde balancen
At undgå polarisering langs aksen mellem naivitet og mistillid kræver, at man modulerer sin adfærd og lærer at læse sociale situationer mere bredt. Ligesom dig vil de mennesker, du interagerer med, også være i stand til at identificere, om nogen er mistænksom eller naiv, og de vil reagere i overensstemmelse med deres egne tendenser. F.eks. at drage fordel, flytte sig væk, forsvare sig osv.
Ugunstige situationer skyldes ofte vanskeligheder med at styre social interaktion effektivt og ikke kun den enkeltes tendens til naivitet og tillid.
Tips til at finde balancen
At ændre alt dette er et langdistanceløb, men det er muligt. Hvis du derfor overvejer at begynde at ændre din tilbøjelighed til naivitet eller mistillid, er der her nogle tips:
- Spørg andre. Som nævnt spiller andres opfattelse af andre en grundlæggende rolle i den slags dynamikker, der skaber ubehagelige situationer. Spørg de mennesker, du har tillid til, om deres mening. Det vil hjælpe dig med at skitsere din selvopfattelse og give dig en klar idé om, hvor du skal begynde at modulere dig selv.
- Stop op og analysér. Det er vigtigt, at du bruger tid på at analysere de situationer, der får dig til at føle dig utilpas. Prøv at fortolke dem så objektivt som muligt, så dine forventninger ikke slører din bedømmelse. Du har brug for klare og objektive oplysninger om de faktorer, der har ført dig til denne situation.
- Udnyt din erfaring. Analysér det, der er sket for dig, og brug det til at forebygge fremtidige fejltagelser. Hvis du f.eks. har en tendens til at være naiv, vil du være i stand til at identificere visse adfærdsmønstre hos andre, som vil hjælpe dig med at genkende, om de ønsker at udnytte dig.
- Bevar et åbent sind. Det kan være svært at være åben over for at ændre dine egne opfattelser, da de for det meste er ubevidste mønstre. Prøv at holde dig til de fakta, du har oplevet, og analysér dem ærligt. Det er bedre at finde en løsning end at have ret.
- Undgå ekstremistiske tanker. Intet er nogensinde sort og hvidt. Der findes ingen rene skurke eller helgener. Derfor er det mere nyttigt at sætte grænser, når det kommer til dine relationer, end at kategorisere folk i absolutte termer. Det betyder desuden, at du vil være fleksibel i din adfærd og dine vurderinger.
Balancen mellem naivitet og mistillid er vigtig
Balance er nøglen til de fleste af de problemer, der polariserer sig i en dikotomi. Fejltagelser og forstyrrelser kan aldrig helt undgås, men at være opmærksom på dine omgivelser og forblive tro mod dig selv er ofte nøglen til at minimere dem. Pragmatisme vil være din største allierede.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Moreno, J. B., María, P. G. A., Antonio, R. C. J., Pilar, S. S., & Beatriz, R. L. (2012). Psicología de la personalidad. Editorial UNED.
- Higueras Esteban, C. (febrero, 2020). La teoría del afecto de Silvan Tomkins para el psicoanálisis y la psicoterapia. Reformulando lo esencial [Demos, V., 2019]. Aperturas Psicoanalíticas (63). Recuperado de http://aperturas.org/articulo.php?articulo=0001107