Enneagrammet: hvilket nummer er du?
Så hvilket nummer er du? Enneagrammet er en særdeles anvendelig test, når det drejer sig om personlig udvikling. Det handler om mere end en personlighedstest; det, vi har her, er et magtfuldt redskab, en GPS, som viser vejen hen mod selverkendelsens eventyr. Der finder vi måske et bedre selvværd og bedre forhold, en større sandsynlighed for at opleve lykken.
Hvis du har en ven, som er interesseret i ennagrammer, har du sikkert hørt noget lignende: “jamen du er helt sikkert nummer 2.” Højest sandsynligt har du tvivlet på det eller afvist klassifikationer som disse for ikke at være særlig videnskabelige. Selvom vi lever i et samfund, som elsker at sætte alt i bås.
“Vent ikke på nogen, som vil fortælle dig, hvem du er: find selv ud af det.”
Men misforstå os ikke. Enneagrammet er en streng videnskabelig tilgang med et fast fundament og relevant forskning. Når du kender til din enneatype, vil visse ting gå op for dig. Først vil du opleve en indre opvågning.
Du kommer til at åbne op for en verden omkring dig, og derefter vil du tage et skridt mod en anden dimension. Du vil opleve, at du er bedre i stand til at gøre noget fantastisk: leve et liv, hvor du er skaberen af din egen lykke.
Vågn op, du har sovet alt for længe
Hemmeligheden til lykken – lykken, som en tilstand og ikke som en midlertidig følelse – er at kende dig selv bedre. Det er det, som Enneagram instituttet, en personlig udviklingsressource og udvikler af forskellige enneagram personlighedskurser, siger.
Men det kan være, at du med det samme tænker, at du ikke har evnen eller tiden til at give dig i kast med denne rejse, hvor nødvendig den end måtte være. Men hvad nu hvis tiden er inde?
Vi sover. Vi prøver at skabe lykke – blindt – ud af det, der måtte komme på vores vej, og vi tror, det er det bedste for os. Men det er en fejltagelse. Ingen kan skabe et berigende liv, hvis ikke de starter med at klargøre, hvad deres passion, temperament, kognitive fordomme og fremherskende følelsesmæssige strategier er. Med andre ord alt, som former et fantastisk og til tider kaotisk lærred af vores personlighed.
Det er på tide af vågne op. Det er på tide at lære dig selv bedre at kende.
Hvad er enneagrammet?
Enneagrammet er et kort over den menneskelige natur, som hjælper os med at kende os selv bedre. Til gengæld bliver vi bedre til på en bestemt, autentisk, ansvarlig måde at tage kontrol over vores liv. Denne værdifulde personlighedstest beskriver ni grundlæggende adfærdsmønstre (enneatyper).
Det er et ældgammelt klassifikationssystem af den menneskelige personlighed. Den er blevet omformuleret over århundreder, og er nu et essentielt redskab for psykologer, trænere, HR-afdelinger og endda skuespillere, som gerne vil dykke dybere ned i deres karakter.
“Den, som ser ud, drømmer. Den som ser ind, vågner op.”
-Carl Gustav Jung-
- Vi har alle en specifik plads på dette kort over menneskelig natur. Hvis vi lærer, hvad den er, og er i stand til at pege den ud og forstå den, vil det markere et før og efter vendepunkt i vores liv.
- Hver persons enneatype har sin rod i barndommen, og den ændres ikke i løbet af vores liv.
- I de 9 enneatyper er der 27 undertyper.
- Hvis du lærer om dem og forstår dem, vil det hjælpe dig med at arbejde på de rette typer ændringer for netop din personlighedstype, så du kan opnå dit potentiale. Hvis ikke vi gør det, kan vi ende med at blive den mest neurotiske og restriktive af hvilken som helst enneatype.
Der findes et nummer, som kendetegner dig og vil åbne døre
Det nummer, som enneagrammet giver dig, er ikke et stempel. At være en fredsskaber, artist eller leder vil ikke sætte dig i den bås for altid. I stedet for vil det åbne et vindue, hvor du kan se ud og forstå verden lidt bedre, og så åbne nye vinduer.
- Du vil forstå, at inden for enhver enneatype nummer er der en gruppe af frygt, usikkerheder og restriktive væremåder, som vil forhindre din personlige vækst. Men med enneagrammet vil du lære at identificere din frygt for dermed at overvinde den.
- Hvert nummer har sine egne egenskaber. Der er visse unikke og særlige evner, som kun din enneatype har. Med enneagrammet vil du være i stand til at forbedre de stærke karaktertræk i din personlighed.
- En anden fantastisk ting, som dette redskab muliggør, er at lære andre mennesker bedre at kende og på en mere sikker måde. Selverkendelse gør det muligt at identificere hvilke typer mennesker, der vil gøre os gladest.
At kende sig selv bedre er nemmere end nogensinde før. Hvorfor ikke prøve det?
Enneagrammet er en interessant, brugbar og en effektiv test til at frembring de ændringer, vi alle har behov for, for at blive gladere. De ændringer, som helt sikkert skal starte inden i os selv gennem selverkendelse.
“Bevæg dig roligt, skynd dig ikke, for det eneste sted, du behøver at ankomme til, er i dig selv.”
-Ortega y Gasset-
Men enneagrammet bør bruges fornuftigt. Det er ikke nok bare at vide hvilket nummer, der kendetegner dig. Du bliver nødt til at forstå det, udskille undertyperne og bearbejde dine følelser bedre.
Enneagram instituttet foreslår, at vi dykker dybere ned i emnet ved at læse bogen “Enneagrammets visdom.” Den har et praktisk og behageligt fokus, som altid går lige til sagen. At kende dig selv, vågne op indeni og skabe forandringer udenpå er nu nemmere, end det nogensinde har været.
Så fortæl os… Hvilket nummer er du?
Billederne er venligst stillet til rådighed af Chris Saunder