EMOTION: Et program for børn med angst og depression
Følelser spiller en central rolle i angst- og humørsygdomme. Det er dog almindeligt at finde begge kliniske enheder grupperet under paraplybetegnelsen følelsesmæssige lidelser. Denne idé understøttes til dels af forsøg på at finde en fælles forklaringsmodel. Det er sådan, at transdiagnostiske behandlinger eller transdiagnostiske interventioner fødes. En sådan intervention er EMOTION-programmet.
Hvis vi skulle lægge alle de kliniske enheder sammen, der optræder i de forskellige klassifikationssystemer for angst- og humørsygdomme, ville vi ende med et tal tæt på 400. Det er ikke overraskende, at en så bred vifte udgør alvorlige vanskeligheder, når det drejer sig om at fastslå deres ætiologi, gyldighed og pålidelighed.
Når det er sagt, ved vi, at der findes specifikke behandlinger for visse lidelser, f.eks. depression, som også reducerer symptomerne på andre lidelser, f.eks. angstlidelser.
Transdiagnostik
Når en person lider af depression og angst på samme tid, kaldes det komorbiditet. Bag fænomenet ligger en specifik faktor, der forklarer dets forekomst.
Dette er tesen om transdiagnosticering. Den hævder, at forskellige lidelser har specifikke mekanismer til fælles. Det er ofte tilfældet i forbindelse med angst- og stemningsforstyrrelser.
Kognitive bias: En transdiagnostisk mekanisme
En af de mekanismer, der kan forklare oprindelsen og vedblivelsen af følelsesmæssige forstyrrelser, er kognitive bias. De udgør forvrængede måder at behandle information på. Ifølge Fonseca (2021):
- Mennesker med angst har flere kognitive bias. De fokuserer også mere af deres opmærksomhed på truende stimuli.
- De forskellige angstlidelser differentieres efter kognitive bias og typen af trussel. For eksempel koncentrerer personen sig ved generaliseret angstlidelse om fremtidige bekymringer. På den anden side fokuserer OCD-patienter på påtrængende tanker og panik over følelser af angst.
- Kognitive forvrængninger, der fokuserer på tab, er risikofaktorer for depression. Hukommelsesforvridninger og kausalitetstilskrivninger forekommer også ved depression.
Når de står over for en stressende stimulus og under omstændigheder, hvor de er sårbare, foretager ængstelige personer en fortolkning af truslen. For eksempel tror de enten, at den vil angribe dem, eller at de vil blive ladt i fred. Dette kan udløse normale følelsesmæssige reaktioner i form af angst eller tristhed.
Kognitive fordomme er forbundet med den måde, hvorpå vi er opmærksomme på, fortolker og håndterer disse reaktioner, samtidig med at vi gennemfører strategier til følelsesmæssig regulering.
“Den rolle, som kognitive forvrængninger spiller, er afgørende for forekomsten af følelsesmæssige forstyrrelser i barndommen og ungdommen.”
– Muris –
Følelsesregulering
Ifølge Nolen-Hoeksema består “følelsesregulering af de processer, som mennesker udvikler for at modulere deres følelser og dermed reagere på krav fra omgivelserne”. Der findes fire vigtige strategier til følelsesregulering: Rumination, undertrykkelse, deaktivering og undgåelse. Men hvordan hænger de sammen med angstlidelser og depression i barndommen?
- Rumination og undgåelse er hyppige. De er tilbagevendende udløsende faktorer for angst- og depressive symptomer.
- Betydningsfulde kliniske billeder, såsom depression eller angstlidelser favoriserer copingstrategier. For eksempel rumination eller undgåelse.
Indførelse af kognitiv adfærdsterapi til behandling af angstsymptomer i barndommen udøver også en beskyttende effekt mod fremkomsten af depression i ungdomsårene.
EMOTION: Et program for børn med angst og depression
EMOTION-programmet er en form for intensiv behandling i 20 gruppesessioner. Det er beregnet til børn mellem 8 og 13 år, der viser symptomer på angst og/eller depression. Der afholdes to sessioner om ugen. De varer mellem 45 og 60 minutter.
Målet er, at børnene skal tilegne sig en bred vifte af færdigheder, også selv om de går glip af en session. Terapien foregår i skolen. Forældrene spiller dog også en vigtig rolle og deltager i nogle sessioner.
I EMOTION-programmet begynder alle sessioner med en dialog om de positive begivenheder, der er sket siden det sidste møde. Terapien er opdelt i to blokke på ti sessioner.
De første ti sessioner
I de første ti sessioner lærer børnene færdigheder til at håndtere deres symptomer på angst og depression:
“Metaforen om solbriller giver os mulighed for at forstå, hvordan negative følelser kan ændre de fortolkninger, vi foretager i forskellige situationer.”
-Fonseca-
- Session et. Den søger at fremme gruppens sammenhængskraft (ca. seks børn) gennem forskellige dynamikker. Terapeuten definerer reglerne og påpeger vigtigheden af at lave lektier. De begynder med at bruge metaforen om følelsesmæssige solbriller.
- I session to forklarer terapeuten med metaforen om de tre c’er (fange, kontrollere og ændre, som på engelsk kaldes catch, control og change), hvordan tanker, følelser og handlinger er relateret til hinanden. De bruger et følelsestermometer. Med dette tildeler børnene en værdi til de følelser, de føler, baseret på deres intensitet. F.eks. ville nul være “ingen intensitet i følelsen”, mens fem ville være “ekstremt stærk”.
- I session tre præsenterer terapeuten metaforen om den følelsesmæssige detektiv. Målet er, at børnene skal være i stand til at opdage forbindelserne mellem de fysiske fornemmelser, de oplever, og deres følelser og adfærd.
- I session fire opstiller barnet specifikke og personlige mål.
- Session fem, syv, otte og ni fokuserer på udvikling af problemløsningsfærdigheder og -strategier. Børnene gennemfører dette med konkrete eksempler, som de arbejder med i gruppen.
- Session seks fokuserer på kognitiv omstrukturering. Børnene gennemfører dette ved at forbinde deres tanker og følelser.
- I session ti opstiller barnet specifikke og personlige mål.
Ved hjælp af metaforer kan børnene bedre forstå indholdet af terapisessionerne.
De sidste ti sessioner i EMOTION-programmet
I de sidste sessioner (fra 11 til 20) udfører børnene kognitive omstrukturerings- og eksponeringsøvelser. Disse er fokuseret på den række specifikke problemer, som hvert barn viser. I den tolvte session introducerer terapeuten den sidste metafor: Skraldemonsteret.
De bruger skraldemonstermetaforen som en analogi for negativ selvdialog. Dermed kan børnene antage et mere distanceret perspektiv på problemet. I realiteten eksterioriserer de deres negative tanker, omslutter dem og giver dem et udseende som et monster.
Samtidig gør dette det muligt for barnet at debattere og sætte spørgsmålstegn ved dem. For at forbedre deres sindstilstand udfører de desuden adfærdsaktiveringsøvelser.
EMOTION-programmet er uden tvivl lovende. Efter at have gennemført en intervention af denne type har man nemlig fundet betydelige reduktioner i de symptomer, der klassisk er blevet forbundet med angst og depression.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Pedrero, F. E. (2022b). Manual de Tratamientos Psicológicos. Infancia y Adolescencia. Pirámide.
-
Bozal, R. G., Escandón, C. L., Márquez, P. G. O., & Díaz, N. S. (2014). Inteligencia emocional en el currículo de educación infantil: propuesta didáctica de las competencias emocionales. International Journal of Developmental and Educational Psychology, 623, 617-629.
-
Sandín, B., Chorot, P., & Valiente, R. M. (2012). Transdiagnóstico: nueva frontera en psicología clínica= Transdiagnostic: a new frontier in clinical psychology.