Empati: hvad gør en person empatisk?

31 december, 2017

Empati er en kunst, en fantastisk, genetisk programmeret evne, vores hjerne har til at stille ind på andres følelser og hensigter. Men her er problemet: ikke alle kan ‘tænde’ denne ild, der viser vejen til de mest solide og berigende forhold. Hvad er det, der gør en person empatisk? 

Vi hører ofte nogen sige: “den person har ingen empati,” “han er så egoistisk, han har ikke et gram empati i sig.” Det er vigtigt at klargøre helt fra starten, at vores hjernes arkitektur er indrettet til disse “forbindelser.”

I sidste ende er empati endnu en strategi, der hjælper vores art med at overleve. Den hjælper os med at forstå personen foran os og gør det nemmere for os at skabe et stærkt forhold til dem.

“Vi har to ører og én mund, så vi kan lytte dobbelt så meget, som vi taler.”

-Epithet-

Den del af hjernen, hvor neurovidenskaben har fundet ud af, at empatien stammer fra, findes på den højre side af den supramarginale gyrus. Det er et punkt mellem parietal-, temporal og pandelappen. Takket være neuronernes aktivitet kan vi adskille vores følelsesmæssige og kognitive verden for at være mere modtagelige overfor andre i et givent øjeblik.

Nu, hvor vi har afklaret det, så ville det næste spørgsmål være… “hvis vi alle har den hjernestruktur, hvorfor er nogle så mindre empatiske end andre. Eller endda har en total mangel på det?”

Vi ved for eksempel, at et af hovedkendetegnene hos den anti-sociale personlighedsforstyrrelse er mangel på følelsesmæssig forbindelse til andre. Men hvis vi lægger de kliniske eller psykopatologiske aspekter til siden, så findes der også mange mennesker, som simpelthen aldrig udvikler denne evne.

Tidlige oplevelser, uddannelsessystemer og endda en persons sociale omgivelser kan svække denne fantastiske evne. Disse ting kan i stedet for gøre personen meget selvcentreret. Problemet er blevet så stort, at et studie udført på University of Michigan har påvist, at universitetsstuderende nu til dags er 40 procent mindre empatiske, end de var i 80’erne og 90’erne. 

Vores moderne liv har så mange stimulerende elementer og distraheringer for de unge og knapt-så-unge, at vi ikke længere er fuldt bevidste om nuet. Eller om personen foran os. Der findes mennesker, som forstår deres elektroniske gadgets bedre end menneskelige følelser. Og det er et problem, vi bør reflektere over.

For at grave lidt dybere ned i dette emne, så vil vi kigge på de træk, der definerer de empatiske personer. De, som har denne autentiske, funktionelle og essentielle selvtillid, de behøver for at opbygge sunde forhold og udvikle sociale evner.

Et par hænder overfører energi i form af lys til et andet par hænder

Funktionel empati vs. projiceret empati

Det første basale aspekt, vi vil forklare, er, hvad vi forstår som værende funktionel empati. Måske overrasker det dig, men det er ikke nok blot at “have empati,” hvis man ønsker at opbygge solide forhold eller være socialt effektive i de daglige menneskelige interaktioner.

“Den mest værdifulde gave, vi kan give andre, er vores tilstedeværelse. Når mindfulness omfavner dem, vi elsker, vil de blomstre op som de fineste roser.”

Thich Nhat Hanh

For at hjælpe dig med at forstå det, vil vi give dig et simpelt eksempel. Maria er lige kommet hjem, og hun er træt, psykisk udmattet og irriteret. Hun har lige haft et skænderi med sine forældre. Da Robert, hendes partner, ser hende, aflæser han øjeblikkeligt hendes udtryk og stemmeleje og forstå, at der er noget galt.

Han fornemmer hendes følelsesmæssige ubehag og i stedet for at reagere passende, beslutter han sig for at bruge projiceret empati. Han øger altså negativiteten med udsagn som: “Nu kommer du vred hjem igen, du overdriver tingene, det her sker altid for dig, prøv lige at se på dig…”

To personer med mangel på empati er vrede og udsender sort røg

Det er et faktum, at mange af de mennesker, som kan føle empati med andre følelsesmæssigt og kognitivt (de kan føle og forstå, hvad der foregår) ikke hjælper ved at kanalisere og håndtere ubehaget korrekt. I stedet for intensiverer de det. 

Den person, som kan udvise empati, kan sætte sig selv i andres sted. De ved altid, hvordan de kan være behjælpelige i processen uden at forårsage skade. Uden at fungere som et spejl og forstørre smerten. For nogle gange er det ikke nok at forstå; nogle gange bliver man nødt til at handle!

Ægte empati er uden fordømmelse

At dømme andre forhindrer os i at komme tæt på dem. Det sætter os om på den anden side af glasset, hvor det giver os et meget begrænset perspektiv: nemlig vores eget. Det bør også siges, at det ikke ligefrem er let at lytte til nogen uden at fordømme dem indvendigt. Det er svært at lytte uden at mærke personen som kompetent, akavet, stærk, fortabt, moden eller umoden.

Men vi gør det alle til en vis grad. Hvis vi kunne tage den linse af, kunne vi se mennesker på en mere autentisk måde. Vi ville bedre kunne føle empati og forstå den anden persons følelser.

Det er noget, vi bør øve os i dagligt. Ifølge adskillige studier er det en evne, der vokser i takt med, at vi bliver ældre. Empati, ligesom evnen til at lytte uden at dømme, vokser nemlig med erfaring. 

Empatiske mennesker er følelsesmæssigt bevidste

Empati er en uundværlig del af følelsesmæssig intelligens. Dette videnskabelige eller psykologiske område samt personlig vækst er ret meget på mode, men… har vi egentlig lært, hvordan vi kan håndtere vores følelsesmæssige verden på en passende måde?

Sandheden er, at det har vi egentlig ikke. Nu til dags ser vi stadig mange nonchalant kaste rundt med termer som selvkontrol, modstandsdygtighed, proaktivitet, at være assertiv… Men de mangler en sand følelsesmæssig bevidsthed og bliver ved med at blive trukket rundt i manegen af vrede, galskab eller frustration som en fire-årig.

Andre mennesker tror derimod, at det at være ’empatisk’ betyder lidelse. Som om at følelser er smitsomme, og at man føler, hvad andre føler for at opleve den samme smerte som dem. At man kopierer deres smerte.

Men det er ikke nok. Vi skal forstå, at sund, funktionel og konstruktiv empati kommer fra en person, som kan håndtere sine egne følelser. Personen har en stor selvtillid, kan sætte grænser og har store evner til at forbindes til andre på en følelsesmæssig og intellektuel måde.

To personer kan læse hinanden på grund af empati

Empatiske mennesker og socialt ansvar

Neurovidenskaben og moderne psykologi definerer empati som den sociale lim, der holder folk sammen og skaber et ægte, stærkt bånd mellem dem.

“Hvis man ikke har empati og affektive forhold, så kommer man ikke langt, ligegyldigt hvor klog man er.”

Daniel Goleman

Hvor mærkeligt det end virker, så eksisterer empatien i dyrenes rige af en meget specifik grund. En, som vi også udpegede i begyndelsen: arternes overlevelse. Det er denne mekanisme, der har fået mange dyr og forskellige arter til at udvise samarbejdsevner på trods af ideen om “den stærkeste overlever.” Et eksempel på dette kan ses hos bestemte hvaler, der faktisk angriber spækhuggere for at beskytte sæler. Men blandt os mennesker er det ofte det modsatte, der sker. Det er vores behov for at være overlegne, lede efter fjender, sætte grænser, bygge mure, marginalisere mennesker. Vi angriber endda de svageste for at være svage eller anderledes (tænk på mobning.)

Personer af forskellige farver omfavner hinanden

Empatiske mennesker tror på socialt ansvar. Overlevelse er ikke en forretning og bør ikke ses som værende politisk, selvcentreret eller egoistisk. At overleve er mere end et bankende hjerte. Det er at have værdighed, respekt, føle sig værdsat, fri og del af noget større, hvor alle er værdifulde.

Det er sand empati: at sætte os selv i andres sted og dele en eksistens fuld af fred og harmoni. Det kommer til at kræve noget arbejde.

Referencer: 

-Luis Moya (2013) “Empatía, entenderla para entender a los demás”. A Coruña: Plataforma Actual

-Frans de Waal (2009) “The Age of Empathy: Nature’s Lessons for a Kinder Society”  New York: Three Rivers Press