Ekkoisme: Når du foretrækker ikke at blive bemærket

05 oktober, 2020
Ekkoister er essentielt modsat narcissister, der elsker at være opmærksomhedspunkt. Folk med ekkoisme viger tilbage fra rampelyset og foretrækker ikke at blive bemærket. Læs med her for at lære mere!

Termen “ekkoisme” er blevet populær i løbet af de sidste par år. David Dean, en amerikansk psykoanalytiker, introducerede termen i 2005. Ekkoisme beskriver folk, der ikke er i stand til at acceptere komplimenter. De tilegner sig andres præferencer i stedet for at udvikle deres egne. De kan derudover ikke bede om hjælp.

Ligesom ethvert andet træk, hvis en person udviser tilbøjelighed til ekkoisme, vil vedkommende være til stede, lige meget, hvem han eller hun bruger tid med. Ekkoister bliver dog ofte tiltrukket af narcissistisk adfærd.

Det skyldes, at det gør det muligt for ekkoister at falde i ét med baggrunden, hvis de er sammen med nogen, der tager al pladsen i rummet. Når narcissister bliver voldelige, bebrejder ekkoister ofte sig selv for deres dårlige behandling.

Ekkoisme er et træk, ikke en lidelse. Det er nemmere at forstå, hvis du opfatter det som en overlevelsesstrategi. Ekkoister går gennem livet, tænkende, at hvis de ønsker at føle sig sikre og elsket, er de nødt til at bede folk om så lidt som muligt og give alt, hvad de kan.

At blive i skyggerne

Ifølge Dr. Craig Malkin, psykolog, forsker og forfatter af Rethinking Narcissism, er ekkoisme den intense frygt for at virke narcissistisk på nogen måde. I kontrast til narcissister, der tiltrækker opmærksomhed og ønsker at føle sig specielle, er ekkoister bange for speciel opmærksomhed.

Malkin og hans kollegaer har fundet ud af, at ekkoister har en tendens til at være enige i udtalelser, såsom; “Jeg er bange for at blive en byrde” eller “Når folk spørger mig om mine præferencer, har jeg en tendens til at føle mig fortabt”.

I den mest ondartede form kan ekkoisme føre til underdanighed (hæmning af sine udtryk af tanker og ønsker). I den mest ekstreme form får det individer til at opgive deres stemme helt. Det kan også føre til komplet isolation.

Ekkoisme slår rødder i barndommen

Forskere har stadig ikke fundet årsagen til ekkoisme. De fleste eksperter er dog enige om, at opdragelsen spiller en afgørende rolle for dets udvikling.

Ekkoister virker til at være mere emotionelt sensitive end de fleste folk. I den forbindelse, hvis et emotionelt sensitivt barn har en forælder, der bringer skam over ham eller hende eller straffer ham eller hende for at udtrykke sine behov, vil vedkommende formentlig kæmpe med ekkoisme, når han eller hun vokser op.

Hvis barnet har en narcissistisk forælder, der altid indfører sin vilje, vil det være svært for dette barn at lytte til eller kende sine egne tanker og ønsker.

Den samme oplevelse kan også skabe en narcissist, der gentager sin forælders adfærd, fordi vedkommende tror, han eller hun er mere speciel og vigtig end andre folk. Indtil nu ved eksperter ikke, om et medfødt aspekt afgør, om et barn vil udvise træk på narcissisme eller ekkoisme.

Det er dog vigtigt at vide, at det ikke er alle børn med narcissistiske forældre, der bliver ekkoister. Ligeledes er det ikke alle ekkoister, der har selviske forældre.

Modsat hvad du måske tror, er ekkoister ikke nødvendigvis passive. Faktisk forsøger de fleste af dem aktivt at opdage og følge det, andre folk har brug for.

Ekkoister kan også være gode til at lytte, men de føler sig mindre komfortable med at åbne op for andre folk. Det er på grund af deres frygt for at blive en byrde, der forhindrer deres evne til at kommunikere.

Kultur og køn

Mænd er mindre tilbøjelige til at gå i terapi for ekkoisme. Eksperter mener, det skyldes, at de skammer sig eller føler sig svage eller ikke maskuline. I kulturer, hvor køn og status bærer mere vægt i magtforhold, er ekkoisme og narcissisme ofte mere synligt. Det virker til at være den naturlige orden af ting.

Mange kvinder mener, at det er farligt at bede om mere i deres forhold og at hævde dem selv. En emotionelt misbrugende far, der har gjort det usikkert for en kvinde at udtrykke sig selv, kan skabe denne tankegang.

Det største problem er, at det som regel anses for positive træk at være meget socialt tilpassende og konstant være opmærksom på andre folks behov. Ekkoister har dog ofte lært at overleve ved at ignorere deres egne behov og følelser.

Den kulturelle faktor

I nogle kulturer anses det for passende at lide i stilhed. I andre rynkes der på næsen af at bede om hjælp. Ekkoisme kan også være en refleksion af en form for hjernevask. Det giver en forklaring på visse politiske kontekster, hvor individer engagerer sig i skadelig adfærd på vegne af en magtfuld person eller organisation.

Kvinde, der tænker i sofa

Hvordan man adresserer ekkoisme

Idéen om, at du bør have disse tendenser under kontrol, er kompleks, da mange af de processer, der påvirker ekkoisme, er ubevidste. De er ofte en måde, hvorpå børn kan etablere dem selv.

At tage i terapi for at analysere, hvad der sker, kan gøre det muligt for dig at analysere, hvor din ekkoisme kommer fra. I den forbindelse er en del af det, terapi tilbyder, muligheden for at udforske smertefulde følelser og minder i et sikkert, støttende rum. Det er din mulighed for at forstå, at dit barndomstraume ikke var “normalt”.

Slutteligt, hvis du har svært ved at sige din mening, kan terapeuter inkorporere visse elementer i dine sessioner for at sikre, at du føler dig mere sikker. Ydermere er kreativ skrivning og digtning fremragende værktøjer, der kan hjælpe dig med at finde din stemme.

Hvis denne artikel ræsonnerer med dig eller nogen, du kender, skal du ikke tøve med at søge professionel hjælp.

BYINGTON, C. (2004) La Construcción Amorosa del Saber. Fundamento y Finalidad e la Pedagogía Simbólica Junguiana. Sáo Paulo: W11 Editores

BYINGTON, C. (1988) Dimensiones Simbólicas de la Personalidad. Sao Paulo: Atica