Humørforstyrrelser - ud over depression

12 december, 2019
Humørforstyrrelser er heterogene og ikke kun et spørgsmål om personer, som er "triste". Selvom der er ligheder, kan de forskellige lidelser føre til meget forskellig smerte.

Der findes en lang række depressive lidelser, som kan kategoriseres som humørforstyrrelser. De forskellige typer af depression inkluderer dystymi og præmenstruelt syndrom. Overordnet set er de forskellige diagnoser det førstes kridt hen imod en passende intervention.

Selvom de fleste af os tænker depression som én tilstand, findes der mange slags humørforstyrrelser. I denne artikel vil vi forsøge at adskille og uddybe nogle af dem, man ofte glemmer: Humørforstyrrelser, der er anderledes end svær depression (som er den slags, man oftest hører om).

Kvinder og depression: Ulykkelig kvinde med lukkede øjne

Ifølge data vil én ud af fem – 10-16 procent af befolkningen- lide af depression eller humørforstyrrelser i løbet af deres liv. Næsten 4 procent af disse personer vil leve med denne lidelse gennem hele livet. Dette fænomen er kendt under navnet dystymi, og vi vil diskutere dette herunder.

Forskellene er også identificeret baseret på variabler. Der er to kvinder for hver mand, som har en depressiv lidelse. Når vi ser på befolkningsgrupper med størst risiko for humørforstyrrelser, finder vi plejepersonale og voldsofre.

Depressiv lidelse kan komme når som helst i livet. Faktisk findes der mange depressive børn. Dog er forekomsten hovedsageligt centreret i alderen mellem 25 og 45.

Varigheden af en depressiv lidelse kan variere alt efter personen og miljøet. Nogle humørforstyrrelser varer i flere år, mens andre kan opstå spontant.

Pige, der krammer bamse, illustrerer humørforstyrrelser hos børn

Store humør-episoder

Den første forstyrrelse, som viser sig, er episode med stor depression. Dette, sammen med svær depression, er de mest kendte typer af depression. Nøglen til at diagnosticere humørforstyrrelser er at specificere, hvorvidt kriterierne for svær depression er til stede og hvor længe det har varet. 

Den grundlæggende karakteristik af en svær depression er, at personen over en periode på mindst to uger viser et deprimeret humør, manglende interesse og lille eller ingen lyst til at udføre dagligdagens aktiviteter. Det kan manifestere sig gennem følelse af tristhed, irritabilitet, vrede osv.

Dermed skal man lide af fem eller flere af følgende symptomer for at blive diagnosticeret med svær depression:

  • Depression
  • Manglende interesse i aktiviteter, som man som regel nyder
  • Vægttab eller vægtøgning
  • Søvnløshed eller narkolepsi
  • Tab af energi
  • Lavt selvværd
  • Kognitive problemer
  • Selvmordstanker

Disse er diagnosekriterierne ifølge DSM-5.  ICD-11 har tilføjet tab af selvværd og fremkomsten af to eller tre basale symptomer på depression: Depressivt humør, tab af interesse og manglende energi. Hvis man har to af disse, vil man kunne blive diagnosticeret med episoder med mild depression. Har man alle tre, er der tale om en moderat depression.

Humørforstyrrelser – gentagende depressive perioder

Mand med hoved hvilende på knæ oplever humørforstyrrelser
Alvorlig depressionslidelse er en af de mest almindelige humørforstyrrelser. Denne type depression indeholder stort set alle symptomerne på svær depression, og dog er noget ved at ændre sig.

Varigheden af visse symptomer eller karakteristika ved lidelsen er yderst relevant i psykologien, eftersom tid kan have betydning for, om der er tale om den ene eller den anden diagnose.

Dermed vil en svær depression diagnosticeres, når mindst to perioder med svær depression har manifesteret sig igennem en persons sygdomshistorie. Mellem disse perioder skal der være mindst to måneder uden depression, hvis kriterierne for svær depression skal mødes.

I ICD-11, for eksempel, siger man, at de to måneder skal være uden depressive symptomer. Hvis der er det, skal diagnosen være en anden.

Derfor er en person med svær depression ikke én, som har depressive symptomer 365 dage om året. Der er intervaller imellem, hvor disse symptomer ikke manifesterer sig. Derved er det ikke et kontinuum. Denne slags depression kan have et mønster efter årstiden, så vi kender det som sæsonrelateret affektiv lidelse.

Det betyder, at der er specifik svær depression, som hænger sammen med visse årstider, hvor man ser, at efterår og vinter har den største effekt på humøret.

Dystymi – depressionen, som bliver ved

Vi kan definere dystymi, eller vedvarende depressiv lidelse, som et kronisk mønster af adfærdsforstyrrelser karakteriseret ved et dårligt humør. Dette humør er kontinuerligt, hver dag og har en varighed på mindst to år.

For at få diagnosen, dystymi, skal en person leve med et ubalanceret eller depressivt humør det meste af tiden og have disse symptomer i minimum fem måneder uafbrudt. Det betyder, at de depressive symptomer og dårlige humør ikke er sæsonbetinget, som det ses ved svær depression.

DSM-5 kombinerer på en eller anden måde dystymi med svær depression, idet de siger, at de to kan optræde sammen. Faktisk kan svær depression føre til dystymi.

Person sidder i mørke og holder om sine ben

Destruktiv adfærdsforstyrrelse

Denne lidelse er inkluderet i humørforstyrrelser på grund af risikoen for fejldiagnose. En af grundene til denne inklusion er at undgå potentiel fare for en høj rate af børn, som er blevet diagnostiseret og fejlbehandlet for bipolar lidelse.

Denne humørforstyrrelse skal diagnosticeres i alderen 6-18 år, hverken før eller efter. Symptomerne begynder at ses, før barnet er ti år gammelt.

Destruktiv adfærdsforstyrrelse refererer til alvorlige og gentagende vredesudbrud, som giver sig til udtryk enten verbalt eller gennem opførsel. Intensiteten og varigheden af disse udbrud svarer ikke til situationen eller provokationen og stemmer ikke overens med personens udviklingstrin.

Et barn med denne forstyrrelse vil opføre sig, som om det var yngre og med et lavere niveau af følelsesmæssig styring. 

Det største problem, der rejses af denne kontroversielle lidelse, er relateret til etablering af en klar differentiel diagnose. Der er for mange lidelser, som deler mange symptomer, og derved bliver det forvirrende.

Præmenstruelt syndrom

Dette er en lang række adfærds- og følelsesmæssige ændringer, som viser sig hos nogle kvinder i løbet af deres menstruationscyklus. Symptomerne på PMS er:

  • Intens følelsesmæssig labilitet (øget sensitivitet, humørsvingninger osv.)
  • Irritabilitet og vrede
  • Depression og selvhad
  • Angst
Kvinde med PMS ligger på seng

Der er ligeledes sekundære symptomer som sløvhed, manglende interesse eller søvnløshed. Disse symptomer skal vise sig i de fleste menstruationscyklusser og forsvinde en uge efter menstruation. Som regel begynder symptomerne få dage efter menstruationsstart.

Konklusion om humørforstyrrelser

Humørforstyrrelser er heterogene og ikke kun et spørgsmål om personer, som er “triste”. Selvom der er ligheder, kan de forskellige lidelser føre til meget forskellig smerte og, hvad der er vigtigst, til forskellig behandling.

Det er nødvendigt at kunne skelne mellem dem for at kunne yde  den rette behandling og se resultater. Hvis man feks. skal være sikker på, at en svær depression ikke er dystymi, må man starte med en god diagnose, som imødekommer hver enkelt persons specielle behov.