At lære at sætte grænser: Hvorfor er det så vigtigt?

Når du er i stand til at respektere dine egne grænser og andres, vil dine forhold blive sundere og mere stabile med tiden. Der vil være gensidig respekt i dine forhold.
At lære at sætte grænser: Hvorfor er det så vigtigt?
Laura Rodríguez

Skrevet og kontrolleret af psykolog Laura Rodríguez.

Sidste ændring: 05 november, 2022

At lære at sætte grænser betyder ikke at forsvare dine meninger og overbevisninger for enhver pris. Det betyder heller ikke at være oprigtig på alle tidspunkter og ikke tage sig af, hvad andre mener eller føler.

For at være specifik, betyder at sætte grænser at lade folk vide, hvad du har behov for og hvad du ønsker. Det kan være noget andet, end hvad de ønsker og har brug for. Det betyder at udtrykke, hvad du vil, og hvad du ikke vil, men uden at glemme andres behov og ønsker og tage hensyn til, hvad folk mener og føler.

At sætte grænser betyder at etablere grænser, som ikke bør krydses, med andre (og med os selv).

Edward T. Hall og Robert Sommer, pionerer i studiet af det personlige rum, hævder, at det område, en person beboer, er mere end bare fysisk territorium. Det er et sted, hvor vi føler os mentalt, fysisk og følelsesmæssigt beskyttet. Et tilflugtssted, hvor ingen kan angribe os med deres kommentarer eller opførsel.

De viste imidlertid i deres studier, at det er almindeligt, at disse grænser krydses i vores daglige liv. Vi beskytter ikke altid disse grænser, da vi ikke bør forhindre dem i at blive invaderet. Lad os se på, hvad der begrænser dig, og hvorfor det er så vigtigt at sætte grænser.

Kvinde er betænksom og tager sig til munden

Hvad forhindrer dig i at sætte grænser?

Hvad forhindrer dig i at sætte grænser og sige nej, når du har brug for? Frygt for afvisning spiller sandsynligvis en afgørende rolle her.

Lad os tage eksemplet med, at din partner beder om hjælp. Dog har du ikke lyst til det, eller måske tror du ikke, det er den rigtige ting at gøre. Hvorfor ender du med at gøre det, selvom det ikke er det, du ønsker at gøre? Fordi du er bange for, at dit forhold kan forringes, hvis du ikke gør det, det er derfor.

Nogle gange prioriterer du andre menneskers behov frem for dine egne, og du føler dig skyldig, hvis du siger “nej” til en andens anmodning. Du er bange for, at de tror, ​​at du er en dårlig person, fordi du ikke hjælper, at du ikke er en god ven eller at du er egoistisk.

Disse tanker er ofte overdrevne. Det er klart, at du ikke er en dårlig person for ikke at tilsidesætte dine egne planer, for at gøre, hvad de vil have dig til at gøre, eller for at prioritere dine interesser over deres.

Selvfølgelig skal du ikke være “egoistisk” og altid sætte dine behov over andre menneskers. Du skal imidlertid heller ikke altid sætte andre menneskers behov over dine. Det er et spørgsmål om balance.

Du vil sandsynligvis ikke sætte grænser, hvis du har en tendens til at tage ansvar for alt og overinvolvere dig selv i andre menneskers problemer.

Du har sandsynligvis svært ved at sige “nej”, fordi du har en tendens til at tage ansvar for opgaver, der slet ikke er dit ansvar. For eksempel at hjælpe andre med at gøre deres arbejde, når de sagtens selv kunne gøre det. Eller forsøge at løse en vens problem, når det virkelig ikke er op til dig at gøre det.

Hvorfor er det så vigtigt at lære at sætte grænser?

Lær dig selv at kende

En af fordelene ved at sætte grænser har at gøre med at lære dig selv at kende bedre. For at sætte grænser skal du lære dig selv at kende og også dine behov. Det betyder at være opmærksom på, hvad du vil og hvad du har brug for på alle tidspunkter. Spørg altid dig selv, hvad du ønsker. Hvad har du brug for, og hvad der får dig til at føle dig godt tilpas.

Samtidig giver grænser mulighed for at respektere dig selv mere. Som følge heraf vil andre respektere dig for de grænser, du sætter.

Fordele for selvværdet

At sætte grænser vil sandsynligvis resultere i en betydelig stigning i dit selvværd. Dette sker simpelthen på grund af, at du tager dine egne behov i betragtning og giver dig selv den plads, du har brug for.

Ved at føle dig bedre tilpas med dig selv og øge din selvtillid, mister du frygten for, at folk ser dig, som du virkelig er. Du vil endelig kunne give slip på den konstante stress ved at se, om ikke noget eller nogen vil afsløre eller skade din sårbarhed.

Du vil føle dig fri til at udtrykke dine behov, uanset hvordan andre tager det, og uden at føle dig skyldig over ikke at gøre, som andre forventer, at du skal gøre.

At lære at sætte grænser handler også om at sige ”nej”. Når du vil, uden at føle dig forpligtet til at gøre, hvad andre vil eller har brug for.

Sunde og afbalancerede forhold

Det er en måde at forholde sig til andre på en sund, afbalanceret måde uden ubalance eller ulighed i, hvad hver person bringer til forholdet.

Du vil være i stand til at gøre det klart for andre, hvordan du vil have dem til at kommunikere med dig. Dette vil give dig en masse personlig tilfredshed. På denne måde vil frustration og stress på grund af manglende grænser ikke længere være en del af dine forhold.

Når du er i stand til at respektere dine egne grænser og andres, vil dine forhold blive sundere og mere stabile med tiden. Der vil være gensidig respekt i dine forhold, og ingen af ​​dem vil føle sig invaderet af den anden.

Kort sagt, lær at sætte grænser for andre mennesker. Det vil give dig mulighed for at skabe og styrke aspekter af din egen personlige velvære. Det giver dig mulighed for at identificere og afgrænse dine egne behov på en passende måde. Så du får lyst til at være ansvarlig for dine valg. Dette skaber en følelse af ansvar i de beslutninger, du tager i dit liv.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Sommer R. (1959). Studies in personal space. Sociometry [Internet], 22(3): 247-260. Asociación Americana de Sociología. Recuperado el 22 de abril del 2023 en: https://www.jstor.org/stable/2785668
  • Da Cunha, M. (2017) El espacio personal en la comunicación [Tesis doctoral]. Pamplona: Universidad de Navarra. Recuperado de: https://dadun.unav.edu/handle/10171/43737
  • Mendoza, Y. N., & Peláez, E. M. (2022). Dependencia emocional y violencia en parejas: Revisión sistemática. Universidad César Vallejo. Recuperado de: https://repositorio.ucv.edu.pe/handle/20.500.12692/104231
  • Rocha, B. L., Umbarila, J., Meza, M., & Riveros, F. A. (2019). Estilos de apego parental y dependencia emocional en las relaciones románticas de una muestra de jóvenes universitarios en Colombia. Diversitas: perspectivas en psicología15(2), 285-299. Recuperado de: http://www.scielo.org.co/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1794-99982019000200009
  • Montoya, E. M., Puerta, E., Hernández, D. M., Páez, E., & Sánchez, I. C. (2016). Disponibilidad y efectividad de relaciones significativas: elementos claves para promover resiliencia en jóvenes. Index de Enfermería25(1-2), 22-26. Recuperado de: https://scielo.isciii.es/scielo.php?pid=S1132-12962016000100006&script=sci_arttext&tlng=en

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.