Emotionsfokuseret familieterapi (EFFT)

Er din familie modstandsdygtig, eller har den et ret stift mønster i forhold til enhver forandring? Den måde, hvorpå de enkelte familiemedlemmers vanskeligheder og behov og eventuelle forandringer håndteres, er afgørende for familiens trivsel og styrke eller dysfunktionalitet og uro.
Emotionsfokuseret familieterapi (EFFT)
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 15 oktober, 2022

Er du nået til et punkt, hvor du ikke ved, hvordan du skal tale med dine børn? Har du længe oplevet et kompliceret forhold til dine forældre? Måske kan emotionsfokuseret familieterapi (EFFT) hjælpe dig. Faktisk er familiesystemer ofte både komplekse og kaotiske og kan være en af de mest almindelige kilder til stress. Der er nogen, der frygter, at visse bånd måske næsten er gået tabt på grund af konflikter og spændinger.

Der findes imidlertid nogle terapeutiske tilgange, der har til formål at undgå angst, skænderier og cyklusser af negativ interaktion, som æder og udsletter hengivenhed. Emotionsfokuseret familieterapi (EFFT) søger faktisk at reparere disse gnidninger og problematiske bånd ved at arbejde på følelser, empati og tilknytningsstile.

Ændring af relationerne i en familie i krise kræver navigation i mere end én følelsesmæssig blokering. Der er nag, uopfyldte behov, vrede, ensomhed og uoverensstemmelser, der forårsager vrede og mistrivsel. Derfor skal terapeutens arbejde nå frem til disse smertefulde kerner og give strategier til at genvinde sikkerhed, harmoni og tilhørsforhold.

Enhver familie, der har problemer med deres teenagebørn, kan have gavn af denne type terapi.

Terapeuter, der er specialiseret i emotionsfokuseret familieterapi, bruger tilknytningsteori som et kort til at opdage de dysregulerede mønstre, der forårsager problemer.
Papirsklip af familie

Emotionsfokuseret familieterapi ser på forældre-barn-problemer gennem tilknytning.

Emotionsfokuseret familieterapi (EFFT)

Denne terapi integrerer to terapeutiske tilgange: Humanistisk og systemisk. Denne teoretiske ramme gør det lettere at forstå, hvordan en familie opbygger sine erfaringer og at analysere dens interaktionsmønstre. I dynamikken mellem forældre og børn er der nemlig flere faktorer, der spiller ind og er i stand til at skabe balance og også dysfunktionalitet.

Det betyder, at hvis forældrene søger hjælp til et barns udfordrende adfærd, vil psykologen ikke udelukkende fokusere på det urolige barn. For at forstå enhver familiekonflikt skal perspektivet faktisk være globalt og ikke reduceret.

Kun på denne måde er det muligt at analysere alle interaktionerne i den kerne af mennesker, der udgør dette sociale mikrosystem. Et system, der ofte er fyldt med problemer, som forældrene selv ikke forstår.

Målet med denne terapeutiske tilgang er at hjælpe børnene med at komme i kontakt med deres forældre og omvendt. For at dette kan lade sig gøre, skal eventuelle negative cyklusser i interaktionen afbødes. Desuden skal der skabes bånd, der understøttes af sikkerhed, beskyttelse, værdsættelse og gensidig anerkendelse af medlemmerne.

Lad os se på de grundlæggende søjler, der understøtter denne terapi.

Når børn ikke har tillid til deres forældres følelsesmæssige tilgængelighed, opstår der problemer.

Opsporing, forståelse og bearbejdning af underliggende følelser

Der er en væsentlig opgave, som skal udføres af en psykolog med speciale i EFFT. Familiens medlemmer skal komme i kontakt med deres indre fornemmelser, følelser og behov. Det er nemlig almindeligt, at de i stilhed slæber frustrationer, bekymringer, vrede, frygt, ønsker og sorg med sig.

Forældre og børn skal lære at verbalisere deres følelser. Kun når de får adgang til disse primære tilstande, forstår dem og bearbejder dem, vil deres angst blive mindre. Desuden er det vigtigt at fremme empati mellem familiemedlemmerne. For at forstå og indstille sig på deres virkelighed letter nemlig forståelsen, samtalen og nærheden.

Find ud af hvilken tilknytningsstil, der dominerer familiestrukturen

Et af målene med EFFT er at få oplysninger om kvaliteten af tilknytningen mellem forældre og børn. Når et barn opfatter en forvrænget respons på dets behov for hengivenhed og bekræftelse, opstår der problemer. Manglende sund tilknytning giver nemlig anledning til dårlig kommunikation, vrede følelser fra børnenes side, manglende empati fra forældrenes side osv.

I en familie er der mange skjulte realiteter, som ikke kommunikeres.

Hvilke færdigheder kan man lære med emotionsfokuseret familieterapi (EFFT)?

Forskning udført af City University of New York (USA) viser, at denne type terapi er ideel til familier med teenagebørn. Der er også stor empirisk støtte for dens effektivitet i forbindelse med behandling af alt fra barndomsforstyrrelser til perioder med stor stress og familieturbulens.

Der er flere færdigheder, som familiemedlemmer kan lære af terapeuter, der er uddannet i EFFT.

  • De lærer at kommunikere med deres børn eller forældre. Selv om de måske er dygtige til at konversere og indgå aftaler med venner eller kolleger, men når det drejer sig om familien, ændres alting. Det ændrer sig, fordi der er forvirrede følelser og negative reaktionsmønstre, der er blevet kroniske over tid.
  • De lærer at holde op med at tildele skylden og begynde at lede efter løsninger.
  • De sætter sig selv i stand til god følelsesmæssig håndtering. Derfor kan de mildne konflikter og bygge broer af forståelse.
  • De skaber mere positive interaktionsmønstre.
  • De føler sig mere forbundet, forstået og trygge. Faktisk opdager de, hvordan de kan udtrykke deres behov, og hvordan de holder op med at beskylde hinanden. Desuden er de i stand til at skabe mere plejende scenarier med empati og hengivenhed.
Forældre i terapi

Emotionsfokuseret familieterapi forbedrer den følelsesmæssige kommunikation mellem medlemmerne.

De tre faser af emotionsfokuseret familieterapi

Emotionsfokuseret familieterapi er en effektiv og kortsigtet psykologisk strategi. I gennemsnit opnås vellykkede resultater med mellem fire og 12 ugentlige sessioner på en eller to timer. Hver familie har naturligvis sine egne særpræg, men der opnås normalt gode resultater med tre specifikke faser:

1. Mindsket familiestress

  • Psykologen vil identificere de negative interaktionsmønstre, der dominerer familien.
  • De får oplysninger om den dominerende type tilknytning mellem familiemedlemmerne.
  • De identificerer de følelser, der er årsag til problematiske interaktioner.
  • De vil give strategier til familien for at frigøre disse ukontrollerede følelser og iværksætte mere positive interaktioner.

2. Omstrukturering af familieforholdet

  • Terapeuten hjælper hvert medlem med at opdage deres behov og forklare dem for deres forældre eller børn.
  • De fremmer en sund tilknytningsstil blandt familiemedlemmerne.
  • De hjælper med at omstrukturere familieforholdet og overfører strategier til at fremme støtte, forståelse og opmærksomhed på hvert enkelt familiemedlems behov.

3. Konsolidering

Når familieforholdet forbedres, kan der opstå nye problemer eller udfordringer, som skal løses. Men disse små kriser kan nu gribes an fra en mere sikker position. Det skyldes, at forældre og børn har lært at udtrykke og tale om deres følelser og behov. Derfor er det eneste, der er tilbage, at konsolidere de positive mønstre lidt mere.

Afslutningsvis kan man sige, at der er mange familier, der er i fare for at glide fra hinanden. Nogle forældre opgiver deres børn, og børnene afskærer kontakten til deres forældre. Det er en trist, men almindelig virkelighed. Derfor er det interessant at vide, at der findes gyldige og berigende strategier til at forhindre disse begivenheder i at ske.

Emotionsfokuseret familieterapi giver familiemedlemmerne mulighed for at kunne løse de udfordringer, de står over for. Det er en tilgang, der validerer, ledsager og tillader blomstring i mange aspekter.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Furrow, J. L., & Palmer, G. (2019). Emotionally Focused Family Therapy (pp. 879-884). Springer International Publishing.
  • Johnson SM, Bradley B, Furrow J, et al. Becoming an Emotionally Focused Couple Therapist; the Workbook. New York: Brunner-Routledge; 2005
  • Palmer, G., & Efron, D. (2007). Emotionally focused family therapy: Developing the model. Journal of Systemic Therapies, 26(4), 17-24.
  • Stavrianopoulos, K., Faller, G., & Furrow, J. L. (2014). Emotionally focused family therapy: Facilitating change within a family system. Journal of Couple & Relationship Therapy, 13(1), 25-43.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.