Drivkraften i undervisningen

I uddannelse er det afgørende at forstå et fag i dybden.
Drivkraften i undervisningen

Sidste ændring: 10 juni, 2021

Vi er nødt til at medtænke drivkraften i undervisningen. Et uddannelsessystem, der hjælper elever med at klare opgaver og overvinde deres udfordringer, er nødvendigt for at have kvalitet i undervisningen. For at kunne give en undervisning med kvalitet er vi nødt til at analysere de motiverende aspekter.

Den store forskellighed mellem personer er det første element, vi er nødt til at tænke på, når det handler om drivkraften i undervisningen. Med andre ord så har hver enkelt elev særskilte motiver og motiverende processer. Af den grund findes der ikke en magisk strategi til at motivere alle elever ens.

I denne artikel vil vi forklare tre aspekter, der skal tænkes på, når det drejer sig om drivkraften i undervisningen. Disse aspekter er interesse, selvhjulpethed og orientering mod et mål.

Drivkraften i undervisningen baseret på interesse

Hvor interesseret en elev i skolen er i et fag er et afgørende aspekt. Ved mange lejligheder har vi en tendens til at undervurdere denne variabel. Vi lægger især vægt på, at det, der er meget vigtigt, er elevens indsats for at lære sammen med deres robusthed. Men det er en alvorlig fejlslutning.

Hvis indholdet er kedeligt og trættende, vil den indsats, som eleven gør sig, være uproduktiv i det store hele. Hvis faget på den anden side er interessant, vil eleven opfatte sin egen indsats som noget positivt og tilfredsstillende.

Glade og motiverede elever

Det er vigtigt at anse interesse i forbindelse med drivkraften i undervisningen fra to sider. Vi kan rette interessen mod den individuelle og mod en hel gruppe.

Interesse i den individuelle er jo klart hos den enkelte elev. Hvis et fag i skolen fanger eleven, vil det forbedre hans eller hendes præstation. Dette sker især, fordi interesse fremmer undersøgende adfærd og konstruktiv tænkning i forbindelse med et emne, der er interessant.

Interesse på gruppeniveau er anderledes. Hvordan sørger vi for at gøre emnet mere interessant? John Dewey hævdede, at fag ikke blev mere interessante, hvis du fyldte dem med irrelevante detaljer. For at et fag kan blive interessant, skal læreren hjælpe eleverne med at forstå dets kompleksitet.

Generelt elsker folk at forstå ting. Derfor opstår der et problem, hvis undervisningen ikke er passende, og som en konsekvens vil eleven ikke forstå faget. Når dette sker, vil den information, de lærer, være meningsløs og uden interesse.

Drivkraften i undervisningen baseret på selvhjulpethed

Vi forstår selvhjulpethed som en forventning eller personlig bedømmelse af ens egen evne til at udføre en opgave. Med andre ord handler det om, hvor vidt en person tror på, at de er kompetente eller ej.

Med dette i baghovedet er det vigtigt, at man ikke forveksler begrebet selvhjulpethed med selvtillid. Det første handler om en bestemt vurdering af en bestemt opgave, mens det sidste er en generel forestilling om ens egne kvaliteter og evner.

Et højt niveau af selvhjulpethed hjælper med at fremme en elevs motivation til at lære nyt. Dette sker, fordi det, at være god til noget, får folk til at føle sig godt tilpas. Derimod kan lavt niveau af selvhjulpethed virke negativt på ens motivation.

Vores hjerne kan i særdeleshed fungere som en selvforsvarsmekanisme til at holde vores selvtillid højt. Derfor mister elever interessen i de ting, som de ikke er gode til, eller som de ikke føler, at de har de fornødne evner til at klare.

Fejl i vores uddannelsessystem

En af de største fejl i vores uddannelsessystem er, at vi lægger stor vægt på henholdsvis fejl og belønning af succes. Vi skal huske på, at ved at straffe fejl og misforståelser, bliver det straffen, der kommer i fokus. Derfor kan det være med til at give et hak i ens selvhjulpethed.

Hvis vi derimod belønner succes på et konkurrerende niveau (John fik den bedste karakter i klassen, I kan alle lære af ham) kan vi få de andre elever til at føle sig dårlige, og det kan påvirke deres selvhjulpethed.

Derfor er det bedst at fremme elevens selvhjulpethed, hvis man vil styrke eleven. Desuden bør man lave test, der evaluerer succes baseret på elevens personlige fremskridt.

Orientering mod mål

Orientering mod mål er den retning, som elevens motivation tager. Med andre ord er det grundene til, at eleven udvikler sin adfærd mod at lære. Vi skal huske på, at motivationen vil ændre sig alt efter disse årsager.

Vi kan skelne mellem tre forskellige mål:

  • Præstationstilgang: I denne kategori vil de elever, som forsøger at få de bedste karakterer, skille sig ud.
  • Præstationsundvigende: Her kan vi finde de elever, der forsøger ikke at blive de dårligste eller undgår fiasko.
  • Kompetencebaseret: Det henviser til de elever, der forsøger at forstå et fag i dybden, så det bliver brugbart for dem.
En lærer hjælper en gruppe elever

Der er andre fejl i vores uddannelser på disse områder. Elever med et mål om præstationer vil have en tendens til at få bedre karakterer end andre. Især fordi det er motivationen, der driver dem mod at opnå deres mål.

Hvis man derimod har kompetencebaseret målsætning, vil det ikke hænge sammen med bedre karakterer. Men elever med denne målsætning vil have en tendens til bedre at forstå deres fag.

Så hvordan er det muligt, at dem, der bekymrer sig om at forstå faget, ikke altid får de bedste karakterer? Svaret ligger i det faktum, at for at opnå bedre karakterer i vores nuværende uddannelsessystem er det lettere at lære information udenad end at udvikle en dybere forståelse.

Elever med en præstationstilgang vil lære dette princip meget hurtigt. På den anden side skal dem, der har en kompetencebaseret tilgang, være nødt til at yde en større indsats.

Afsluttende tanker

Som du kan se, er drivkraften i uddannelsen fundamentale aspekter, som vi skal tage højde for, hvis vi vil lave gode uddannelser. Det er ikke nok at undervise i et fag. Motivation handler ikke kun om at inspirere og vække elevernes interesse.

Det handler snarere om at videreformidle, at de er værdifulde og i stand til at opnå deres mål og forstå deres forskellige fag i dybden.

Det kan interessere dig ...
En stærk karakter og modstandskraft hænger sammen
Udforsk SindetLæs den på Udforsk Sindet
En stærk karakter og modstandskraft hænger sammen

Mennesker med en stærk karakter er modstandsdygtige og giver klart udtryk for deres behov. Men de er også følsomme og empatiske.