Jeg har ingen sociale evner, hvad skal jeg gøre?

oktober 9, 2017

Selvom der ikke findes en klar definition af sociale evner, så taler alle om dem. Sociale evner består af nogle måder at opføre sig på, der hjælper os med at interagere med andre. Det er noget, vi plejer at lære ved hjælp af efterligning. Det er den måde, vi opfører os på omkring andre mennesker, og det kan observeres i den måde, vi opfører os på i et møde, eller når vi indleder en samtale med en fremmed.

Sociale evner er stærkt forbundet med psykologien og kan derfor behandles i terapi. Det første skridt er dog at have en klar forståelse af, hvad det er, før man kan sige, at man ikke har nogen. Der er ingen grund til at være så pessimistisk.

Hvad er sociale evner?

Sociale evner er blevet studeret i psykologien og er blevet analyseret i årtier. Faktisk stammer den første undersøgelse af emnet fra 1949. Takket være alle de års studier er vi nu i stand til at klassificere sociale evner i de følgende grupper:

  • Første gruppe: Her findes de mest basale evner som at lytte, starte og vedligeholde en samtale, udtrykke taknemmelighed, stille spørgsmål, introducere sig selv og andre, have en dialog, vise empati og give komplimenter.
  • Anden gruppe: Dette er avancerede sociale evner som at give og følge instruktioner, bede om hjælp, undskylde, deltage, udtrykke sin mening og overbevise andre.
  • Tredje gruppe: Dette er evnerne relateret til, hvordan vi føler. I denne gruppe findes genkendelse og udtryk af egne følelser, forståelse for andres følelser, vise omsorg, konfrontere andres vrede, være overbærende med sig selv og håndtering af frygt.
  • Fjerde gruppe: Dette er evnerne relateret til selvkontrol som at bede om tilladelse, hjælpe, dele, elske, forhandle, svare på jokes, forsvare sine rettigheder, undgå problemer med andre folk og undgå at skændes med andre.
  • Femte gruppe: I den sidste gruppe kan man finde evner, der hjælper med at håndtere stress, hvilket inkluderer at formulere og håndtere klager, at håndtere pinlige situationer, overtalelse, anklager og nederlag. At forsvare nogen, håndtere modsvarende beskeder, at forberede sig selv på en svær samtale og håndtere pres.
To veninder drikker kaffe sammen, griner og drager nytte af sociale evner

Empati og sociale evner

Igen står vi overfor et ord, vi måske ikke bruger særlig tit, men som vi oplever hele tiden. Empati har at gøre med forståelse, og hvad den anden person føler – i deres omstændigheder, fra deres synspunkt – og at handle derefter. Modsat det, som folk tror, så betyder det ikke, at “man skal behandle andre, som man selv vil behandles.” Folk ønsker heldigvis forskellige ting.

Ens empatiske evner afhænger ikke altid af, hvad man har lært. Det er heller ikke et medfødt kendetegn, som man har haft med sig fra fødslen. Det menes, at kvinder er mere empatiske end mænd, fordi de bliver nødt til at forstå, hvad deres børn har brug for, når de er små. Så det lader til, at kvinder har en mere udviklet følsomhed for social kontakt, da det var en vigtig faktor i naturlig selektion.

En mor trøster datter ved hjælp af sociale evner

At have empati med den anden person er det første skridt mod at få dem til at føle sig tilpas med interaktionen. Hvis man udvikler sine empatiske evner, vil man komme bedre overens med andre mennesker og være mere overbevisende. Man bliver bedre til at lytte, have mere motivation og være bedre til at forstå, hvad der sker med andre.

Hvordan er dine sociale evner?

Lad os lægge teorien til siden og komme igang med det praktiske. Dette er den mest komplicerede del, men det er det hele værd. Prøv de følgende teknikker til at blive mere social:

  • Læg mærke til stemmens tone, stillingen, blikket og endda tavsheden hos den person, du vil interagere med. Alt denne information er tilgængelig for dig. Derfor er det værd at vide, hvordan du kan bruge det til din fordel.
  • Overvej, hvad der måske motiverer den anden person. Hvad tror du, de ville gøre, hvis de havde et problem?
  • Få den anden person til at gøre sin del. Spørg “hvordan har du det?” og lad dem svare åbenhjertet. Vær interesseret i det, de siger.
  • Drag ikke dine egne konklusioner. Undgå sætninger som “dit problem er,” eller “du tog fejl i at..” Det vil få dem til at lukke af for dig, fordi de forventer en irettesættelse fra dig.
  • Omformuler dine ord og sætninger, sådan at den anden person føler sig forstået. “Jeg tror, at situationen påvirker dit humør.” “Det lader til, at du har en god grund til at være træt” osv.
  • Sæt dig selv i andres sko. Anstreng dig for at komme ud af din egen boble, og prøv at tænke som den person, du taler med i et øjeblik.

Hvis du forbedrer dine sociale evner, så vil du hurtigt bemærke, at dine forhold bliver bedre. Sæt pris på, hvor gode de bliver. Det vil ikke kun føre til forbedringer i dine sociale omgangskredse, men også hjælpe dig på arbejdet!