Hvad er tvangspræget personlighedsforstyrrelse?
Julio er en meget succesfuld mand på arbejdet. Han siger, at fra en ung alder har han kunnet lide at gøre tingene ordentligt, og at han ville bruge time efter time på at sikre sig, at hans opgaver og lektier var “gode nok.” Han definerer sig selv som organiseret, ordentlig og en perfektionistisk person.
Med hans egne ord: enten bliver tingene gjort perfekt, ellers bliver det slet ikke godt nok. Og så er du nødt til at vende tilbage til det. Han kan lide detaljer, og at ting er i harmoni, en rutine og vedvarenhed. Han synes, at hans måde at gøre tingene på er det, der har ført til den succes, han oplever i hans arbejdsliv nu, selvom han stadig ikke synes, at dette er nok.
Hvad er der galt med Julio?
Fra dette synspunkt tror man måske, at Julio – en succesfuld mand, set meget positivt på på arbejdet, hårdtarbejdende, organiseret – ikke har nogle problemer. Men virkeligheden er, at Julio’s personlighed skaber huller i andre dele af hans liv. Julio lider under det, der er kendt som en tvangspræget personlighedsforstyrrelse.
En person med denne type personlighed er defineret af deres forhøjede perfektionisme og deres behov for at kontrollere situationer. At være en perfektionist betyder ikke, at man vil og gør en indsats for at få tingene til at gå så godt som muligt. Dette ville være normalt og en god ting. I stedet er en perfektionist en person, der kræver, at alt, hvad de gør, skal være perfekt. Problemet er, at perfektion ikke eksisterer, så personen kan bruge flere timer og endda dage på at gøre noget, en anden person ville bruge meget mindre tid på eller ville have en tendens til at droppe eller udskyde af frygt for ikke at gøre det perfekt.
Deres higen efter perfektion får dem til aldrig at være glade for deres resultater, fordi de altid tror, at de kan gøre det bedre. Og som konsekvens producerer det et højt angstniveau i dem. Det får dem til at lide og ikke nyde det, de har opnået.
Tankegangen, disse mennesker har, bliver kaldt polariserede tanker. Det betyder altså, at tingene er sorte eller hvide, gode eller dårlige. Enten er du perfekt, eller også er du en fejltagelse. Og eftersom de aldrig opnår perfektion, på trods af deres succes, ender de med at se sig selv som fejltagelser.
Når higen er perfektionisme bliver altødelæggende
Folk med denne personlighed er ofte dedikeret ekslusivt til deres arbejde. De tager aldrig ferier, selvom deres chef vil have dem til det. Arbejde er deres prioritet, og de tager det ofte med hjem hver dag uden af afkoble eller gøre andre aktiviteter. Tydeligvis og på grund af denne opførsel forsvinder deres sociale og romantiske forhold, eftersom fritidsaktiviteter ikke længere er i deres planer, og hvis de deltager i dem, føler de sig dårligt tilpas, og som om de spilder tiden.
Forhold med kollegaer er også besværlige, eftersom de ikke er i stand til at uddelegere arbejde til andre eller acceptere hjælp udefra, fordi de ikke tror, at andre er gode nok til det.
Som det kan udledes af disse kendetegn, er den centrale overbevisning for disse mennesker behovet for at gøre tingene perfekt og den intense frygt og angst for at fejle eller for at lave fejl.
Hvad kan Julio gøre?
Det er sandt, at personlighedsforstyrrelser er svære at ændre på. Men psykoterapi kombineret med meditation kunne hjælpe disse patienter.
Først ville det være nødvendigt at arbejde på de fejlagtige overbevisninger omkring perfektionisme og kontrol. Målet for disse mennesker er at lære, at perfektion er et uvirkeligt koncept. Det findes ikke, og at forpligte sig selv til at opnå noget, der ikke eksisterer, vil kun bringe angst og frustration. Hvilket får os til at lide, være aggressive og fjendtlige eller distancere os fra vores omverden og isolere os selv følelsesmæssigt.
Personen er nødt til at lade sig selv lave fejl. At lave fejl er menneskeligt, og eftersom vi er mennesker, kan og burde vi lave fejl. At lave fejl tillader os at lære og vokse i ethvert aspekt af vores liv. Det betyder intet mere end det. At se en fejl som en absolut fejltagelse er også uvirkeligt. Og derfor burde vi hjælpe personen med at ændre den opfattelse og være mere rationel.
Hjælpen kan komme udefra
At lære at nyde sociale forhold og fritidsaktiviteter er også essentielt. Disse mennesker føler, at det at nyde fritid og deltage i aktiviteter, der ikke er relateret til arbejde, er unødvendigt. Men sandheden er, at alle i verden har brug for at slappe af, afkoble og optage energi for at kunne præstere bedre.
Når de er de mennesker, de er, føler de sig også fysisk og psykisk udmattede. Derfor burde vi arbejde på disse idéer med dem, så de forstår, at der er tid til det hele, og at afslapning er nødvendigt for fysisk og psykisk velvære.
Mennesker med denne personlighed burde spørge sig selv, “Hvad er det værste, der kunne ske for mig, hvis jeg fejlede i denne opgave?” At tænke på det kan hjælpe os med at indse, at mange gange former vi tanker og billeder i vores sind af katastrofer og dramaer, der i sidste ende slet ikke eksisterer.
Den angstfyldte hjerne tænker altid, at noget værre vil ske end det, der rent faktisk sker. Det forårsager unødvendig lidelse, hvilket gør det så meget sværere at løse problemer.
Billede: http://amaltiempobuenapsique.com/2012/10/01/combate-el-perfeccionismo/